• Solid brancheerfaring

    Solid brancheerfaring

    WellMore tilbyder nok Danmarks bedste produktprogram indenfor bad- og wellnessløsninger til hverdag og ferie. Vi forhandler til hele Danmark, og vi udvikler og designer selv produkterne.

    • Mere end 20 års brancheerfaring.
    • Forhandler af udespa, indespa, badekar, infrarød sauna, vildmarksbad, vildmarkssauna, koldtvandskar, pool, tilbehør og wellnessprodukter til udlejningshuse.
    • Showroom i Egtved og Ringsted.
  • Montering & service

    Montering & service

    Dit behov er det vigtigte, og vores fornemmeste opgave er at hjælpe dig til den rette løsning, og vi slipper dig ikke, før alt er afklaret og du er tilfreds.

    • Egen serviceafdeling.
    • Få hjælp til montering og opstart.
    • 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti.
  • Levering

    Levering

    Ønskes levering af varer inden for indendørs spa, badekar, infrarød sauna og koldtvandskar koster dette 1.000 kr. inkl. moms. Udendørs spa, udendørs infrarød sauna og vildmarksbad koster 1.500 kr. inkl. moms. Varerne leveres til kantsten og leveres på højkant på en palle.

    Ved køb af svømmespa, minipool eller udendørs sauna, så er prisen afhængig af flere faktorer. Blandt andet leveringssted og kranlængde. Forhør nærmere hos WellMore på 75 55 17 00 eller [email protected].

    OBS

    WellMore leverer kun til brofaste øer, og levering sker ved første kantsten nærmest muligt din bolig. Det er muligt at tilkøbe ekstra fragtservices såsom kranbil, hvis dit produkt skal hejses over en bygning eller lignende.


Ingen resultater matchede din søgning.

Kategorier

Produkter

Udespa fra WellMore – en wellnessløsning, der forkæler år efter år


“Der har aldrig været noget med spaen, ikke engang små ting. Efter 15 år, blev vi nødt til at udskifte nakkestøtterne, det er kun pga. alm slitage, samtidig valgte vi at få et nyt cover. 
 
Det er imponerende at der stadig findes dele til en spa, der ikke er i produktion” 
 
Den slags kundetilbagemeldinger varmer helt ind i WellMores hjertekule. Så er vores kerneopgave lykkedes: Vi har formået at forene kundens ønsker og behov med en langtidsholdbar produktløsning – og vel at mærke en løsning, der fortsat bliver flittigt brugt.  

At investere i en kvalitetsspa 

Når vi ved WellMore vælger at stille høje krav til vores produkters robusthed, energieffektivitet og langtidsholdbarhed, så er det en bevidst strategi, der tjener flere formål: 

Værdi for kunden: 

  • Et wellnessprodukt, der fungerer og forkæler mange år frem 
  • Et wellnessprodukt, hvor kvaliteten af komponenter sikrer stabil drift og energieffektvitet – og dermed en økonomisk besparelse på lang bane. 
  • Det er let at få hjælp og ”de ved, hvad de snakker om”. For WellMore udvikler selv produkterne.
  • WellMore giver 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti. 

Værdi for WellMore: 

  • Vores produkter giver glæde og forløser kundens wellnessbehov  
  • Vi kan med stolthed vise spaudvalget og produktfinesserne frem i showroomet 
  • Vi kender vores produkter ud og ind og vælger selv komponenter og materialer 
  • Det grundlæggende kendskab til produkterne, gør det let for os at vejlede kunden før, under og efter et salg. 
  • Vi har eget serviceteam og kan derfor yde optimal service – endda over hele landet 
  • Vores 4-trinsisolering holder på varmen i spaen og dermed i kundernes pengepung 
  • Ovenstående værdier giver glade kunder – og glade kunder lever vi af.

Nice to have … eller rettere VERY nice to have 

Hvis snakken går på, om et udespa er ’nice to have’ eller ’need to have’, så må vi nok tilstå, at wellness ikke kan betegnes som et primært behov – altså et behov, som SKAL opfyldes. For kendere hersker der dog ingen tvivl om, at et udespa på egen matrikel er VERY NICE to have… En hverdagsluksus, som kan gøre en stor forskel i det daglige. Måske endda betyde, at behovet for at rejse verden rundt efter tyrkisblåt vand, mindskes lidt. Den tilbagemelding får vi faktisk oftere, end man måske kunne forestille sig. At kunderne føler, at hydromassage og udendørs stjernestunder med varmt omsluttende vand på hverdagsaftner og i hjemmeferier, betyder meget i det store velvære- og afslapningsregnskab. Små ferier i dagligdagen – små hverdags-sydlandsture året rundt… også i de kolde og triste måneder, hvor kroppen måske trænger ekstra til omsorg og opmærksomhed.    

Et udespa – set i det store perspektiv  

At tænke langsigtede og langtidsholdbare løsninger er sund fornuft – også når det gælder velvære og wellnessprodukter. Men ressourcemæssigt og økonomisk har vi brug for at tænke produkter med lang levetid, produkter, hvor komponenter kan genbruges og produkter, hvor energiforbruget og driftsbudgettet holdes nede på et absolut minimum. Derfor sætter vi en ære i at arbejde med gedigne og vedligeholdelsesvenlige produkter, som kan drives og serviceres år efter år. For os er kvalitetsstemplingen af vores produkter en fremtidssikring. Vores verden har ikke brug for ’døgnflueprodukter’, som ryger ud få måneder efter indkøb, fordi det ikke holder, hvad det lover. Spaprodukter, der ikke kan holdes hygiejniske og indbydende, men hvor glæden ved den nyindkøbte spa falmer med naturen. Faktisk tværtimod… det er jo i de mørke og kolde måneder, at kvalitetsspabade viser deres værd! 

Har du lyst til ved selvsyn at se vores kunder, der nyder deres spainvesteringer også i de iskolde perioder? Følg os på instagram eller Facebook og se wellnessstunder, der følger årets gang. Men pas på, de frister…

Udespa fra WellMore – det sikre køb i det lange løb 

Vi tillader os lige at dvæle ved indgangssætningen igen: 

“Der har aldrig været noget med spaen, ikke engang små ting.” 

Med stærke kundetilbagemeldinger – eller rettere stor kundetilfredshed – skal WellMore fortsat bygges!  

Ses vi…?

Egenomsorg – Passer du godt nok på dig selv?


Nothing in nature blooms all year…

STooooOOOp – Kender du typen her?

  • Typen, der hellere sørger for indbydende næringsrige madpakker til børnene, mens egen madpakke begrænser sig til en banan og en rugbrødsklapper?
  • Typen, der kæmper for at få familielogistikkens ender til at nå sammen dag efter dag:
  • Koordinerer legeaftaler, kagebagning til loppemarked, vasker sportstøj, finder biblioteksbøger og agerer kaospilot i køkkenalrummets kommandocentral?

Kender du den type?… Eller ER du den type?

Hvornår har du sidst taget dig et seriøst pusterum og tilladt dig selv NYDELSE og NÆRVÆR? Og her taler vi ikke bare nydelse i form af et par minutters sporadiske solstråler på en bænk, mens du tålmodigt har ladet ynglets ønske om en tur på legepladsen eller skaterbanen fylde endnu en eftermiddag?

Vi taler heller ikke om den nydelse, du oplever, når du tillader dig den ’luksus’ at klaske sammen i sofaen med en aftensnack, mens du tjekker Aula eller bestiller regntøj og gummistøvler inden weekendens festlige ’vi-maler-redskabsskure-og-legehuse-arrangement’ i børnehaven?

Nej, vi taler ÆGTE N Y D E L S E. Ren nydelse… Kun for dig. En ’her-og-nu-gave’ til DIN krop og DIT sind?

Selfcare skal være en selvfølgelighed

For måske er det på tide at skænke noget af din generøsitet til dig selv – og ikke kun til børn, partner, venner og kolleger. Måske er det på tide at sige ”ikke lige i dag” eller ”om lidt” (underforstået, når jeg har fået et pusterum og ladet batterierne op og har passet på mig selv). Mon ikke det på høje tid at trække stikket ud og skabe dit eget frirum for en stund – ikke som far eller mor, men som DIG!

For der er noget om snakken, når stewardessen, inden flyafgang viser, at du først skal tage iltmasken på dig selv, før du hjælper dit barn. I flyet forstås iltmasker ganske bogstaveligt – men ved WellMore tænker vi også iltmasker i overført betydning: små luftlommer og iltrige åndehuller. For sidstnævnte er vores spidskompetence: Produkter til private hjem, til nydelse og nærvær for husets beboere… sammen eller hver for sig, præcis som de lyster. Lykkelommer – sansestunder – og blid restitution til krop og sind.

Uden mad og drikke (og pauser) – dur helten ikke

Hvis du – præcis som mange andre – glemmer dig selv i hverdagen, er det måske på tide at gøre noget nyt. At vælge gode pauser til. Trække vejret, gå en tur, læse en bog, give dig selv et frikvarter og et nærende mellemmåltid eller andet, din krop vil have glæde af. Pauser er nødvendige – for uden dem bliver du dårligere til dit arbejde (også det ’ulønnede’ arbejde i hjemmet og familien)

Når wellnessprodukter til private hjem er blevet så populært ved netop familier, så skyldes det, at wellnesszonen giver den gode pause et fysisk rum. En pause, hvor du faktisk ikke kan ret meget andet end at dvæle i ’frikvarteret’. Bare nyde, sanse og være til. Et fysisk rum i hjemmet, der kan ses og respekteres af dine omgivelser i langt højere grad, end hvis du sidder med benene oppe i sofaen og ræser videoer på telefonen. For du kan faktisk ikke lige smøre en madpakke eller vaske teenagerens yndlingsbukser, mens du ’behandler’ dine nakkemyoser med spabadets insisterende forkælelsesdyser. I en spa eller sauna behøver du heller ikke aktivt arbejde med den gode vejrtrækning, det sker instinktivt. Dyb afslapning – dybe vejrtrækninger. Let krop – lettere tankere. Wellness frisætter – og tvinger dig kærligt til at mærke nuet. Og mon ikke familien overlever dit frikvarter alligevel (og måske endda opdager, at de er selvhjulpne imens) Og vigtigt: din nyfundne glæde og lethed spreder sig som ringe i vandet… for en glad og mentalt lettere forælder er en bedre forælder!

Mange veje at gå – indendørszone eller under himlen blå?

Hvis du personligt skulle vælge wellness som selfcare til, hvilket wellnessprodukt ville så være dit foretrukne valg?

Er du til vand eller varme? Til indendørs eller udendørs nydningsstunder? Til autentiske vildmarksstunder eller til max gas på luksuspedalen?

Lad os hjælpe dig i din søgning – der er flere veje at gå for målet at nå.

Søger du mulighed for at svede alle tanker ud, lade affaldsstoffer og bekymringer brænde ud, mens roen indtager hver en celle i din krop? Så kig med – Vi leverer saunaer over hele landet. Udendørs brændefyrede saunaer eller infrarøde sundhedskabiner til indendørs eller udendørs brug?

Eller du mere til vand og at overlade kroppen til et omsluttende helle for krop og psyke? Til stille brændeopvarmet vand i et vildmarksbad eller brusende boblehav og hydromassage i et spabad til indendørs- eller udendørs forkælelse?

Besøg os i showroomet og se alle produkter ved selvsyn eller kontakt os til en dialog om, hvilke produkter, der bedst kan opfylde dine ønsker og drømme. Hvis vi selv skal sige det, er vi ret skarpe i at realisere wellnessdrømme, faktisk så skarpe, så vi har gjort det til vores levevej.

Glæde spreder glæde

Det er nemlig de færreste kunder, der fortryder at have valgt sig selv mere til. Tværtimod får vi mange positive tilbagemeldinger, når kunderne oplever den forløsende glæde ved egenomsorg og sjælero.  Og glæde spreder sig som ringe i vandet… også i badevandet. En her-og-nu-gave til dig – men også til alle dem, der holder af dig og er omkring dig i hverdagen. Lethed og glæde, der kan mærkes… både før, under og efter din wellnessseance.

At vælge sig selv til og drage omsorg for sig selv giver faktisk yderst sjældent bagslag – altså medmindre man helt glemmer at hente børnene i institutionen eller give dem madpakke med på skoleudflugten.

Be patient with yourself – Nothing in nature blooms all year…

Og ingenting kan blomstre, hvis ikke det får lys, vand og næring.

Pas på dig selv – også før du passer på alle andre.

Vi ses på wellmore.dk