Sådan vedligeholder du et udendørs spa
Vi kommer ikke udenom, at der er noget vedligehold ved et udendørs spa. Her får du et overblik over hvad det indebærer og hvordan du sikrer dig en optimal drift med minimal vedligehold.
Vi gennemgår følgende:
- Huskeregler
- Kemistyring
- Filtrering og filter skift
- Vandskift
- Almindelig rengøring
- Mærkeligt vand – hvad gør jeg?
Huskeregler
Det er altid godt med nogle gode huskeregler, som du kan bruge til dit udendørs spa:
- Efter hver badning: Tilføj én klortablet og lad massagejets køre i 5-10 minutter
- Hver uge/hver 10 dag: Tjek PH og Klor med måleudstyr
- Hver 3-4 uge: Skift filtrer og tjek alkalinitet
- 2-4 gange årligt: Skift vand og brug evt. Biofilm cleaner 1-2 gange om året
Kemistyring
Det kan lyde svært, men det er det slet ikke, hvis du følger denne guide. Når vi snakker kemistyring, så er der 3 væsentlige værdier du skal have styr på: Klor, PH og alkalinitet. Nedenfor kan du læse, hvordan du måler disse værdier og hvad du skal gøre for at kemistyre dit vand.
Klor og PH: Som skrevet under huskereglerne, så anbefaler vi hos WellMore at teste PH og Klor hver 7-10 dag. Her anbefales det at bruge en håndryster, da den oftest er meget præcis og simpel at bruge. Du bruger den ved at fylde karrene op med vand og tilføjer en tablet (DPD NO. 1 RAPID for at måle klor og PHENOL RED RAPID for at måle PH). Mål evt. værdierne samtidig – Skriv evt. din måling ned. Herefter kan du benytte vores spaberegner (se nedenfor).
Alkalinitet: Alkaliniteten er ofte ikke så svingende og derfor anbefales at teste det hver 3-4 uge. Det gør du via disse teststrips. Dyb strippen i vandet og hold din måling op mod bagsiden af bøtten og aflæs nu hvad den siger. Skriv det ned.
Hvad skal du så tilføje til dit vand? Hos WellMore anbefaler vi at bruge https://spacare.dk/spaberegner/. Her indtaster du først hvor mange liter du har og at du bruger SunWac. Herefter kan du indtaste din måling af PH, Klor og alkalinitet. Beregneren fortæller dig nu hvad du skal tilføje til din spa – Følg dog anvisningerne på bøtterne af dine kemi produkter.
Filtrering og skift af filtrer
Hvis du gerne holde dit spa rent og lækkert er din filtrering afgørende. Det er vigtigt at kemistyre vandet i dit udendørs spa for at nedbringe mængden af bakterier, alger og andet organisk materiale. Den korrekte vandkemi hjælper med at holde vandet hygiejnisk og behageligt at bade i samt reducerer risikoen for uklart vand og belægninger.
Filtreringen spiller samtidig en vigtig rolle i at holde vandet klart, da filteret løbende opsamler og filtrerer partikler, snavs og organiske materialer ud af vandet. Samspillet mellem korrekt vandkemi og effektiv filtrering er derfor afgørende for en optimal vandkvalitet og minimal vedligeholdelse. Det anbefales derfor at bytte filtrer hver 3-4 uge (Gerne oftere ved hyppigt brug), for at dine filtrer fungerer optimalt. Ved køb af en WellMore udendørs spa følger der altid ekstra filtrer med, så du kan bytte rundt og rense de beskidte.
Filtrering: Du har i dine indstillinger indstillet nogle filtreringscyklusser, som sørger for at køre dit vand igennem filteret 1-2 gange i døgnet. Dette er med til at holde et flow i vandet, så du undgår alger og du altid har lækkert rent vand. Se efter dette i dine vejledning omkring display. WellMore anbefaler enten 1 gang i døgnet á 2,5 time eller 2 gange i døgnet á F1=1,5 time og F2=1 time.
Skift filtrer: Du skal altid have et ekstra filtrer til dit udendørs spa. Når det er tid til at skifte filtrer, tager du dem op af spaen og sætter de rene i. De beskidte filtrer ligger du i en spand med lunken vand og 1 dl filter cleaner – Lad dem ligge her i 12-24 timer og skyld dem herefter med en kraftig vandstråle til de ser rene ud igen. Nu er de klar til brug igen til næste gang du skal skifte.
Vandskift
De fleste bliver overrasket over at man kun skal skifte vand 2-4 gange årligt, men hvis du kan styre din kemi og filtrering, så er det ikke nødvendig at gøre oftere. Der sidder et afløb/dræn på de fleste udendørs spa, men en anden populær løsning er at bruge en dykpumpe. Hos WellMore anbefaler vi at bruge en dykpumpe, da det går hurtigere og du sikrer også at holde afløbet lukket helt. Før en vandslange på enten dykpumpen eller afløbet og tøm spaen.
Når du har tømt spaen, så rengør spaen jævnfør almindelig rengøring afsnittet nedenfor.
Hos WellMore anbefaler vi, at du 1-2 gange om året bruger Biofilm Cleaner. Det gør vi, da Biofilm Cleaner går ind og renser rør for fedt, hårrester og hvad der ellers kan være. Der må ikke bades i vandet, når der er brugt Biofilm Cleaner. Følg vejledningen omkring brug af Biofilm Cleaner her: https://wellmore.dk/wp-content/uploads/2025/06/009_DK.pdf
Når du skal have vand i spaet igen, tager du det ene filter/filteret ud og sætter vandslangen i filterhuset. Fyld nu spaen til anvist vand niveau og test vandet jævnfør kemistyring ovenfor.
Almindelig rengøring
Når du har tømt spaen for vand, kan det være en god idé at rengøre sin spa indvending. Der kan ligge rester fra vandet, sand eller andet på sæderne som du med fordel kan fjerne inden du fylder den op igen. Der er dog nogle forbehold du skal tage dig:
- Brug aldrig sæbe ved rengøring. Ved sæberester kan vandet skumme, når du har fyldt spaen. – Brug her SpaClean Spray i stedet for.
- Undgå at brug skuresvampe med børstehår. Brug gerne en blød svamp eller en mikrofiber klud.
- Brug evt. vores CoverCare Box til rengøring og vedligehold af topcoveret. (1 gang om året)
Mærkeligt vand – Hvad gør du?
Det kan ske, at du oplever problemer med vandkvaliteten, såsom tåget vand, misfarvninger, skumdannelse eller ubehagelig lugt. Oplever du dette, anbefales det at kontakte din udbyder for at få den rette vejledning til at løse problemet korrekt.
Alternativt kan du benytte SpaCare’s problemknuser, som guider dig til løsning af de mest almindelige udfordringer med spa-vand. Du finder den på side 18-19 ved at klikke på dette link.
Har du spørgsmål til noget af ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte en af vores rådgivere via kontaktformularen eller telefonnummeret nedenfor.
Kontakt os
