Super Okkerrens 1 kg. – Til svømmebassiner og større spabade
SpaCare Super Okkerrens anvendes i svømmebassiner og større spabade til fjernelse af brunlige okkerbelægninger og misfarvninger.
Dosering:
Inden Super Okkerrens tilsættes skal klorindholdet være 0 mg/l da kloren nedbryder okkerrens. Tilsæt 1 kg. Super Okkerrens pr. 20 m3 vand.
Opløs Super Okkerrens lidt ad gangen i en ren spand med poolvand og tilsæt opløsningen foran indløbsdyserne med filterpumpen kørende. Efter 24 timer er okkerbelægningerne løsnet og kan let fjernes med en bassinkost. Klor vandet op til 1-3 mg/l og der kan bades igen.
Opbevaring:
Skal opbevares tørt og køligt, i lukket original emballage, beskyttet mod sollys.