Fejl du bør undgå når du køber udendørs spa
Et udendørs spa er for mange en stor investering og det er derfor vigtigt at vælge den helt rette model, så du får så meget for pengene, som muligt. Hos WellMore har vi derfor lavet en guide til dig omkring hvilke fejl du bør undgå når du køber et udendørs spa. Læs guiden herunder og bliv klogere inden du træffer dit valg:
At købe for billigt
Det er et kendt udtryk: “Du får hvad du betaler for.” Det er tildeles også sandt når det kommer til udendørs spa. Du vil selvfølgelig gerne finde nogle kvalitets udendørs spa på tilbud engang imellem, men oftest hænger pris og kvalitet sammen. Der findes nemlig udendørs spa på markedet som du kan få til billige penge og som i udgangspunktet ligner alle andre, men når du dykker lidt ned, er der ofte forskel:
- Isolering: Vi oplever at flere forhandlere tilbyder udendørs spabade uden – eller med mindre isolering. Dette kan koste dig mange penge i strøm, da forbruget vil være væsentligt højere end i et velisoleret udendørs spa.
- Teknik: Det ses, at nogle udendørs spabade tilbydes med teknik, der ikke er korrekt dimensioneret til badets størrelse. Det kan eksempelvis være et spabad med en stor vandoverflade og høj vandvolumen, men med et for lille varmelegeme. Det gør at spaen tager lang tid om at varme op, samt vedligeholdelsen af temperaturen under badning vil være udfordret i vinterhalvåret. Vær hertil opmærksom på hvilke mærker af teknik, der bliver brugt – Er det noget der er nemt at få reservedele til?
- Levetid, fejl og service: Et udendørs spa er ofte en langsigtet investering og ikke noget, du kun skal have i 1-3 år. Det er derfor vigtigt at have øje for, hvilken service der tilbydes, samt om udbyderen tilbyder service i dit område. Tjek også, hvordan virksomheden behandler deres kunder, og om andre har haft gode oplevelser med virksomheden – her kan blandt andet Trustpilot være en god indikator.
Derudover bør du undersøge garantiens omfang og varighed, så du ved, hvordan du er dækket, hvis der opstår fejl eller problemer med spaet over tid.
Garantier
Du skal formentlig have dit udendørs spa i mange år, og derfor anbefaler vi også at vælge en udbyder, der tilbyder gode garantier. Alle udendørs spa kan gå i stykker – både dyre og billige – men det afgørende er, hvordan du er dækket, hvis problemerne opstår.
Det anbefales derfor at handle med en udbyder, som tilbyder solide garantier både på selve spaet og på de tilhørende reservedele. Det kan også være en god idé at undersøge anmeldelser for at se, om udbyderen rent faktisk overholder deres garantier og leverer en god service.
Komfort
Hvad er glæden ved et udendørs spa, hvis man ikke sidder eller ligger godt i det? Det anbefales derfor at vælge et udendørs spa med den ønskede komfort og plads, så det passer til dine behov.
I dag findes udendørs spa i næsten alle størrelser og former, og derfor bør du ikke gå på kompromis med komforten. Det anbefales også at tage ud og prøve dit kommende udendørs spa, så du er sikker på, at sidde- og liggekomforten lever op til dine forventninger.
Jets vs massagekvalitet?
100 massagejets lyder imponerende – men ikke hvis der mangler kraft i massagepumperne. Det opleves, at nogle udendørs spa ikke er korrekt dimensioneret i forhold til antal jets og den ønskede massagekvalitet.
Det anbefales derfor at være opmærksom på, om spaet har tilstrækkeligt med massagepumper til at levere en kraftig og behagelig massage i jetsene. Samtidig varierer jets i størrelse og funktion, hvilket betyder, at et højt antal jets ikke nødvendigvis er lig med en bedre massageoplevelse.
Strøm og installation
Et udendørs spa bruger strøm som energikilde, og du skal derfor være opmærksom på, om din bolig kan håndtere installationen. Eksempelvis kræver alle WellMores udendørs spa som minimum 3x16A 400V via en separat sikringsgruppe.
Det er derfor vigtigt at sikre, at du har de nødvendige elinstallationer og mulighed for at få dette etableret, inden dit udendørs spa bliver placeret.
Fundament
Det er ingen hemmelighed, at et udendørs spa vejer en del, når det er fyldt med vand. WellMores største udendørs spa, MaXXwell Zanzibar, vejer eksempelvis cirka 2.600 kg med vand i – og derudover er der plads til op til 8 personer.
Det er derfor vigtigt at sikre, at det fundament, du ønsker at placere spaet på, kan bære den høje vægt. Det anbefales, at udendørs spa placeres på fliser, beton eller en korrekt understøttet træterrasse.
Derudover bør du være opmærksom på, om spaet er fuldt understøttet i bunden. Alle WellMores udendørs spa er fuldt understøttede, hvilket bidrager til en mere stabil konstruktion og en bedre vægtfordeling. Dette er en vigtig detalje, da manglende understøttelse over tid kan påvirke spaets holdbarhed og stabilitet.
Er du i tvivl om nogle af ovenstående punkter? Så kontakt endelig en af WellMore’s rådgivere via telefon eller kontaktformularen nedenfor.
Kontakt os
