• Solid brancheerfaring

    Solid brancheerfaring

    WellMore tilbyder nok Danmarks bedste produktprogram indenfor bad- og wellnessløsninger til hverdag og ferie. Vi forhandler til hele Danmark, og vi udvikler og designer selv produkterne.

    • Mere end 20 års brancheerfaring.
    • Forhandler af udespa, indespa, badekar, infrarød sauna, vildmarksbad, vildmarkssauna, koldtvandskar, pool, tilbehør og wellnessprodukter til udlejningshuse.
    • Showroom i Egtved og Ringsted.
  • Montering & service

    Montering & service

    Dit behov er det vigtigte, og vores fornemmeste opgave er at hjælpe dig til den rette løsning, og vi slipper dig ikke, før alt er afklaret og du er tilfreds.

    • Egen serviceafdeling.
    • Få hjælp til montering og opstart.
    • 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti.
  • Levering

    Levering

    Ønskes levering af varer inden for indendørs spa, badekar, infrarød sauna og koldtvandskar koster dette 1.000 kr. inkl. moms. Udendørs spa, udendørs infrarød sauna og vildmarksbad koster 1.500 kr. inkl. moms. Varerne leveres til kantsten og leveres på højkant på en palle.

    Ved køb af svømmespa, minipool eller udendørs sauna, så er prisen afhængig af flere faktorer. Blandt andet leveringssted og kranlængde. Forhør nærmere hos WellMore på 75 55 17 00 eller [email protected].

    OBS

    WellMore leverer kun til brofaste øer, og levering sker ved første kantsten nærmest muligt din bolig. Det er muligt at tilkøbe ekstra fragtservices såsom kranbil, hvis dit produkt skal hejses over en bygning eller lignende.


Ingen resultater matchede din søgning.

Kategorier

Produkter

Nyt badekar – velvære i både børne- og voksenhøjde


Overvejer du at tilføre dit hjem et nyt badekar og dermed opgradere rummet til en badeoase fremfor blot et baderum?

Hvor man for år tilbage brød badekar ned, så snart man overtog ejerskabet af en ny bolig, så vælger mange mennesker i dag badekarret til. Et tilvalg af badekar giver rigtig god mening og endda i flere sammenhænge, end du måske først tænker på. Et badekar giver dig – foruden den åbenlyse ramme for personlig hygiejne – også mulighed for:

  • Sanselige wellnessstunder – alene eller sammen med en udvalgt
  • Let og humørfyldt badning af børn – og flere børn på en gang modsat i en mindre brusekabine
  • Badning af eventuelle kæledyr
  • Iblødsætning af eksempelvis badeforhæng eller andet interiør
  • Overbrusning af husstandens planter uden, at hele baderummets gulv oversprøjtes
  • ….. og listen kan fortsættes i det uendelige

Lykken er… at være barn i et hjem med badekar

Spørger du børnefamilier, er et badekar ganske enkelt et ”must”. Ikke alene hjælper vandet med at opbløde og fjerne hårdnakket snavs fra dagens udeleg, men et bad før sengetid hjælper også børnene med at tage afsked med dagen. Dét at blive omsluttet af det varme vand, giver ro og velvære og optimerer dermed vilkårene for en god nats søvn. Og for småbørnsforældre er det velkendt, at når børnene sover godt, så sover forældrene også godt! Et bad før sengetid hjælper derfor med at gøre både du og dine børn klar til næste dags udfordringer – hvad enten de findes i sandkassen eller på arbejdspladsen.

Dit hjem er dit slot – her har du hjemme.

Hjemmets badeværelse benyttes mange gange dagligt og netop derfor er det af stor betydning, at du møder et rum, der byder dig velkommen og taler til dine sanser. Da badekarret er toneangivende for baderummets karakter, kan du derfor med dit valg af kartype ændre hele rummets signalværdi til et mere ekstravagant, minimalistisk eller romantisk udtryk – afhængigt af netop din smag.

WellMore tilbyder et bredt udvalg af badekar i form og designs

Det klassiske badekar, som vi kender det fra år tilbage, findes naturligvis stadig på markedet, men inden du træffer det afgørende valg, så und dig selv at gå på opdagelse i nutidens langt rigere og bredere sortiment af badekar. Vidste du, at man i dag kan få asymmetriske kar som MaXXwell-MIAMI badekarret? eller Walk-in-indespa med dør for bevægelsesbesværede? Ligeledes findes der lækre indbygningskar som Ålesund-karret, kar, der kan sænkes, så indstigningshøjden bliver lavere eller som giver dig mulighed for en eksklusiv ensartethed, da karret kan beklædes med samme typer fliser som resten af baderummet. Produktionen af badekar har været i en eksplosiv udvikling – en udvikling, som i dén grad kommer WellMores kunder til gavn. Vi hjælper nemlig dig med at få præciseret og ikke mindst realiseret dine badedrømme.

Rengøring og vedligehold af dit nye badekar

Alle vores badekar har sanitetsakryloverflade, som er let at vedligeholde både med den almindelige rengøring og med en mere dybdegående rensning. På den måde sikres du mange velværefyldte badestunder i et kar med glansfuld og indbydende overflade – år efter år.

Hos WellMore har vi lavet en samlet guide til brug for rengøring af dit nye badekar

Dit nye badekar kan ses i Egtved og Ringsted

Uanset, om du blot står overfor en udskiftning af dit nuværende badekar eller en gennemgribende renovering af eller nyetablering af hjemmets baderum, så har vi helt sikkert et badekar, der matcher dine ønsker og behov. Én ting er dog at scrolle ned over et varekatalog med billeder på en hjemmeside, noget helt andet er at prøve at sidde eller ligge i de enkelte kar. Så har du mulighed for det, vil vi derfor opfordre dig til at besøge vores showroom i Egtved eller Ringsted* og opleve WellMores brede kvalitetssortiment ”live”. På vores hovedsæde i Egtved, står vi klar med en kop kaffe og ser frem til at tilbyde dig en guidet tur i verdenen af badekar – og skulle du efter rundturen har interesse i at tilføje spa-elementer i dit nye badekar, så er vi såmænd også lagerførende i det.

*OBS: Ringsted showroom har kun udvalgte modeller udstillet. Se hvilke her.

Rundt om swimmingpoolen – Swimmingpool tips til dig


Sommeren nærmer sig med rolige skridt og dermed også badesæsonen. Bestemmer man sig i den forbindelse for at investere i en ny swimmingpool er det vigtigt at have fokus på poolens omgivelser. Ved at vælge de rigtige omgivelser til swimmingpoolen kan man undgå græs, blade og sten i vandet og samtidigt sørge for sikkerheden. Læs her vores swimmingpool tips, til poolens omgivelser.

Inden man begynder at investere i omgivelser, og særligt belægningen rundt om poolen, er det vigtigt, at man ser på sit hus og sin have i en sammenhæng. Poolen og dens omgivelser skal passe til haven, og belægningen skal harmonere med resten.

Det rigtige valg af materiale

Swimmingpool med træbelægning og overdækning.

De tre primære materialer, der bruges til belægning, er træ, fliser og sten. Med hensyn til holdbarhed og sikkerhed er det vigtigt at vælge et materiale, der ikke bliver for glat når det bliver vådt. Fliser og sten bør være lidt ru i overfladen, og træ skal jævnligt vedligeholdes, så der ikke dannes mos.

Belægningen skal gå mindst en meter ud fra poolens kant, så man kan gå rundt om poolen. Med to-tre meters belægning i bredden bliver der plads til liggestole og havebord. Det er endvidere en god ide at anlægge en sti fra huset eller terrassen til swimmingpoolen. På den måde undgår man at slæbe græs og jord med sig.

Med hensyn til vejr og vind er det bedst, at poolen befinder sig et stykke væk fra buske og træer, så blade og kviste ikke ender i vandet. Har man mulighed for at placere poolen, så pumpefilteret vender mod den retning, hvor vinden mest blæser fra, vil urenheder i vandet automatisk bevæge sig mod filteret. Endeligt er det oplagt at anlægge poolen på et solrigt sted i haven.

Sikkerhed frem for alt

Swimmingpool med flisebelægning og krukkeudsmykning.

Sikkerheden omkring swimmingpoolen er af største betydning. Krukker og blomsterkasser kan forhindre, at børn løber omkring poolen, ligesom poolen kan afskærmes med et rækværk. Poolcover lukker for adgangen til vandet, når poolen ikke er i brug. Derudover vil cover og overdækning minimere fordampning, holde på varmen og holde blade, kviste, insekter og andet ude.

Det allerbedste sikkerhedsråd er dog at have børn i og omkring poolen under opsyn og sørge for at lære dem at svømme.

Vidste du? At verdens største swimmingpool er San Alfonso del Mar saltvandspool i Chile. Den er mere end en kilometer lang og indeholder 250 millioner liter vand. Det svarer til 6000 almindelige 8 meter lange pools.

Overvejer du, at etablere swimmingpool? Og vil gerne vide mere om WellMores pooltyper og poolløsninger? Kontakt vores poolrådgiver og få uforpligtende rådgivning og swimmingpool tips.

Charlotte Pedersen
Mail: [email protected]

Wellmores hovednummer
Tlf: 75 55 17 00

Kemikalier til swimmingpool


Klorfri desinficering – aktiv ilt, algemiddel, flokmiddel osv. Man kan hurtigt blive forvirret, når det drejer sig om kemikalier i swimmingpool.

Hvilke kemikalier skal man bruge til hvad? Hvilke er vigtige? Og hvilke kemikalier er mindre vigtige?

Se hele Wellmores sortiment af kemikalier og plejeprodukter til swimmingpool her>>

Kontakt WellMore for gode råd og vejledning

Enhver nybagt swimmingpool-ejer vil gerne gøre sig umage med at ordne swimmingpool og derfor bliver det ekstra vigtigt at få styr på alle de kemikaler man kan og måske skal bruge.

Hvis du er i tvivl om hvilke pool kemikalier du skal bruge til at ordne svømmepøl, er du velkommen til at kontakte os og spørge. Hos WellMore rådgiver vi dig gerne om brug af kemikalier til swimmingpools. Det gælder uanset om du er ude på at få den rigtige pH regulering eller du bare vil sikre dig, at farlige bakterier ikke overlever og trives i vandet.

Kemikalier kan bruges til meget og er en stor hjælp, når man skal holde sin svimmepool i orden, men samtidig er det vigtigt at bruge dem rigtigt.

Vi hjælper med at finde de rigtige kemikalier til din swimmingpool. Er du i tvivl om hvilke pleje- og kemiprodukter du skal anvende til din swimmingpool? Kontakt os, vi er klar til at hjælpe dig med uforpligtende rådgivning på tlf: 75 55 17 00.

En swimmingpool er en investering i glæde


Aftenen er helt stille. Du sidder på terrassen og nyder det. Kun langt ude i det fjerne kan man høre en nattergal slå sine triller. Vandet i din swimmingpool er også helt stille.

Sikke en kontrast, tænker du.

Det er som om dagens glade hvin fra børnene har sat sig alle steder. Som om der ikke kan blive helt stille alligevel. Ikke efter sådan en dejlig dag med vandplaskeri og skæg og ballade. Sikken de har nydt det – ungerne. Din kone kommer ud af døren på bare fødder og stiller sig ved kanten af swimmingpoolen. Den lette sommerkjole klæder hende perfekt. Først tænker du på hendes stædige insisteren. Hun ville bare have, at I skulle købe den swimmingpool, og det tog det meste af foråret, før du overgav dig.
Men nu fik hun altså sin vilje, og som sædvanligt havde hun helt ret: Det var en fantastisk investering. Tænk at man kan få så megen glæde og så dejlige sommerdage for så få penge.

Overvejer du, at etablere swimmingpool, og vil du gerne vide mere om WellMores pooltyper og poolløsninger? Kontakt vores poolrådgiver og få uforpligtende rådgivning.


WellMore hovednummer
Tlf: 75 55 17 00

Overvejer du en swimmingpool?

Enhver ejer af en swimmingpool ved, at de penge, man giver ud til sin swimmingpool, kommer rigeligt igen i form af glæde og masser af gode stunder både for børn og voksne.
Netop fordi det er en investering i glæde, er det meget vigtigt at finde det rigtige produkt, når man beslutter sig for at købe en swimmingpool.
Der er store swimmingpools og der er små swimmingpools. Nogle er runde andre firkantede. Nogle swimmingpools er mest beregnede til nogle gode svømmeture, og andre swimmingpools er mere beregnede til børn og vandplaskeri.

Få professionel rådgivning til din pool-investering

Du behøver ikke at stå alene med de mange overvejelser, som følger, når du har besluttet dig for at købe en swimmingpool.

Hos WellMore har vi dygtige sælgere, som ved hvad der er vigtigt at overveje og som kender til de produkter, der er på markedet. De vil hellere end gerne hjælpe dig med gode råd og vejledning. Det kan også blive nødvendigt, når du skal til at finde rundt i junglen af tilbehør til din nye swimmingpool. Hvilke kemikalier, skal du købe? Hvad er flokmiddel? Er det nødvendigt med algemiddel? Skal der klor i vandet og i så fald hvor meget?
Er det nødvendigt med en bundstøvsuger? Og hvad med en poolvarmer? Kan man overhovedet få glæde af sin swimmingpool, hvis man ikke har en poolvarmer? Er det bedst at anbringe den nye swimmingpool udendørs eller indendørs? I haven derhjemme eller i sommerhuset? Hvilke priser er der på markedet, og hvor vigtigt er det at finde en billig swimmingpool? Kan det betale sig med selvbyg ved etablering af swimmingpool?

Lækkert svømmebassin


Ungerne plasker og sprøjter. De hviner og klukker. På terrassen sidder du sammen med de andre voksne og nyder solen, varmen og synet af de glade unger. Er dette ikke bare den bedste ferie, du nogensinde har holdt? Sådan tænker du ved dig selv, mens du læner hovedet bagover og mærker solen varme dit ansigt. Et øjeblik efter mærker du et ryk i armen. Julie står dryppende ved siden af dig og hiver dig i ærmet.
Se alle vores forskellige svømmebassiner her >>

”Far jeg skal lige fortælle dig noget,” siger hun stakåndet, mens hun kaster et blik mod det nye svømmebassin, hvor de andre børn leger. ”Ja min skat, hvad er der?” Julie giver dig et smækkys og siger: ”Jeg synes bare, du er en superdejlig far, fordi du har købt sådan et sjovt svømmebassin.” Inden du når at svare hende, er hun væk igen.

Henne at lege med de andre. Varmen breder sig også inden i dig. Hvad er skønnere end at give børnene noget de bliver glade for? Din kone fanger dit blik, og I smiler til hinanden. Du ved godt, hvad hun tænker: At det var hende der fik idéen og pressede på.

At du mente, at et svømmebassin vist bare var noget opreklameret noget.

Men hun gik målbevidst ind på nettet og søgte på svømmebassin, printede sider ud i en uendelighed og slæbte dig med ud at se det ene efter det andet, ind til du overgav dig og købte et svømmebassin.

Køb af svømmebassin

Når man først har fået idéen – fundet ud af at man vil have et svømmebassin – så skal man til at overveje forskellige ting.

For det første skal man tage stilling til om det nye svømmebassin skal være udendørs eller indendørs. Og skal det være hjemme i haven eller skal det hellere være i dit sommerhus?

Dernæst skal man til at kigge på priser. Det er ikke nødvendigvis det svømmebassin, som er billigt, der giver mest glæde. Måske kan man finde et svømmebassin på tilbud som lige passer til ens behov. Men det kommer også an på hvilken forhandler man søger hos.

Nogle steder reklamerer de med salg af svømmebassin til en billig penge, andre steder slår man på kvalitet. Nogle forhandlere vejleder meget under processen, andre mindre.

Du kan også finde svømmebassin beregnet til selvbyg nogle steder.

Vejledning med omhu

Hos WellMore er det vigtigt for os, at vore kunder er tilfredse. Også efter regningen er betalt. Derfor gør vi meget ud af vores vejledning ved etablering af svømmebassin.

Vi ved ikke bare en masse om svømmebassin men også om alt tilbehøret til et svømmebassin. For eksempel kan vi hjælpe dig igennem junglen af pumper med forskellige filtre, bundstøvsugere, kemikalier til poolen osv. ”

Hvad bruger man flokmiddel til?

Hvilke kantfliser er bedst ved kanten af det nye svømmebassin? Er det overhovedet nødvendigt med kantfliser?

Hvordan laver man pH regulering?

Er det nødvendigt at købe algemiddel?

Hvad med en poolvarmer? Hvor meget strøm sluger den? Og er den det værd?

Kan solen ikke bare varme dit svømmebassin op?

Alle sådanne spørgsmål som melder sig, når man skal til at investere i et svømmebassin, kan vi hjælpe dig med at tage stilling til.

Er der mange ting at få styr på?

Overvejer du, at etablere swimmingpool, og vil gerne vide mere om WellMore pooltyper og poolløsninger? Kontakt vores poolrådgiver og få uforpligtende rådgivning.

WellMore hovednummer
Tlf: 75 55 17 00

Værd at vide om klor som desinfektionsmiddel til pool


Her finder du plejeprodukter til vedligehold af swimmingpool. Længere nede i artiklen kan du og få uddybende information omkring klor som desinfektionsmiddel til swimmingpool, herunder vedligehold af badevand med klor, tidsbesparende klorprodukter, hvordan du undgår bakterie- og algevækst i pool med klor, ustabiliseret- og stabiliseret klor, klor med cyanursyre, aktiv oxygen samt kvalitetskrav til en swimmingpool eksempelvis værdierne for pH og frit klor.

Nem og tidsbesparende vedligehold af badevand med klor

Klor er meget effektivt til at desinficere og vedligeholde badevandet i din pool fordi:

  1. Den klor som du tilsætter til badevandet og som du kan måle med eksempelvis en SCUBA II eller en Pooltester kalder man for ”Frit klor”. Den frie klor oxiderer, hvilket betyder, at der sker en kemisk forbrænding i vandet, af bakterier, alger, organisk forurening og andre mikroorganismer. Under denne proces bliver den frie klor brugt.
  2. Derfor er det vigtigt at du altid har et niveau af frit klor på minimum 1,0 mg/l i din swimmingpool. Når du overholder denne grænseværdi vil dit badevand altid være vel desinficeret og klar til at bekæmpe bakterier og andre mikroorganismer. Du kan derfor også undgå for meget klor i spa og pool, og klorlås.

Til orientering så lugter frit klor IKKE af klor! Men hvis poolen bliver tilført sved eller urin bliver den frie klor omdannet til bundet klor (kloraminer) hvilket giver en grim ”klorlugt” – derfor er det vigtigt at de badende afvasker sig inden de hopper i poolen.

Eksempler på tidsbesparende klorprodukter til pool

Når du vælger klor til din swimmingpool, er det en fordel hvis du vælger et tidsbesparende klorprodukt. Det betyder nemlig, at du kommer til at bruge minimal tid på vedligehold af dit badevand samtidig med, at din swimmingpool altid fremstår klar, ren og indbydende til en svømmetur.

Undgå bakterie- og algevækst i din swimmingpool

Når du kender årsagen til hvorfor der kan komme bakterier og alger i en pool, er det nemt at forebygge, og dermed undgå at disse problemer opstår i din pool. Nedenstående punkter beskriver helt konkret hvorfor der kan opstå bakterie- og algevækst i en swimmingpool:

  1. Vandet i din swimmingpool er i kontakt med både de badende og omgivelserne. Derfor vil poolen helt naturligt få tilført bakterier, snavs, jord, blade, svampe og alger.
  2. Undlader du at dosere med et kvalificeret desinfektionsmiddel, som er tilpasset de værdier du måler i dit badevand, vil mange mikroorganismer, blandt andet bakterier og alger lynhurtigt formere sig.
  3. Ved store regnskyl er der risiko for at regnen skyller blade, skidt og jord ned i poolen. Derfor bør du også klore poolen godt op inden et varslet uvejr.
  4. Vær opmærksom på, at en afvasket badegæst afgiver ½ million bakterier til poolen mens en uvasket person afgiver 100 millioner bakterier – derfor er det vigtigt at de badende vasker sig inden de hopper i poolen.

Klart og rent badevand = gode badeoplevelser
Det er en varm sommerdag og solen skinner fra en skyfri himmel og dine børn har taget deres venner med hjem efter skole og de løber rundt i bare fødder i haven og spiller bold.w

Midt i legen får børnene lyst til en dukkert, og med en indbydende swimmingpool i haven er der ikke langt fra tanke til handling. Med et snuptag er tøjet smidt og med råb, hujen og hvin vinker de til dig og springer direkte i swimmingpoolen, og jeres hund som elsker vand følger lykkelig efter.

– En swimmingpool med rent og klart badevand er ganske enkelt uimodståelig for vandglade sjæle

Klor produkter med calciumhypochlorit danner aldrig klorlås

Vandpleje med klor uden stabilisator er godt for både miljø og pengepungen.

Calciumhypochlorit er ustabiliseret klor som ikke tilfører stabilisator (cyanursyre) til vandet. Calciumhypochlorit er et stærkt desinfektionsmiddel og oxidationsmiddel som ved jævnlig kontrol af badevand og dosering og har følgende fordele:

  • HTH og Saniklar Calciumhypochlorit er godkendt til desinfektion af drikkevand
  • Rent og lækkert badevand med høj komfort
  • Du minimerer dit vandforbrug fordi du slipper for at tømme vand af din pool på grund af overstabilisering (Klorlås)
  • Du minimerer dit kemiforbrug
  • Hvis du ønsker det har du mulighed for at tilføre klor med stabilisator
  • Minimal klorlugt.

Stabiliserede klor produkter (cyanursyre)

Cyanursyre er en stabilisator som finder anvendelse i visse klorprodukter

Langtidsvarende produkter til pleje og vedligehold af poolvand er baseret på klor med stabilisator.

Inden du doserer din swimmingpool med et stabiliseret klorprodukt er det vigtigt at du:

  1. Måler klorværdien i din swimmingpool (værdien for frit klor skal være mellem 1,0 og 3,0 mg/l)
  2. Følger vejledningen på dit klorproduktet og doserer med klor ifølge anvisningen.

Hvis du benytter denne fremgangsmåde, når du doserer med et stabiliseret klor produkt, undgår du at få en klorlås i din swimmingpool.

Gør det til en vane, at du bruger2 minutter på, at teste dit poolvand. Jævnlige test af dit badevand sparer dig for en masse besvær med udskift af vand i din pool samtidig med, at du på den lange bane også sparer penge på vandpleje til din pool. Nedenstående finder du de vigtigste informationer om brug af stabiliserede klorprodukter til pool.

Test eksempelvis dit poolvand med et af disse to produkter pH/Klor tester eller photometer måle–apparat.

Undgå klorlås: 1.Test værdierne i din pool 2. Følg herefter brugsanvisningen på dit klorprodukt. 

  • 2 kg stabliseret klor danner 1 kg cyanursyre som i 20 m3 badevand afgiver en cyanursyre værdi på 50 mg/l. Cyanursyre værdien i din swimmingpool bør maximalt være 80 – 100mg/l
  • Cyanursyre er meget modstandsdygtig over for solenes UV stråler, og det betyder at stabiliserede klor produkter som er baseret på cyanursyre har en langtidsvarende desinficerende effekt
  • Cyanursyre binder sig til dit badevand og bliver ikke neutraliseret
  • Test altid dit poolvand inden du tilfører stabiliseret klor, følg herefter klorproduktets brugervejledning, dermed minimerer du risikoen for at få en klorlås i dit poolvand.

Klor med cyanursyre = organisk klor = stabiliseret klor

Kært barn har flere navne og det gælder også for klor med cyanursyre. Når et klorprodukt er baseret på cyanursyre vil der på varedeklarationen stå en af følgende beskrivelser:

  • Organisk klor
  • Stabiliseret klor
  • Klor med cyanursyre.

Klorprodukter baseret på organisk klor (stabiliseret klor) er lette at anvende og giver derfor flot og klart vand i din pool med et minimum af tidsforbrug. Men du skal være opmærksom på, at når cyanursyre niveauet bliver for højt får du en klorlås og det vil ofte være nødvendigt at udskifte halvdelen af vandet i poolen.

Klorfrit desinfektionsmiddel som alternativ til klor

Som alternativ til klor kan du anvende aktiv Oxygen = Aktiv ilt som er et klorfrit produkt til desinfektion og oxydation af dit badevand.

Klorfrit produkt: Aktiv Oxygen giver en behagelig og lugtfri vandkvalitet.

Vandpleje med Aktiv Oxygen giver en behagelig og lugtfri vandkvalitet som er særlig hudskånsom. Klorfrie produkter er derfor et godt valg til dem der har hudproblemer.

Når du anvender aktiv Oxygen tilfører du ilt til dit poolvand og på samme måde som klor virker det oxiderende. Fordelen ved at anvende klorfrie produkter som desinfektionsmiddel er, at du slipper for:

  • Lugten af klor
  • Ingen irritationer i øjne, slimhinder og på huden på grund af klor
  • Ingen udfordringer med for meget klor i spa eller pool

Kvalitetskrav til din pool – sådan skal kvaliteten af dit badevand være

I badesæsonen bør du ofte tjekke kvaliteten af dit badevand, og altid inden du tilsætter klor til din swimmingpool.

I denne videoguide kan du se hvordan du kan måle i dit poolvand.

Nedenstående kan du se hvilke værdier målingerne af dit poolvand bør ligge indenfor.

pH-værdi7,0 – 7,4
Frit klor1,0 – 3,0 mg/l
Bunden klorMax. 0,5 mg/l
Brom-værdi2,0 – 4,0 mg/l
Aktivt oxygen3,0 – 8,0 mg/l
PHMB-værdiMax. 50 mg/l
Cyanursyre (SunScreen)25 – 50 mg/l
Total akalinitet80 – 120 mg/l
Calcium hårhed100 – 120 mg/l

Hvad sker der, hvis man kommer for meget klor i spa eller pool?

Hvis der kommer for meget klor i en spa eller pool, kan det føre til en række ubehagelige bivirkninger for dem, der bruger badevandet, det kan også skade poolen eller spabadet. Når der er for meget klor i vandet, kan det føre til irritation i øjne, hudirritationer og åndedrætsproblemer. Det kan også gøre vandet grønt og uklart. Hvis der er for meget klor i poolen eller spabadet over en længere periode, kan det skade poolen eller spabadet, f.eks. ved at få metal- eller plastdele til at blive misfarvede eller rustne. Derfor er det vigtigt at følge anvisningerne for brug af klor og holde et øje med klorets niveau i vandet.

Hvad kan man gøre, hvis man har for højt klor indhold i sin spa eller pool?

Hvis du har for højt klorindhold i din spa eller pool, kan du prøve følgende:

  1. Brug et pool- eller spabad-testkit til at måle klorets niveau. Brug derefter den anbefalede mængde klor til at bringe niveauet tilbage til det normale.
  2. Brug en kloretsfjerner, som kan hjælpe med at fjerne overskydende klor fra vandet.
  3. Tilføj vand til poolen eller spabadet for at diludere det overskydende klor. Dette vil sænke klorets koncentration i vandet.
  4. Hvis du har for højt klorindhold i en længere periode, kan du overveje at skifte til et andet klorprodukt, der ikke producerer så meget overskydende klor.
  5. Hvis du har for højt klorindhold i en længere periode, kan du overveje at skifte til et alternativt desinfektionsmiddel, såsom brom eller saltvandssystemer.

Det er altid en god idé at følge anvisningerne på klorprodukterne og at holde et øje med klorets niveau i vandet for at undgå problemer med for højt klorindhold.

Langbølget infrarød stråling (FIR) i forhold til biologiske virkninger og medicinske anvendelser


Oversat uddrag og sammenfatning af Fatma Vatansever og Michael R. Hamblins forskning udgivet online 16-10-2012:  [10.1515/plm-2012-0034]

Uddraget omhandler forskningsbeskrivelser og -resultater som er relevante i forhold til WellMores produktsortiment af langbølgede infrarøde saunaer (FIR).

Læs hele forskningsmanuskriptet

KØB INFRARØD SAUNA

Konklusioner fra undersøgelser, hvor patienter er blevet behandlet med FIR sauna terapi

Behandling af kardiovaskulære sygdomme, kronisk hjertesvigt, oxidativt stress m.m.

Infrarøde saunaer er velkendt som Waon terapi i såvel Japan som Korea og er udbredt og hyppigt anvendt, og herfra foreligger positive forskningsresultater hvor patienter har opnået sundhedsmæssige fordele især i forhold kardiovaskulære sygdomme, kronisk hjertesvigt og perifer arterille sygdomme. Langbølget infrarød sauna terapi har også med positiv resultat været anvendt til at forbedring af hjerte- og vaskulær funktion og til at reducere oxidativt stress hos patienter med kronisk hjertesvigt. Læs mere

Behandling af type 2 diabetes med infrarød sauna

I en undersøgelse foretaget på sundhedscenteret i byen Fraser Lake i Canada ønskede man at afdække, om FIR sauna terapi kunne have gavnlig effekt og forbedre livskvaliteten for patienter med type 2 diabetes. Alle patienter ved sundhedscenteret blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen havde en varighed på 3 måneder. I denne periode blev patienterne 3 gange om ugen á 20 minutter behandlet med FIR sauna terapi. Den samlede tilbagemelding fra patienterne er, at både den generelle, fysiske og sociale sundhed er forbedret, ligesom skalaen for stress og træthed er forbedret. Konklusionen fra undersøgelsen er således, at FIR sauna terapi kan betyde forbedret livskvalitet for mennesker med type 2 diabetes og undersøgelsen konkludere også, at FIR terapi har været mere effektiv end andre livsstilsændringer.

Behandling af leddegigt og betændelse i rygsøjlen med infrarød sauna

I et hollandsk studie deltog 34 kronisk syge patienter – 17 med leddegigt og 17 med betændelse i rygsøjlen. Studiet forløb over 4 uger. I denne periode fik alle patienter 2 ugentlige behandlinger á 30 minutters varighed. Konklusionen på studiet er, at patienterne fik deres smerter og stivhed mindsket målbart, og endvidere var de også langt mindre trætte. Alle patienter tålte behandlingen, havde ingen bivirkninger og der var heller ingen forværring af sygdomme i perioden. Studiet påpeger positive korttidseffekter og en tendens til lovende langtidseffekter ved behandling med infrarød sauna, men da studiet kun forløb over 4 uger er konklusionen herfra, at studiet bør følges op med en større patientgruppe over en længere periode.

Baggrund for forskningen om langbølget infrarød stråling (FIR) i forhold til biologiske virkninger og medicinske anvendelser

Det elektromagnetiske spektrum består af forskellige grupper af bølgelængder, og hver af disse grupper af bølgelængder har sine egenskaber. Én af disse grupper af bølgelængder har betegnelsen Langbølget / fjern infrarød (FIR) stråling (λ = 3-100 μm). Forskningen undersøger den biologiske effekt af langbølget infrarød stråling. Formålet med forskningen har endvidere været, at afdække anvendelsen af endnu en mindre gruppe af de langbølgede infrarøde ståler (3– 12 μm). Denne mindre gruppe af FIR stråler (3– 12 μm) er blevet observeret i både in vitro1 og in vivo2 undersøgelser, for at stimulere celler og væv, og anses som en lovende behandlingsmulighed til visse former af medicinske tilstande.

Teknologisk udvikling indenfor langbølget infrarød stråling (FIR) har resulteret i nye teknikker og produkter til behandling af menneskekroppen med med FIR-stråling, med fokus på at opnå sundhedsmæssige fordele. I dag findes der således:

  • Saunaer og speciallamper som leverer ren langbølget infrarød stråling (FIR). Disse FIR-produkters sikkerhed og effektivitet betyder, at de er blevet populære til terapibehandling og har elimineret konkurrencen fra produkter med nærbølget- (NIR), og mellembølget (MWIR) infrarød stråling.
    • En langbølget infrarød sauna har typisk en lufttemperatur på omkring 40o, og den intense strålevarme opvarmer hurtigt hud og krop med op til 4 cm i dybden.
  • Beklædningsfibre imprægneret med FIR udstrålende keramiske nanopartikler vævet i stoffer. Disse FIR-stoffer finder anvendelse i beklædningsgenstande og special kropsindpakninger/waps til udstråling af langbølget infrarød stråling.

Introduktion til langbølget infrarød stråling (FIR)

Solen udsender naturlig elektromagnetisk stråling. Alle levende organismer bliver derfor udsat for elektromagnetisk stråling når den når jorden. Infrarød stråling har i årtusinder været brugt effektivt til behandling og lindring af visse skavanker og sygdomme. Opvarmede saunaer er måske den ældste metode hvormed man i et kontrolleret miljø kan styre strålingen. Udvikling og forbedrede teknologier som kan levere langbølget / fjern infrarød (FIR) stråling betyder, at virkning og effekt er fordelsmæssigt udvidet. Fatma Vatansever og Michael R. Hamblin undersøger i forbindelse med deres forskning om “Langbølget infrarød stråling (FIR) i forhold til biologiske virkninger og medicinske anvendelser brugen af FIR som lovende behandlingsmetode for visse medicinske forhold, både med traditionelle produkter og med nye applikationer. Man har også undersøgt de seneste teknologiske fremskridt og de nyeste videnskabelige undersøgelser på området.

Hvad er FIR stråling

Klassificeringen af den ​​Internationale Kommission for Illumination (CIE) har tre undergrupper for IR-stråling som angivet i tabel 1. En alternativ klassificering i ISO 20473-standarden for opdeling af IR-områderne er angivet i tabel 2 .

Tabel 1: CIE klassificering af IR-stråling

Navn/forkortelseBølgelængdeFoton energi (THz)
Nær infrarød / IR-A0,7-1,4 μm (700-1400 nm)215-430
Midt infrarød / IR-B1,4-3,0 um (1400-3000 nm)100-215
Fjern infrarød / IR-C3,0-100 μm (3000 nm-0,1 mm)3- 100

Tabel 2: ISO 20473 standard for under gruppe af IR

Navn/forkortelseBølgelængde
Nær IR / NIR0,78 – 3
Mid IR / MIR3,0 – 50
Far IR / FIR50 – 1000

Den menneskelige hud har termoreceptorer som opfanger FIR energi. Huden absorberer kun den FIR energi / strålingsvarme som termoreceptorerne opfanger.

Den menneskelige krop er en hel perfekt absorber for FIR energi, fordi menneskekroppen har en ensartede temperatur på 37o C, og udsender langbølget infrarød varme ved en udgangsstop på 9,4 μm, svarende til sort kropsstråling.

Alt stof vil til et vis niveau optage elektromagnetisk stråling. Et objekt, der absorberer al den stråling, som den bliver eksponeret for (ved alle bølgelængder og frekvenser) kalder man en sort krop, dvs. en perfekt absorber. Når en sort krop har ensartet temperatur, reflekterer den sorte krop den absorberede energi tilbage. Den type energi har betegnelsen sort kropsstråling.

Medicinske anvendelser af FIR

Bølgelængden for lang- eller fjerne infrarøde ståler er for lang til, at kunne opfattes af vores øjne. Kroppen oplever FIR-energien som en mild varme, der kan trænge op til 4 cm under huden. Når FIR-strålerne trænger ind i kroppen bliver der i denne process frigivet nok energi til, at aktivere rotations- og vibrationsbevægelser i de bindinger, der danner molekyler (herunder vandmolekyler), såvel som resonerer med cellulære frekvenser. FIR-påvirkningen og den aktivitet strålingen sætter i gang, er mere effektiv end hvis kroppen bliver bestålet med kortere bølgelængder.

Lille FIR-påvirkning kan også have sundhedsfremmende effekt og virkning

Forskningen nævner, at FIR-påvirkning som ikke kan påvises, også aktivere og sætter gang i opvarmning af de yderste hudlag, og derfor også kan have biologisk effekt og virkning.

Observationer ved laboratorieundersøgelser med brug af FIR
Behandling / eksponering med FIR har vist, at kunne påvirke mikrocirkulationen i forbindelse med nedenstående in vitro1 og in vivo2 laboratorieundersøgelser:

  1. Øget vaskulær endotelfunktion3 med FIR bestråling i 30 minutter af venetendotelceller4 (HUVEC5) fra menneskelig navlestreng6.
  2. Ved in vitro undersøgelse af iltmangel af HUVEC5 blev produktion / væksten:
    1. Øget af nitrogenoxidsyntase 3 (eNOS) som er afgørende for et sundt blodkredsløb
    2. Øget af nitrogenoxid (NO) hvilket øger iltningen af blodet og bidrager til at styrke den biologiske forsvarsmekanisme
  3. Under visse forhold kan have bremsende effekt på vækst af ondartede cancer- celler og tumor
  4. Øget blodcirkulationen i huden, samt hurtigere sårheling
  5. Øget blodforsyningen og dannelse af nye blodkar i ødelagt væv

Beskrivelse af fagord i overstående blogindlæg

  1. In vitro. Dyrkning af celler uden for den levende organisme, eksempelvis i glas eller plastikbeholdere, under forhold som i den levende organisme
  2. In vivo. Eksperimenter med levende organismer.
  3. Vaskulær endotelfunktion. Lag celler i blodkar.
  4. Vene endotelceller. En vene er en blodåre, der fører blod mod hjertet. Endotelceller er et lag af celler som sidder på en blodåres / blodkars inderside. Endotelceller har direkte kontakt med blodet.
  5. HUVEC. Human umbilical vein endothelial cell. Human navlestangsendotelcelle.
  6. Navlestreng. Vener i en navlestreng fører iltet blod fra moderkagen til fosteret.

Nedslag i pris på badekar og spabad


Netop nu kan du gøre en ekstra god handel på badekar og spabad. Drømmer du om et spa/badekar, så er det NU du skal slå til, fordi du kan spare gode penge netop nu.

Se vores lagersalg for demo- og 2. sorteringsmodeller.

Optimer dit badeværelse med badekar

Har du besluttet, at dit badeværelse skal have en overhaling og optimeres med et badekar, så er tøv ikke med at kontakte os. Ønsker du at dykke ned i vores sortiment af demo- og 2. sorteringsmodeller, så klik her, eller kom forbi vores showroom i Egtved, hvor vi har karrene udstillet.

Gør en god handel på WellMore Lagersalg

På WellMore lagersalg har du mulighed for at spare penge på nedsatte bad- og wellness produkter. Vi skal have gjort plads til nye infrarøde saunaer i vores showroom, derfor kan du netop nu gøre en rigtig god handel på flere infrarøde sauna modeller.

Skønt for børn med badekar

Et badekar er skøn luksus og for mange familier en nødvendighed med småbørn i familien. Glade børn er aktive børn som leger i sandkassen, triller i græs og leger i mudder med en pind og de spiser også selv. Det er motorisk sundt med aktive børn, og når du som forældre henter børnene i dagpleje, børnehave eller SFO sidst på dagen efter din arbejdsdag er slut, så er det super skønt og befriende at tænke på, at I har badekar som junior kan muntre sig videre i og blive vasket lækker og ren igen.

Lad inde- og udeliv flyde sammen


Bring dit inde- og uderum tættere sammen med udespa på terrassen 

  • Ved etablering af udemiljø med udespa, så udnytter du det bedste fra begge verdener – den intime hygge indefra bringes udenfor og krydres med naturens pulserende charme.
  • Ekstra m2 – med et bevidst designet uderum med et lækkert udespa, tilfører du ikke alene dit hjem ekstra kvadratmeter, men et ekstra rum til samvær, fællesskab og familiewellness.
  • Højt til loftet – selv begrebet ‘loft til kip’ blegner, når man sammenligner med frit udsyn til himlens juveler og spektakulære skyformationer.
  • Uderum med foranderlighed. Når et rum indretningsmæssigt står urørt gennem en længere periode, kan øjet og sanserne komme til at kede sig – tænk bare på en stue, hvis materialer og nips er stagneret i et bestemt årti.
    Men naturens evige foranderlighed tjener netop til at iklæde din ude(spa-)oplevelse ekstra dimensioner med en omskiftelig duft- og lydkulisse. Det er ikke svært at forestille sig, hvor forskellig en oplevelse, det vil være, at nyde spaens forkælende wellness en fin sommeraften, hvor sprøde ærteblomster eller snerler danner en velduftende væg bag spaen eller en efterårsaften,  hvor dahlia og høstanemoner eller senere ungernes græskarlygter pryder omgivelserne. Tænk også på nydelsen en frostklar aften, hvor andre er krøbet sammen i sofakrogens mørke. Måske får du her hele villavejens uderum for dig selv – wellness og alenetid i særklasse og under stjernedrys. Mulighederne er uendelige – Wellmore hjælper dig med at skabe rammer og oplevelser, specialdesignet til netop jeres kvalitetsstunder.

Indret et uderum i harmoni med resten af hjemmet – fif, der gør en forskel

Når familiens uderum skal designes, kan selv små fif gør en stor forskel. Vi har her samlet en række små indretningsmæssige detaljer, der kan skabe harmoni og gøre miljøet omkring familiens udespa ekstra befordrende for lækre wellnessoplevelser:

  • Lad farver og materialer indefra gå igen i dit uderum. Det skaber harmoni og en luftig rumfornemmelse – og inviterer familien til at bruge uderummets ekstra m2.
  • Tænk i velduftende og smukke planter – til udsmykning og afskærmning
  • Brug lys i dit udeliv. Levende lys er stemningsskabende, men også lyskæder, lys på murværket eller plantebelysning (eventuelt nedefra) kan skabe dragende oasefornemmelser. Sydlandske hoteller formår ofte denne disciplin til fulde.
  • Miks materialer og kvaliteter – kontraster beriger hinanden. Tænk bare på rustik træbeklædning og lækre tekstiler mod hinanden
  • Lad udespaen være en del af havens loungeområde. Jo flere funktioner terrassen og haven rummer, jo mere udeliv bliver valgt til
  • Tænk loungeområdet som en stue og indret efter samme principper, så du får skabt rammer for hygge og afslapning.
  • Keramik, større træer og anden havekunst kan med fordel integreres for at understrege den ønskede stilart
  • Skab et udendørs køkken-alrum. Måske byder din terrasse eller have allerede på et udekøkken. Et udespa vil tilføre dit uderum en ekstra kapacitet og endnu en ting at samles op. Mon ikke familiens køkkenskriverne hellere vil lade sig forkæle af boblende massage i stedet for at sidde på en stiv havestol, mens kokken kredser for familiens måltider? Den velovervejede kok kunne jo overveje at kreere en menu, der kan klares vha. grillens rotisseri, så han kan nå en hurtig tur i baljen med resten af familien
  • En udespa kan også fint integreres i et terrassemiljø under halvtag – eventuelt suppleret med pallesenge, hvor natten kan tilbringes efter badet

Med et bevidst indretningsvalg, bliver dit uderum et opholdsrum gennem hele dagen – lige fra morgenkaffen til aften- og nattetimernes foretrukne holdeplads. WellMore har et bredt varesortiment – kig eventuelt forbi vores showroom og lad dig inspirere til at skabe dit personlige uderum.

Nemt at etablere oase med udespa

Eneste krav til etablering af dit udespa er:• Installation af el
• Frostsikret vandtilløb og -afløb.
• Fast underlag i vater, feks. belægningssten

Overvej at placere udespaen mod en mur, hegn eller grøn væg, Tænk også i slyngplanter og velduftende planter i krukker. Det afskærmer mod indsyn og vind samt sætter rammerne for en wellness-oase i skøn harmoni.

Udespa — et ekstra samlingssted med skøn wellness 365 dage om året

Når vi danskere skal indkøbe eller indrette vores bolig, overses havens muligheder for at indramme fortryllende to-somheds- og familieoplevelser ofte. Men netop med bevidst designede uderum tilføres din bolig mange ekstra m2 – rum for hygge, nærhed og wellness for krop og sjæl. Knib øjnene sammen og drøm om en wellness-oase på din matrikel. For hvorfor flyve jorden rundt for at finde wellness-perler, når I kan nyde en hjemlig wellnessoase hele 365 dage om året på terrassen, i haven eller på altanen?

Udespa – familiens samlingspunkt

I dag, hvor mange børn, teenager og forældre nærmest har limet en mobiltelefon eller iPad til hånden, er der behov for nytænkning og særdeles indbydende rammer for at få familiemedlemmerne til at vælge hinanden og nærværet til. Har du og dit hjem rammerne, der skal til?? – eller er det ikke længere tilstrækkeligt at lokke med fredagsslik, Ludo eller Disney sjov, når ungerne skal ‘demonteres’  fra deres individuelle skærme på hver deres værelse??

Et rummelig velindrettet udespa i familiestørrelse kan give dig helt nye muligheder, for kombinationen af indbydende varmt vand, bobler og udeliv er som bekendt dragende på både store og små.

Fredags-familiehygge i udespa

Fredags-familiehygge får en helt ny dimension med et udendørs spabad. Spabadets varmende, omsluttende bobler, flerfarvet terapilys og massagejets står klar til at forkæle din krop samtidig med, at ugens oplevelser fordøjes og mindes med de øvrige medlemmer af familien. En familieaften i særklasse, som naboerne sikkert vil misunde jer, når latteren bølger fra jeres terrasse, mens deres børn sidder for nedrullede gardiner og kæmper med en særlig svær ‘Fortnite-bane’.

Familiewellness – et begreb, der er kommet for at blive

Wellness for familien 🙂 + 🙂 + 🙂 + 🙂 er for familier af alle typer:

  • Familier med små børn
  • Familier med mellemstore børn eller teenagebørn
  • – og familiens “bedster” hopper sikkert gerne en tur med i baljen med de “små”, hvis lejligheden byder sig.

– for hvem siger nej til en kvalitetsstund med nærvær og hygge med dem, man har kær? Og hvem siger nej til at få forkælet kroppens oversete punkter og samtidig få ekstra energi og fællesskabsglæde på familiekontoen?

Et udespa vokser sammen med familien

Og når teenagerne så bliver så store, at de ikke længere ønsker at hoppe i spaen med de små søskende og forældrene, så bliver spabadet en trækmagnet for de unge mennesker og deres vennekreds. Nu tænker du måske, at du ikke orker, at have byens ungdom rendende, men for mange forældre er det klart at foretrække at skabe et rart ungdomsmiljø i hjemmet, i stedet for at have de unge til at hænge ud i parker og andre offentlige områder i byen.

Wellness for voksne – når børnene er puttet

Uagtet om familiens børn er store eller små, så har man som forældre også brug for bare at være voksen – og nyde tosomheden med sin udkårne uden forstyrrelser. Om det blot er massagebobler i spaen eller seancen krydres med ‘bobler’ i glasset og lidt sødt til ganen, så danner det 38 grader varme vand optimale rammer for wellness og forkælelse for jeres kroppe og tosomheden. De rummelige familie-spamodeller til 4-6 personer har forskellige sidde- og liggepladser, som igen har hver sine massagezoner og ergonomiske styrker. I kan derfor med fordel skifte lidt plads undervejs og få draget særligt omsorg for nakke, ryg, ben og lænd mv…

En hyggeaften for voksne

En lækker udespa i familiestørrelse er også en perfekt oase for wellness og afslapning sammen med nære venner. Måske skal middagen fordøjes, inden kaffen og cognac’en skal indtages i sofaen – eller måske trænger arbejdsugens myoseramte nakke til lidt forkælelse, mens aftenens sidste glas rødvin skal nydes med naboerne. WellMore har spaen, der kan opgradere jeres venneaftener – kig forbi vores showroom og se, hvilken spamodel, der passer bedst til jeres og familiens behov.

Infrarød sauna indgår i træningsprogram til Patrik Nilsson i jagt på verdensmesterskab i Ironman


Triatlet Patrik Nilsson henvendte sig primo februar 2020 til WellMore for rådgivning om infrarød sauna. Formålet for Patrik Nilssons investering i en infrarød sauna er, at den skal fremme afslapning, varme og restitution af muskler, indgå i træningsprogrammet og dermed hjælpe ham nærmere sit personlige mål: en podieplads ved 2020 IRONMAN Verdensmesterskabet i Hawaii.

KØB INFRARØD SAUNA

WellMore har anbefalet Patrik Nilsson MaXXwell HALTI infrarød sauna. HALTI er en god infrarød løsning til en professionel triatlet, fordi saunaen har:

  • God plads med flytbar rygstøtte og dermed mulighed for at sidde behageligt i flere stillinger bl.a. at sætte benene op på bænken
  • Integreret terapi- og læselys, der kan optimere sundhedsudbyttet af saunasessionen eller benyttes som optakt til god søvn.
  • Bluetooth-afspiller, der kan benyttes til mentaltræning eller til afslapning
  • Ironizer, som sikrer, at organismen indånder ren luft fri for støv, bakterier og andre forurenende partikler
  • Infrarød varmeteknologi fra både sider og gulv. Derved når den infrarøde varme alle sider på kroppen — også de trætte fødder

Restituer belastede muskler med infrarød varme. Læs mere

Historik om triatlet Patrik Nilsson

Patrik Nilsson er født 1991 i Sverige
Se Instagram profil

Bosat i København med Teresa Heimann Nilsson og deres søn Matteo.

  • 2019
    2. plads Ironman Jönköping
    1. plads Ironman Texas
    2. plads Ironman Dubai
  • 2018
    2. plads Ironman Frankfurt
  • 2017
    8. plads ved Ironman verdensmesterskaberne i 2017
    3. plads Ironman Frankfurt
  • 2016
    1. plads ved IRONMAN Copenhagen med en tid på kun 7:49:18 og erhvervede samtidig titlen som den syvendehurtigste nogensinde i forbindelse med en ironman-stævne. 6 uger senere vandt Patrik Nilsson tilmed den spanske ironman Barcelona med en sluttid på 7:55:28 og med næsten 10 minutters forspring til nærmeste konkurrent.
  • 2010
    Med erfaring først som elitesvømmer og siden indenfor 800 til 5.000 m løb, gennemfører Patrik Nilsson sin første triathlon.

Se mere »

IRONMAN er kongedistancen inden for triatlon

IRONMAN på dansk jernmanden er anerkendt som kongedistancen inden for sportsgrenen triatlon. En IRONMAN er sammensat af sportskategorierne svømning, cykling og løb og skal gennemføres inden for en samlet tidsramme på maksimalt 15 timer og 45 minutter indenfor distancerne:

  • 3.862 meter svømning, som skal være afsluttet senest 2 timer og 20 minutter efter løbsstart
  • 180,24 km cykling, som skal være afsluttet senest 10 timer og 30 minutter efter løbsstart
  • 42,195 km løb (svarende til et maratonløb)

Infrarød varmeterapi i infrarød sauna varmer led og muskler op og har derfor afslappende påvirkning samt hjælper kroppen med at frigøre affaldsstoffer.