• Solid brancheerfaring

    Solid brancheerfaring

    WellMore tilbyder nok Danmarks bedste produktprogram indenfor bad- og wellnessløsninger til hverdag og ferie. Vi forhandler til hele Danmark, og vi udvikler og designer selv produkterne.

    • Mere end 20 års brancheerfaring.
    • Forhandler af udespa, indespa, badekar, infrarød sauna, vildmarksbad, vildmarkssauna, koldtvandskar, pool, tilbehør og wellnessprodukter til udlejningshuse.
    • Showroom i Egtved og Ringsted.
  • Montering & service

    Montering & service

    Dit behov er det vigtigte, og vores fornemmeste opgave er at hjælpe dig til den rette løsning, og vi slipper dig ikke, før alt er afklaret og du er tilfreds.

    • Egen serviceafdeling.
    • Få hjælp til montering og opstart.
    • 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti.
  • Levering

    Levering

    Ønskes levering af varer inden for indendørs spa, badekar, infrarød sauna og koldtvandskar koster dette 1.000 kr. inkl. moms. Udendørs spa, udendørs infrarød sauna og vildmarksbad koster 1.500 kr. inkl. moms. Varerne leveres til kantsten og leveres på højkant på en palle.

    Ved køb af svømmespa, minipool eller udendørs sauna, så er prisen afhængig af flere faktorer. Blandt andet leveringssted og kranlængde. Forhør nærmere hos WellMore på 75 55 17 00 eller [email protected].

    OBS

    WellMore leverer kun til brofaste øer, og levering sker ved første kantsten nærmest muligt din bolig. Det er muligt at tilkøbe ekstra fragtservices såsom kranbil, hvis dit produkt skal hejses over en bygning eller lignende.


Ingen resultater matchede din søgning.

Kategorier

Produkter

Infrarød sauna indgår i træningsprogram til Patrik Nilsson i jagt på verdensmesterskab i Ironman


Triatlet Patrik Nilsson henvendte sig primo februar 2020 til WellMore for rådgivning om infrarød sauna. Formålet for Patrik Nilssons investering i en infrarød sauna er, at den skal fremme afslapning, varme og restitution af muskler, indgå i træningsprogrammet og dermed hjælpe ham nærmere sit personlige mål: en podieplads ved 2020 IRONMAN Verdensmesterskabet i Hawaii.

KØB INFRARØD SAUNA

WellMore har anbefalet Patrik Nilsson MaXXwell HALTI infrarød sauna. HALTI er en god infrarød løsning til en professionel triatlet, fordi saunaen har:

  • God plads med flytbar rygstøtte og dermed mulighed for at sidde behageligt i flere stillinger bl.a. at sætte benene op på bænken
  • Integreret terapi- og læselys, der kan optimere sundhedsudbyttet af saunasessionen eller benyttes som optakt til god søvn.
  • Bluetooth-afspiller, der kan benyttes til mentaltræning eller til afslapning
  • Ironizer, som sikrer, at organismen indånder ren luft fri for støv, bakterier og andre forurenende partikler
  • Infrarød varmeteknologi fra både sider og gulv. Derved når den infrarøde varme alle sider på kroppen — også de trætte fødder

Restituer belastede muskler med infrarød varme. Læs mere

Historik om triatlet Patrik Nilsson

Patrik Nilsson er født 1991 i Sverige
Se Instagram profil

Bosat i København med Teresa Heimann Nilsson og deres søn Matteo.

  • 2019
    2. plads Ironman Jönköping
    1. plads Ironman Texas
    2. plads Ironman Dubai
  • 2018
    2. plads Ironman Frankfurt
  • 2017
    8. plads ved Ironman verdensmesterskaberne i 2017
    3. plads Ironman Frankfurt
  • 2016
    1. plads ved IRONMAN Copenhagen med en tid på kun 7:49:18 og erhvervede samtidig titlen som den syvendehurtigste nogensinde i forbindelse med en ironman-stævne. 6 uger senere vandt Patrik Nilsson tilmed den spanske ironman Barcelona med en sluttid på 7:55:28 og med næsten 10 minutters forspring til nærmeste konkurrent.
  • 2010
    Med erfaring først som elitesvømmer og siden indenfor 800 til 5.000 m løb, gennemfører Patrik Nilsson sin første triathlon.

Se mere »

IRONMAN er kongedistancen inden for triatlon

IRONMAN på dansk jernmanden er anerkendt som kongedistancen inden for sportsgrenen triatlon. En IRONMAN er sammensat af sportskategorierne svømning, cykling og løb og skal gennemføres inden for en samlet tidsramme på maksimalt 15 timer og 45 minutter indenfor distancerne:

  • 3.862 meter svømning, som skal være afsluttet senest 2 timer og 20 minutter efter løbsstart
  • 180,24 km cykling, som skal være afsluttet senest 10 timer og 30 minutter efter løbsstart
  • 42,195 km løb (svarende til et maratonløb)

Infrarød varmeterapi i infrarød sauna varmer led og muskler op og har derfor afslappende påvirkning samt hjælper kroppen med at frigøre affaldsstoffer.

FIR eller fullspectrum infrarød sauna – hvad er forskellen?


Hvis du er nået frem til denne side, er det sikkert fordi du har lyst til at dykke nærmere ned i begrebet infrarøde saunabehandlinger og er stødt på forskellige betegnelser som fullspectrum, FIR og NIR sauna. Kært barn har mange navne, men hvad dækker betegnelserne egentlig over? Vi skal med blogindlægget her forsøge at skitsere forskellen på de forskellige typer, så du lettere kan træffe et kvalificeret valg af kabine i forhold til dine ønsker og behov.

Generel beskrivelse af infrarød stråling

KØB INFRARØD SAUNA

Infrarød stråling er et elektromagnetisk stråling. En stråling, der har længere bølgelængde end almindeligt synligt lys, men kortere bølgelængde end mikrobølger jf. nedenstående model. Som det også fremgår af oversigten nedenfor, dækker det infrarøde spektrum over tre afsnit/ frekvenser: Nær (kort), middel eller langbølget infrarød stråling.

Er du interesseret i at erhverve en infrarød sauna til eget brug eller til din klinik, wellness- eller sportscenter, vil det derfor kunne betale sig at sætte sig ind i de forskellige typer, så du får dækket dine ønsker og behov på bedst mulig måde.

I salgsmaterialer vil du som udgangspunkt støde på følgende tre typer saunaer:

  •  FAR infrarød sauna (også kaldet FIR)
  •  NEAR infrarød sauna (også kaldet NIR)
  •  Fullspectrum infrarød sauna

FAR infrarød sauna (FIR)

Infrarød sauna integreret med FAR teknologi

Forestil dig at stå en vinterdag og nyde solens varme stråler. Selvom luftens temperatur er lav, vil du alligevel kunne føle kroppen blive opvarmet af strålerne. Op mod 80 % af solens stråler er netop FAR Infrarøde stråler og en FAR infrarød sauna efterligner netop dé infrarøde frekvenser og vel at mærke uden de farlige UV-stråler. Den menneskelige hud har termoreceptorer, som opfanger FIR energi og da vandet i hudens og kroppens celler matcher bølgelængden i FIR, vil strålerne have en vibrerende og energigivende virkning på cellerne. Denne proces kaldes “resonansabsorption” og muliggør, at vævet i kroppen absorberer og udnytter effekten af disse bølger bedst muligt. Kroppen oplever FIR-energien som en mild varme, der kan trænge op til 4 cm under huden modsat en traditionel sauna, hvor kun hudens yderste lag opvarmes.

FIR saunaer har med fordel været brugt til sundhedsfremme gennem mange år og har både i privat regi, for elitesportsudøvere og for patienter med smerter mv. givet stort udbytte. En sauna med FAR/ FIR vil derfor være at foretrække, hvis du ønsker en sauna med behagelig temperatur inde i kabinen, men samtidig ønsker de sundhedsfremmende effekter, som opnås gennem den hævede kernetemperatur i kroppen, hvor immunforsvar styrkes, muskler og led forkæles og varmen fremkalder en udrensende sved.

Langt størstedelen af WellMores infrarøde saunaer er FAR infrarøde saunaer – altså baseret på netop de langbølgende stråler.

NEAR infrarød sauna (NIR)

NEAR infrarød saunateknologi

De NIR lamper, du finder i en saunakabine, vil sidde bag beskyttelse, fordi overfladen på lampen er meget varm. Til gengæld genererer de NIR infrarøde stråler (kortbølgede stråler) kun ganske lidt varme i den menneskelige krop.

I WellMores infrarøde saunasortiment finder du kun en enkelt sauna, der udelukkende benytter NEAR infrarøde stråler. Årsagen hertil er enkel. Du får større effekt af hypertermiske helkropsbehandlinger baseret på FIR modsat NEAR. Til gengæld vil en kabine, der integrerer begge former for stråling kunne være interessant at se nærmere på – se nærmere herom i beskrivelsen af fullspectrum saunaer.

Fullspectrum infrarød sauna

En fullspectrum infrarød sauna giver dig – som navnet antyder – hele spektret af det infrarøde område. Dvs. du her får den bedst mulige udnyttelse af både, kort, middel og langbølget infrarødt lys også kaldet NIR, Middle og FIR. Med en fullspectrum sauna som MaXXwell HIMALAYA får du dermed sundhedsfremme på hele 3 planer:

  • NIR arbejder med hudens yderste lag: forbedring af cellesundhed, fornyelse af hud og sårheling.
  • Middle infrarød stråling trænger dybere ind i kroppen og er derfor god til at øge cirkulationen og blodgennemstrømningen. Når det bruges kontinuerligt over tid, har det vist sig, at midt-infrarød sauna-terapi øger blodgennemstrømningen betydeligt og reducerer smerter i muskler og led. Heling af irriterede områder optimeres, fordi mellem infrarød penetrerer dybere ind i blødt væv, hvor betændelse forekommer.
  • Far infrarød stråling (FIR) trænger dybt ind i kroppen og når fedtvæv (fedtceller), hvor toksiner ophober sig. FAR infrarød-stråling er en aktiv medspiller i forhold til generel sundhedsfremme. Læs mere om forskningsresultater, der viser gunstig effekt på væsentlige sundhedstrusler som forhøjet blodtryk, oxidativt stress, hjerte-kar-problematikker mv.

Oplev forskellene “live” i vores showroom

Vi håber du med oversigten her er blevet klogere på mulighederne inden for infrarøde saunabehandlinger.  Langt de fleste af vores saunaer benytter FAR/FIR stråling, netop fordi den type tilbyder sundhedsfremme på et dybere niveau i kroppen end NIR og dén forskel kan mærkes. Du er altid mere end velkommen til at prøve den infrarøde varme i vores showroom i Egtved, hvor du både kan se og mærke forskellen på de forskellige typer saunaer. Bestil eventuelt tid og nævn, at du ønsker at prøve saunaen, så sørger vi for den / de er opvarmet, når du ankommer.

Og som bonus…

Men uagtet hvilken type sauna, du måtte falde for, så tilbyder en saunakabine faktisk sundheds- og velværefremme på endnu et plan: Det mentale plan! Gevinsterne for hoved og sind ved wellnessfrikvarterer i en saunakabine skal på ingen måde negligeres. Faktisk peger forskningen på, at regelmæssigt brug kan udgøre en effekt i forhold til træthed, overskud, humør og generelt velbefindende. De fleste af vores saunaer har endvidere lysterapi, som også med fordel kan bringes i spil i forhold til psykisk og fysisk sundhedsfremme. Så nyd pausen i ro, med musik, en bog eller podcast og lad saunaens infrarøde energi forkæle dig.

Oxidativt stress kan være årsag til en række sygdomme


Oxidativ stress stress kan kort fortalt defineres som en ubalance mellem kroppens indhold af frie radikaler og antioxidanter. Når kroppens indhold af antioxidanter er for lavt i forhold til antallet af frie radikaler i kroppen, opstår der oxidativt stress. Oxidativt stress har i en årrække haft videnskabens og forskernes interesse, fordi den ikke alene har betydning for hastigheden af kroppens aldringsprocess, men også fordi den oxidative stress tilsyneladende spiller en vigtig rolle i udviklingen af en lang række sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, øjensygdomme, visse kræftformer, kronisk leddegigt, Alzheimers og Parkinsons sygdom.

For højt indhold af frie radikaler øger risikoen for oxidativt stress

Mennesket har brug for frie radikaler, som hjælper os i processer bl.a. omkring immunforsvaret, men vi udsættes på daglig basis for en lang række faktorer, der kan gøre, at kroppens indhold af de frie radikaler bliver uhensigtsmæssigt stort og derved kommer til at blive en alvorlig belastning for kroppen. Et for højt indhold af frie radikaler kan skabe en lang række kædereaktioner i kroppen, der kan give kritiske skader på cellevægge, signalstoffer og proteiner og ikke mindst have en alvorligt skadende effekt på arvematerialet i cellekernerne.

Faktorer, der har betydning for udviklingen af frie radikaler

Af faktorer, der har betydning for udvikling af for mange frie radikaler kan bl.a. nævnes:

  • medicin
  • tobaksrøg
  • kemikalier
  • pesticider
  • sygdom
  • luftforurening
  • UV-stråler
  • for fedtholdigt kost
  • hård træning

Antioxidanter – kroppens eget forsvar

Kroppen bekæmper de frie radikaler på 2 måder:

  1. Enzymer, som dannes naturligt i kroppen, kan omdanne de frie radikaler til uskadelige stoffer og udskille dem som ilt eller vand. Enzymerne kan dog ikke klare de ofte store mængder frie radikaler, der skyldes miljømæssige og livstilsrelaterede problematikker.
  2. Antioxidanter dannes ikke i kroppen, men tilføres gennem kosten. Antioxidanterne er et næringsstof, der transporteres rundt med blodet og ad den vej kan neutralisere de frie radikaler i kroppens celler. Under processen deaktiveres antioxidanten og derfor har kroppen brug for en løbende indtagelse af mad, der er igen kan tilføre kroppe nye antioxidanter.

Oxidativt stress presser kroppen

Men når man ser på ovenstående lange liste af både miljømæssige faktorer og livsstilsbetingende faktorer, så er  det ikke svært at forestille sig, at menneskekroppen i dag er på hårdt arbejde med at bekæmpe de ofte store mængder frie radikaler. Derfor søger mange mennesker viden om, hvordan man bedst hjælper kroppen i denne fortløbende proces? Hvilke fødevarer er mest rige på antioxidanter og hvilke kosttilskud kan berige os med noget ekstra? For faktum er, at hvis kroppens indhold af antioxidanter og enzymer ikke kan holde niveauet af de frie radikaler i skak, så ophobes der oxidativt stress. Oxidativt stress, der jo, som tidligere nævnt, har betydning for vores aldringsprocess og ikke mindst udgør en væsentlig risiko ift. udviklingen af alvorlige sygdomme.

For os ved Wellmore, er det interessant at være undersøgende på, hvordan vores brede wellness-sortiment kan bidrage til din sundhed og dermed også i bekæmpelsen af kroppens oxidative stress. Og i den sammenhæng er vores infrarøde saunaer i særdeleshed spændende at se nærmere på.

Varmebehandling med infrarød kan gøre en forskel mod oxidativt stress

Infrarød varmebehandling kan gøre en forskel mod oxidativt stress, fordi infrarøde varmebehandlinger hjælper kroppen til en bedre afgiftning. Ved kliniske forsøg har man via sveden målt, at varmeterapi i traditionelle saunaer (også kaldet finsk sauna) hjælper kroppen med at udskille 3% og 97% vand.  Det særligt interessante fra undersøgelser er, at udskillelsen af toksinerne kan blive helt op til 6 gange større, hvis du udskifter den traditionelle varmebehandling med en infrarød behandling. Den infrarøde varmeterapi trænger langt dybere ind i vævet og tjener derfor til at udskille hele 20% toksiner og 80% vand. Som ved traditionelle varmebehandlinger, er det vigtigt, at man er bevidst om sit væskeindtag og hjælper kroppen i afgiftningsprocessen ved at drikke vand både før og efter behandlingen.

Smertelindring med infrarød sauna gør godt


Varme smertelindrer og yder omsorg til kroppen

Smertelindring med infrarød sauna gør ekstra godt, men det er de færreste mennesker klar over, mens de fleste godt kender følelsen af en varmepude, der forkæler et ømt punkt på kroppen: de stive fodled, skulderen, knæet, den murende lænd eller den generelle ømhed og stivhed i kroppen, når efterårsvejret og vinterens kulde pludselig kan mærkes i hvert et led.

JA TAK til lindrende varme

Historisk set er den velgørende og sundhedsfremmende effekt af jævnlig varmebehandling velkendt – tænk bare på forskellige kulturers brug af varme sten, sollys, svedhytter, varme kilder mv. Alment anerkendt brug af varme til smertelindring og behandling af psykiske og fysiske skavanker. Og Infrarød varmeterapi er netop en videreudvikling af varmeterapiens principper. En infrarød sauna er en såkaldt tør sauna, hvor kroppen opvarmes indefra, mens luften omkring kroppen stadig har behagelig temperatur. Du vil derfor ikke opleve saunasessionerne som “kradse”, men derimod møde en blidere varme, der naturligt blødgør kroppens væv, er smertelindrende og som giver mulighed for længere ophold i saunaen med din yndlingsbog eller -podcast. En infrarød saunaoplevelse adskiller sig dermed væsentligt fra almindelige saunabehandlinger, men er samtidig mere effektfuld, hvad angår helseværdien.

Naturlig smertelindring med infrarød varmeterapi

Oplevelsen af smerte er kompleks og subjektiv. Vi føler smerte forskelligt og oplevelsen af smerte kan ændre sig på baggrund af dine følelser, dine tidligere smerteerfaringer, omstændighederne, tiden og situationen. Nogle smerter er udløst af overdreven aktivitet eller belastning, mens andre smerter skyldes autoimmune reaktioner i kroppen som ved gigt, fibromyalgi mv. Fælles for smerteproblematikken er dog, at smerter kan influere negativt på din daglige livsførelse, din glæde, din energi, dit sociale liv og dit udbytte af dagligdagens mange aktiviteter.

At forsøge aktivt at gøre noget godt for sig selv – og at arbejde med infrarød varme som naturlig smertelindring – giver derfor god mening. Ikke blot for smertepatienten, men også for de pårørende. For smerteproblematikker sætter begrænsninger – ikke blot for dig, men også for dine pårørendes liv og dagligdag.

Som smertepatient siger du med infrarød varmeterapi JA TAK til:

  • Dyb afslapning af væv og muskler
  • Øget blodgennemstrømning, så mere iltrigt blod kan flyde til områder med spænding og smerte.
  • Dræning af lymfevæske fra hævede områder
  • En hævet kernetemperatur i kroppen, der aktiverer dit naturlige forsvar og kroppens naturlige reperationsmekanismer
  • Sundere blodtryk og styrket immunsystem
  • En her-og-nu- smertelindrende oplevelse
  • Men også smertelindrende på den lange bane, da bedre blodgennemstrømning og iltning i skadede områder, vil betyde mere fri bevægelighed og dermed naturlig brug af kroppens muskler og led.

Har du lyst til at være mere undersøgende på kroppens gevinster ved brug af smertelindring med infrarød sauna?

Også en ramme for fælles sundheds- og velværeseancer

I vores infrarøde sortiment, finder du kabiner af flere størrelser. De fleste kunder, der søger en infrarød sauna til smertelindring, vælger en større kabine (ex. 2-personers), da den giver flere muligheder i forhold til siddestillinger.  Endnu en fordel ved en 2-personers kabine er, at man kan dele seancerne med en anden: Tosomhedsstunder med din udkårne eller kvalitetstid med børnene. I en hverdag, hvor man 2-4 gange ugentligt skal have integreret et infrarødt frikvarter, kan man med fordel tænke over, hvordan man bedst drager udbytte af de 20-30 minutters stillesiddende pause: Vores kunder er ofte meget kreative, så lad dig endelig inspirere af de mange bud på kvalitetsstunder – individuelle eller med familiens yngste.

Individuelle stunder

  • skrive dagbog
  • meditere
  • læse
  • lytte til musik eller podcast via kabinens bluetooth-afspiller
  • lave madplaner/ indkøbssedler
  • se udsendelser, du er gået glip af

Stunder med børn

  • tabel eller staveordstræning
  • gode snakke om stort og småt
  • læsning eller lydbøger via bluetooth
  • gåder og vittigheder
  • vende dagens oplevelser
  • fælles stilhed, men nærhed

En smertelindrende kabine leveret til dit hjem

WellMore var én af de absolut første virksomheder til at introducere produkter med infrarød varme for danskerne til private hjem tilbage i  2005. Vi har derfor solid viden om IR-produkter og infrarød wellness. Vi er fortløbende nyudviklende på vores produktside og undersøgende på forskningsresultater omkring brug af infrarød varmeterapi . Og så har vi som målsætning at gøre det let for vores kunder at integrere en infrarød kabine i deres hjem. En infrarød sauna fra WellMore kræver ingen udsugning, ingen vådrumssikring og ingen montørbesøg. Blot en stikkontakt og 1-2 m2 gulvplads, så er du kørende. Bemærk også vores sammenklappelige sauna – en banebrydende pladsbesparende udvikling, som faktisk giver dig mulighed for en 2-personers ZAGROS-kabine, der kun optager plads som et dobbelt 60’erskab, når kabinen ikke er i brug! Men hvad så med driftsomkostninger?, tænker du måske – er det så dyrt, når det er en 2-personerskabine, man har i kikkerten?

Og svaret er helt enkelt NEJ. Ofte overrasker det kunderne voldsomt, når vi fortæller at en infrarød sundhedskabine – selv i dobbeltstørrelse – har et strømforbrug mellem 1,3 – 3,6 kWh… og dét endda ved maxeffekt! Den pris får man ikke mange smertelindrende behandlinger til ude i byen. Flere kunder har dog nævnt, at de i den første tid har haft saunaen kørende længere tid – ikke fordi opvarmningen tager længere tid i starten, men alene af den grund, at deres varmehungrende naboer – som sikkert også oplever smerteproblematikker – liiige skal have lov at prøve en session eller tre, inden de selv køber en kabine.

Fik vi nævnt, at vi kan levere din nye sauna til din kantsten i løbet af 1-2 hverdage, hvis det er en lagervare?

Se vores samlede infrarøde produktsortimentet her eller kontakt os for assistance i udvælgelsesprocessen.

Om infrarød sauna i forhold til afspænding og god søvn


“Jeg sover som en baby nu” eller “Jeg har aldrig sovet bedre”.

Det er tilbagemeldinger, vi meget ofte får fra vores kunder, der har købt en infrarød sauna, og som nu oplever (måske endda blot som en glædelig sidegevinst), at deres søvn er blevet langt bedre. Antallet af søvntimer har de ikke ændret på, men kvaliteten af deres søvn er blevet højnet betragteligt. Mange vælger derfor at lade saunabehandlingen indgå som en fast del i deres aftenritual – en investering i et hurtigt indsovningsforløb og en ikke mindst en udbytterig nattesøvn.

Der mangler større dybdegående studier på området, men hvis man går på opdagelse i søvnens kompleksitet, så finder man evidens for, at infrarøde stråler har betydning for flere af de aspekter, der påvirker indsovningsprocessen og søvnen. Lad os dykke ned i elementerne her:

Kroppens temperatur har betydning for god søvn

Over et døgn ændrer vores krops kernetemperatur sig. Så for et menneske uden feber, vil temperaturen hen over døgnet svinge mellem ca. 36,5 -37,5 0 C. Denne temperaturregulering knytter sig til tæt til vores døgnrytme, hvor sænkningen af temperatur hen mod nat, giver kroppen signal til at producere søvnhormonet Melatonin. Senere på natten, hvor temperaturen igen begynder at stige, produceres så Kortisol – et stresshormon, der får kroppen gjort klar til at vågne og møde den nye dag.

På meget varme sommeraftener, kan kroppen ikke på samme måde få sænket temperaturen – og de dage oplever vi at have problemer med at falde i søvn. Anbefalingerne om at sove i et nedkølet og mørkt lokale, giver derfor rigtig god mening, fordi det netop hjælper kroppen med at sænke temperaturen og sikre en bedre og hurtige indsovningsproces. Nogle ynder at kickstarte denne neddrosling af temperaturen ved at tage et varmt bad før sengetid, dvs. at varme kroppen op, for dernæst at kickstarte melatoninproduktionen med en hurtig afkøling af kroppen efter endt bad.

En infrarød saunakabine virker på præcis samme måde. Dvs. en effektiv dybdegående opvarmning af kroppen, som sikrer en hurtig afkøling af kroppen bagefter – og så er melatononproduktionen kickstartet og natten skudt godt i gang!

Kan en infrarød sauna så kurere søvnløshed….?
Nej, det er for meget at love, men den kan hjælpe din krop til en bedre temperaturregulering, som er et væsentligt parameter for en god søvnrytme.

En anden væsentlig faktor for en god nats søvn, er en afslappet krop og et ubekymret sind.

En infrarød sauna beroliger og afspænder kroppen

Folk, der jævnligt oplever at have problemer med at falde i søvn eller at blive i søvnen, ved, at anspændthed og bekymringer på ingen måder er befordrende for en god nattesøvn. Også her kan en infrarød saunakabine have sin berettigelse. Den tjener nemlig som en kærlig velværeseance, der beroliger både krop og sind. De, der har prøvet en infrarød sauna, ved, at man allerede efter få minutter kan mærke en afslappende varme brede sig, og det afspænder og afslapper kroppen. Minut for minut slipper anspændtheden sit tag, væv og muskler blødgøres og man overgiver sig fuldt ud til “bare at være til – lige nu og her”

Og netop her kommer saunaseancens mentale gevinster til deres ret – 20-30 minutters ro og mental opladning. Nogle vælger at benytte tiden i saunaen til mindfullnessøvelser, lytte til meditativ musik gennem saunaens bluetoothhøjtaler eller blot sidde i ro og trække stikket fra hverdagens lydkulisse. Vælg den løsning, der forkæler dit sind bedst – og lad de virksomme infrarøde stråler afspænde og forkæle din krop og gøre dig klar til en god nats søvn imens.

Terapilys – en ekstra gevinst ved mange af WellMores infrarøde saunaer

Som en ekstra bonus tilbyder flere af vores infrarøde saunamodeller terapilys. Fra gammel tid har særligt egyptere og kinesere benyttet lysterapi til behandling af både fysiske og psykiske skavanker. Herhjemme er det særligt det hvide lys – det kunstige dagslys – man har haft fokus på, fordi det har vist sig effektivt i forhold til behandling af vinterdepression og manglende energi. Endvidere benyttes der herhjemme dermatologisk lysbehandling med farvet lys til brug for patienter med hudproblemer som akne, psoriasis, gulsot og eksem.

Når vi i flere saunaer har integreret terapilys, så er det en ekstra investering i din sundhed – eller et ekstra skud energi på wellnessskalaen.

WellMore sælger særskilt lysterapilampe til brug for andre saunaer o.lign.

Hvilke lysterapifarver anbefaler vi i forhold til søvn?

Det hvide terapilys anbefales som det lys, der kan have størst betydning for etablering af korrekt døgnrytme og dermed søvnrytme. Det understreges dog, at det hvide lys, som styrer serotoninprocessen i kroppen helst skal benyttes om morgenen – dvs. maksimalt 2 timer efter man er stået op. Hvis det hvide lys først benyttes ved aftentide, kan det give kroppen et kunstigt højt energiniveau, som kan give dig problemer med at falde i søvn.

Det blå lys virker beroligende på os mennesker og kan derfor være med til at lette indsovningsprocessen. De, der benytter saunaen som en fast del af deres aftenritual, benytter ofte med fordel det blå lys som en ekstra beroligende effekt, inden de hopper under dynen.

Søvn er en fysiologisk nødvendighed for os mennesker. Hvis vi i perioder mangler søvn eller har problemer med at blive i søvnen, så mærker vi hurtigt, at vores koncentration, ydeevne, humør og kognitive evner forringes væsentligt. Længerevarende søvnproblemer kan have store konsekvenser for dit helbred og velbefindende.

Men hvad er det præcist søvnen gør for os?

Hvilken betydning har søvn for kroppen?

• Søvnen styrker immunforsvaret
• Søvnen producerer hormoner, der skal bruges til at genopbygge kroppens og hjernens væv nat efter nat
• Søvnen hjælper os til at lagre i vores hukommelse.
• Søvnen sænker vores blodtryk og holder dermed vores blodkar smidige og mindre åreforkalkede
• Søvnen regulerer vores appetit
• Søvnen gavner vores humør og energiniveau
• Søvnen lader kroppen op til fysiske præstationer.

Regelmæssig brug af infrarød sauna kan have betydning for, at du sover godt

Almindelig brug af infrarød sauna – dvs. også uden terapilys og i døgnets øvrige timer – kan også indirekte have betydning for, at du sover godt om natten. Som med yoga eller andre afslapningsøvelser kan regelmæssig brug hjælpe din krop til en hurtigere og mere effektiv afslapning, så du lettere og hurtigere kan overgive dig til søvnen.

Udover søvnen har brugen af infrarøde saunaer en lang række andre sundhedsmæssige gevinster.

Styrk immunforsvaret med infrarød sauna


Dit immunforsvar er din krops naturlige forsvar mod bakterier og infektioner. Immunforsvaret har – i modsætning til kroppens organer – ikke nogen fast placering i kroppen. Det er sammensat af mange forskellige typer celler spredt ud i hele kroppen og omfatter bl.a. huden og kroppens slimhinder, som jo ofte møder smittekimen først. Immunforsvarets virkning er afgørende for forløbet af infektioner. Hvis immunforsvaret er svækket, vil man være udsat for hyppige infektioner og opleve større gener, når infektionerne får fat. Immunsvækkede mennesker vil også kunne opleve at kunne blive angrebet af ude-fra-kommende smittekim, der normalt ville kunne holdes nede af et stærkt og velfungerende immunforsvar.

KØB INFRARØD SAUNA

For nogle er årets mørke måneder en ekstra sej tid at komme igennem. Måske afløser den ene infektion den næste, så hverdagen er præget af endeløse hosteture og en generel energiforladthed, fordi kroppens naturlige sygdomsbekæmpende forsvar er på konstant overarbejde.

Hvordan kan infrarød varmeterapi så hjælpe? 

Immunforsvaret styrkes gennem gode vaner i hverdagen. Sunde vaner omkring mad, søvn, motion og stress. Gennem medier bombarderes vi løbende af salgstaler om immunboostende superfoods, ingefærshots og særlige kosttilskud og måske tænker du allerede nu: Er en infrarød sauna blot endnu en i rækken af “hurraløsninger”??? Din skepsis er både sund og naturlig og hos WellMore har vi ikke interesse i at “prakke dig noget på”. Men blogindlægget her er for de, der har interesse i, at dykke ned i, på hvilken måde infrarød varmeterapi kan hjælpe til et stærkere immunforsvar:

Her-og-nu-effekten

  • I en infrarød sauna opvarmes kroppen behageligt indefra – en hypertermisk helkropsbehandling, der øger den generelle legemstemperatur under saunasessionen. At udvikle feber er jo netop kroppens eget forsvar mod sygdom – og den infrarøde varmeterapi benytter præcis samme strategi. Dét, at kropstemperaturen øges, kan faktisk i mange tilfælde være nok til at ødelægge indtrængende bakterier og mikrober, da de ikke tåler den højere varme. Men den kunstige feber udløser også kroppens naturlige reparationsprocesser, som igen gavner dit helbred.

Den langsigtede effekt

Forskning peger på, at netop faktorer som sunde vaner omkring mad, søvn, motion og stress har betydning for immunforsvarets styrke. Men hvilken indflydelse kan de infrarøde helkropsbehandlinger i hjemmets sauna have for de elementer?

Mad:

At gå i infrarød sauna har naturligvis ikke direkte effekt på den mad, du indtager. Måske giver den sundhedsfremmende saunasession dig lyst til øget indtagelse af vand og i det hele taget sundere valg på madkontoen, hvilket absolut er glædeligt.
Men som en direkte effekt påvirker infrarøde saunabehandlinger forbrændingen og udskillelsen af affaldsstoffer – fra det indtagede mad. Gennem infrarøde saunabehandlinger opnår man en større afgiftning på celleniveau, end ved behandlinger i traditionel sauna. Faktisk viser kliniske studier, at du kan udskille op til 20% toksiner og 80% vand i en infrarød sauna mod kun 3% toksiner og 97% vand i en traditionel sauna.

Livstilsfaktorer som for fedtholdigt mad, medicin, pesticider, rygning, forurening mv. har betydning for kroppens generelle velbefindende. Og hvis kroppens indhold af antioxidanter og enzymer ikke kan holde niveauet af de frie radikaler, der udvikles på baggrund af ovenstående livsstilsbelastninger,  i skak, så ophobes der oxidativt stress. Oxidativt stress har forskernes bevågenhed, fordi det ikke alene har betydning for vores aldringsprocess, men udgør en væsentlig risiko ift. udviklingen af alvorlige sygdomme.

Infrarød varmebehandling kan gøre en forskel mod oxidativt stress, fordi infrarøde varmebehandlinger hjælper kroppen til en bedre afgiftning.

Søvn:

En infrarød sauna beroliger og afspænder kroppen – en betydelig faktor for overhovedet at kunne overgive sig til søvnen. For folk med fysiske skavanker, kan den blødgørende effekt på væv og muskler giver dem en friere bevægelighed og dermed gøre det lettere for dem at finde en behagelig sovestilling. For andre er det den beroligende effekt på tanker og sind, der yder dem optimal støtte til indsovningsforløbet. Uagtet om det er den psykiske eller den fysiske effekt, du søger – eller en kombination – så kan en infrarød sauna være en kærkommen hjælper i det daglige. Saunaens hypertermiske helkropsbehandling indvirker på kroppens kernetemperatur og mange vælger derfor at benytte deres sauna om aftenen, fordi denne temperaturpåvirkning (eller rettere nedkølingen efterfølgende) kan kickstarte kroppens naturlige søvnhormon – Melatonin og skyde natten godt i gang.

Forskere har kunnet konkludere, at for lidt søvn forringer immunforsvarets evne til målrettet at reagere over for fremmede organismer som virus og bakterier. Så det giver god mening at søge at optimere sin søvn og få timer nok under dynen.

En stor del af vores infrarøde saunakabiner har derforuden integreret terapilys, der også med stor fordel kan benyttes til optimering af døgnrytme, søvn og energiniveau. Det hvide lys i terapilamperne indvirker på kroppens produktion af Serotonin – og kan derfor også være en aktiv medspiller mod vintertræthed og sågar vinterdepression. Hvis det hvide lys benyttes i saunaen, anbefales det dog ikke at benytte saunaen lige inden sengetid, da lyset virker opkvikkende og derfor vil få den modsatte effekt på nattesøvnen.

Motion:

Særligt i Østen benyttes infrarøde saunabehandlinger aktivt i forhold til problematikker af kardiovaskulære karakter. Behandlingerne sammenlignes med en moderat træningsintensitet med øget hjertefrekvens og blodgennemstrømning såvel i huden som i kroppens organer og lemmer.  Den hævede kropstemperatur er med til – udover at hjælpe kroppen af med ophobede affaldsstoffer – at øge forbrændingen, fordi kroppen skal arbejde hårdere for at køle sig ned. Faktisk har kliniske forsøg konkluderet, at man ved blot en halv times infrarød saunabehandling kan forbrænde 200 til 600 kalorier – og det endda, mens man sidder stille og nyder sin yndlingskrimi eller -podcast. Infrarøde saunabehandlinger har af den grund også været benyttet til folk, der af fysiske årsager ikke har kunnet motionere.

Endnu en gevinst i forhold til motionsaspektet er, at i en infrarød sauna restituerer overanstrengte muskler hurtigere. Mange topatleter som vores kunde, triatlet Patrik Nilsson, benytter derfor infrarød varmeterapi som en fast del af deres træningsprogram. For almindelige motionister kan den hurtigere restitution også være betydningsfuld – både ved gener fra muskler og led – men også mere indirekte, hvor det øgede velbefindende naturligt nok giver øget overskud til dagligdagens mange opgaver inklusiv træning.

Stress:

En stund i infrarød sauna er en oplagt mulighed for at pleje sig selv. Afslapning og velvære i et mentalt frikvarter. Nogle nyder pausen til ro, andre nyder deres yndlingspodcast, musik eller en guidet meditation gennem kabinens bluetooth-højtaler. Uanset hvilken lydkulisse, du måtte nyde, så giver en sådan pause ro i sjælen – en sænkning af stressniveauet og en frigivelse af nydelseshormoner i kroppen. Kortvarig stresspåvirkning kan få kroppens til at yde bedre og faktisk også holde sygdom nede – altså på kort bane. Men måske kender du følelsen af, at starte ferien med symptomer på sygdom – netop fordi du har holdt dig kørende frem til den velfortjente ferie, hvor du RIGTIGT skulle slappe af. Desværre bliver den længe ventede ferie så aflyst af feber og hosteture under dynen. Derfor giver det GOD mening at søge at afbalancere sin livsstil, så der er indlagt pauser i hverdagen – pauser til nydelse og velvære. Ved Wellmore sælger vi wellness til hverdagen – netop fordi de små pauser i hverdagen er en væsentlig faktor for Det gode liv.

Helkropsbehandlinger med varme indvirker positivt på blodtryk og blodgennemstrømningen i kroppens organer og væv – og forbedret blodgennemstrømning i hjernen fører til et bedre funktionsniveau på områder som planlægning, organisering og opmærksomhed. Det mentale frikvarter kan derfor også give frisk blod til hjernen – endda i bogstavelig forstand. Faktisk har hypertermiske behandlinger  – både infrarøde og traditionelle saunasessioner – også forskeres bevågenhed ift. aktivering af hjerneområder, der er associeret med depression – ja, sågar studier om saunabrugeres nedsatte risiko for hukommelsessygdomme som demens og Alzheimers.

Men kan man løbe fra en influenza og undgå forkølelse gennem svedeture i sin infrarøde sauna?

Her må det korte svar være nej. Men som ovenstående viser, kan en infrarød kan være en aktiv medspiller i din hverdag i de processer, der har betydning for et stærkt naturligt forsvar mod bakterier og infektioner. Vi har mange tilfredse kunder, der ikke er i tvivl – de har på egen krop erfaret, hvordan den infrarøde sauna bidrager til deres sundhed. Du kan både se input fra private saunakunder og klinikejere, der benytter saunaens varmeterapi på deres klienter her.

Egenomsorg – Passer du godt nok på dig selv?


Nothing in nature blooms all year…

STooooOOOp – Kender du typen her?

  • Typen, der hellere sørger for indbydende næringsrige madpakker til børnene, mens egen madpakke begrænser sig til en banan og en rugbrødsklapper?
  • Typen, der kæmper for at få familielogistikkens ender til at nå sammen dag efter dag:
  • Koordinerer legeaftaler, kagebagning til loppemarked, vasker sportstøj, finder biblioteksbøger og agerer kaospilot i køkkenalrummets kommandocentral?

Kender du den type?… Eller ER du den type?

Hvornår har du sidst taget dig et seriøst pusterum og tilladt dig selv NYDELSE og NÆRVÆR? Og her taler vi ikke bare nydelse i form af et par minutters sporadiske solstråler på en bænk, mens du tålmodigt har ladet ynglets ønske om en tur på legepladsen eller skaterbanen fylde endnu en eftermiddag?

Vi taler heller ikke om den nydelse, du oplever, når du tillader dig den ’luksus’ at klaske sammen i sofaen med en aftensnack, mens du tjekker Aula eller bestiller regntøj og gummistøvler inden weekendens festlige ’vi-maler-redskabsskure-og-legehuse-arrangement’ i børnehaven?

Nej, vi taler ÆGTE N Y D E L S E. Ren nydelse… Kun for dig. En ’her-og-nu-gave’ til DIN krop og DIT sind?

Selfcare skal være en selvfølgelighed

For måske er det på tide at skænke noget af din generøsitet til dig selv – og ikke kun til børn, partner, venner og kolleger. Måske er det på tide at sige ”ikke lige i dag” eller ”om lidt” (underforstået, når jeg har fået et pusterum og ladet batterierne op og har passet på mig selv). Mon ikke det på høje tid at trække stikket ud og skabe dit eget frirum for en stund – ikke som far eller mor, men som DIG!

For der er noget om snakken, når stewardessen, inden flyafgang viser, at du først skal tage iltmasken på dig selv, før du hjælper dit barn. I flyet forstås iltmasker ganske bogstaveligt – men ved WellMore tænker vi også iltmasker i overført betydning: små luftlommer og iltrige åndehuller. For sidstnævnte er vores spidskompetence: Produkter til private hjem, til nydelse og nærvær for husets beboere… sammen eller hver for sig, præcis som de lyster. Lykkelommer – sansestunder – og blid restitution til krop og sind.

Uden mad og drikke (og pauser) – dur helten ikke

Hvis du – præcis som mange andre – glemmer dig selv i hverdagen, er det måske på tide at gøre noget nyt. At vælge gode pauser til. Trække vejret, gå en tur, læse en bog, give dig selv et frikvarter og et nærende mellemmåltid eller andet, din krop vil have glæde af. Pauser er nødvendige – for uden dem bliver du dårligere til dit arbejde (også det ’ulønnede’ arbejde i hjemmet og familien)

Når wellnessprodukter til private hjem er blevet så populært ved netop familier, så skyldes det, at wellnesszonen giver den gode pause et fysisk rum. En pause, hvor du faktisk ikke kan ret meget andet end at dvæle i ’frikvarteret’. Bare nyde, sanse og være til. Et fysisk rum i hjemmet, der kan ses og respekteres af dine omgivelser i langt højere grad, end hvis du sidder med benene oppe i sofaen og ræser videoer på telefonen. For du kan faktisk ikke lige smøre en madpakke eller vaske teenagerens yndlingsbukser, mens du ’behandler’ dine nakkemyoser med spabadets insisterende forkælelsesdyser. I en spa eller sauna behøver du heller ikke aktivt arbejde med den gode vejrtrækning, det sker instinktivt. Dyb afslapning – dybe vejrtrækninger. Let krop – lettere tankere. Wellness frisætter – og tvinger dig kærligt til at mærke nuet. Og mon ikke familien overlever dit frikvarter alligevel (og måske endda opdager, at de er selvhjulpne imens) Og vigtigt: din nyfundne glæde og lethed spreder sig som ringe i vandet… for en glad og mentalt lettere forælder er en bedre forælder!

Mange veje at gå – indendørszone eller under himlen blå?

Hvis du personligt skulle vælge wellness som selfcare til, hvilket wellnessprodukt ville så være dit foretrukne valg?

Er du til vand eller varme? Til indendørs eller udendørs nydningsstunder? Til autentiske vildmarksstunder eller til max gas på luksuspedalen?

Lad os hjælpe dig i din søgning – der er flere veje at gå for målet at nå.

Søger du mulighed for at svede alle tanker ud, lade affaldsstoffer og bekymringer brænde ud, mens roen indtager hver en celle i din krop? Så kig med – Vi leverer saunaer over hele landet. Udendørs brændefyrede saunaer eller infrarøde sundhedskabiner til indendørs eller udendørs brug?

Eller du mere til vand og at overlade kroppen til et omsluttende helle for krop og psyke? Til stille brændeopvarmet vand i et vildmarksbad eller brusende boblehav og hydromassage i et spabad til indendørs- eller udendørs forkælelse?

Besøg os i showroomet og se alle produkter ved selvsyn eller kontakt os til en dialog om, hvilke produkter, der bedst kan opfylde dine ønsker og drømme. Hvis vi selv skal sige det, er vi ret skarpe i at realisere wellnessdrømme, faktisk så skarpe, så vi har gjort det til vores levevej.

Glæde spreder glæde

Det er nemlig de færreste kunder, der fortryder at have valgt sig selv mere til. Tværtimod får vi mange positive tilbagemeldinger, når kunderne oplever den forløsende glæde ved egenomsorg og sjælero.  Og glæde spreder sig som ringe i vandet… også i badevandet. En her-og-nu-gave til dig – men også til alle dem, der holder af dig og er omkring dig i hverdagen. Lethed og glæde, der kan mærkes… både før, under og efter din wellnessseance.

At vælge sig selv til og drage omsorg for sig selv giver faktisk yderst sjældent bagslag – altså medmindre man helt glemmer at hente børnene i institutionen eller give dem madpakke med på skoleudflugten.

Be patient with yourself – Nothing in nature blooms all year…

Og ingenting kan blomstre, hvis ikke det får lys, vand og næring.

Pas på dig selv – også før du passer på alle andre.

Vi ses på wellmore.dk