🎄Vi holder juleferie! Ordrer sendes igen 3/1, lev. fra 6/1. Glædelig jul og godt nytår!🎄

🎄Vi holder juleferie! Ordrer sendes igen 3/1, lev. fra 6/1. Glædelig jul og godt nytår!🎄

🎄Vi holder juleferie! Ordrer sendes igen 3/1, lev. fra 6/1. Glædelig jul og godt nytår!🎄

🎄Vi holder juleferie! Ordrer sendes igen 3/1, lev. fra 6/1. Glædelig jul og godt nytår!🎄

  • Solid brancheerfaring

    Solid brancheerfaring

    WellMore tilbyder nok Danmarks bedste produktprogram indenfor bad- og wellnessløsninger til hverdag og ferie. Vi forhandler til hele Danmark, og vi udvikler og designer selv produkterne.

    • Mere end 20 års brancheerfaring.
    • Forhandler af udespa, indespa, badekar, infrarød sauna, vildmarksbad, vildmarkssauna, koldtvandskar, pool, tilbehør og wellnessprodukter til udlejningshuse.
    • Showroom i Egtved og Ringsted.
  • Montering & service

    Montering & service

    Dit behov er det vigtigte, og vores fornemmeste opgave er at hjælpe dig til den rette løsning, og vi slipper dig ikke, før alt er afklaret og du er tilfreds.

    • Egen serviceafdeling.
    • Få hjælp til montering og opstart.
    • 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti.
  • Levering

    Levering

    Ønskes levering af varer inden for indendørs spa, badekar, infrarød sauna og koldtvandskar koster dette 1.000 kr. inkl. moms. Udendørs spa, udendørs infrarød sauna og vildmarksbad koster 1.500 kr. inkl. moms. Varerne leveres til kantsten og leveres på højkant på en palle.

    Ved køb af svømmespa, minipool eller udendørs sauna, så er prisen afhængig af flere faktorer. Blandt andet leveringssted og kranlængde. Forhør nærmere hos WellMore på 75 55 17 00 eller [email protected].

    OBS

    WellMore leverer kun til brofaste øer, og levering sker ved første kantsten nærmest muligt din bolig. Det er muligt at tilkøbe ekstra fragtservices såsom kranbil, hvis dit produkt skal hejses over en bygning eller lignende.


Ingen resultater matchede din søgning.

Kategorier

Produkter

Handelsbetingelser og Garantier ved forbrugerkøb

Grundlagt 2004

100% dansk-og privatejet virksomhed. Grundlagt af Alex Pedersen. Eksisteret siden 2004

2 års 100% garanti

Wellmore A/S lever 100% op til købelovens bestemmelser og mere til.

8 års suppleringsgaranti

Wellmore A/S kan skaffe reservedele 8 år efter fakturadato. Dette er din garanti – også efter købet.

Lagervarer levering 1-2 hverdage

Som hovedregel er alle på wellmore.dk viste varer på lager. Leveringstiden er dermed oftest 1-2 hverdage.

HANDEL MED FORBRUGERE (B2C)

1 Almindelige betingelsers formål og rækkevidde

Nærværende almindelige handelsbetingelser (herefter benævnt Betingelserne) fastsætter de nærmere vilkår for WELLMORE A/S’ (herefter benævnt ”WELLMORE”) levering af varer til en forbruger (herefter benævnt Køber) som beskrevet i den mellem Køber og WELLMORE indgåede aftale (herefter benævnt ”Aftalen”).
I det omfang andet ikke er skriftligt aftalt, er nedenfor angivne almindelige betingelser gældende og går forud for Købers eventuelle almindelige betingelser.

2 Ydelsernes omfang

WELLMORE’s ydelse består i levering af varer, hvis nærmere udformning, omfang og leveringstidspunkt er beskrevet i den indgåede købsaftale/mail eller anden korrespondance.

3 Aftaleindgåelse

Endelig Aftale om køb anses indgået, når Køber har underskrevet købsaftale, bekræftet mail og indbetalt depositum.
WELLMORE fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle fejl og oplysninger i materiale udformet af tredjemand. Dette gælder enhver form for salgsmateriale, beskrivelser, brugervejledning, indhold på andre websites m.v.

4 Fortrydelsesret

På varer købt via WELLMORE.dk har du 14 dages returret, gældende fra den dag, du modtager dine varer. Fortryder du købet, skal WELLMORE.dk underrettes herom senest 14 dage efter den dag, du modtog dine varer. Meddelelsen skal gives på mail: [email protected], ring på 75 55 17 00 eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Varer undtaget af fortrydelsesretten

Fortrydelsesretten gælder ikke for varer købt i vores showroom eller der er fremstillet efter Købers specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter for en forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde som, hvis du prøvede den i vores showroom, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet, kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af en konkret vurdering af varens handelsmæssige værdi.

Original emballage

Manglende original emballage udgør en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, kræves det, at varen returneres i original emballage.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig (med undtagelse af returomkostninger, herunder leveringsomkostninger), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købet.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

  • WellMore A/S
  • Tybovej 3
  • 6040 Egtved

6 Priser og fakturering

Den aftalte pris, for de bestilte varer, fremgår af WELLMORE’s fremsendte dokumentation.
WELLMORE er berettiget til at fakturere Køber for betaling for varer, forud for levering.

7 Betaling

Ved levering via fragtmand, skal hele fakturabeløbet være overført til WellMores bankkonto før afsendelse finder sted. Reg.nr. 7244 Kontonr. 1434999
Ved afhentning på WellMores lager, kan der betales kontant eller med dankort.
WELLMORE FORBEHOLDER SIG EJENDOMSRETTEN FOR VARER, INDTIL DEN FULDE KØBESUM ER MODTAGET AF WELLMORE.

8 Garanti og reklamationsret

Køber har 2 års reklamationsret, dog skal køber give skriftlig meddelelse direkte til WellMore om fejl/mangler, senest 2 måneder efter at manglen er eller burde have været opdaget. Den skriftlige reklamation skal indeholde en specifikation af den påståede mangel. Såfremt køber ikke reklamerer over en mangel inden den ovenfor angive frist, mister køber, retten til at fremsætte krav som følge af manglen.
Såfremt en mangel konstateres, er WellMore’s ansvar altid og i enhver situation begrænset til efter WellMore’s valg at foretage om-levering, afhjælpning eller at meddele køber et af WellMore fastsat rimeligt forholdsmæssigt afslag.

Reklamationsudbedringer vil i al overvejende grad blive udført af WellMore’s personale efter forudgående aftale med kunden. Reparationen kan foregå på WellMore A/S værksted, eller der kan aftales service besøg. Det er kundens ansvar at produktet er fuldt tilgængeligt for WellMores tekniker, er dette ikke tilfældet vil ekstra omkostninger og medgået tid blive faktureret. WellMore A/S ‘s garantier omfatter udelukkende vore produkter. Garantien dækker ikke eventuelle følgeomkostninger som måtte opstå i forbindelse med installation af eventuelt fejlbehæftet produkt. Det er kundens ansvar at kontrollere og godkende produktet inden installation.

For vores sortiment af infrarøde saunaer gælder, at disse produkter er udarbejdet i naturmateriale og at der kan opstå revner i træprofilernes længderetning. Der vil ikke være mulighed for reklamation på skader af denne art, eftersom de anses som værende naturlige ved store udsving i temperatur og fugtighed.


Købers krav bortfalder, såfremt den leverede vare ikke har været opbevaret eller anvendt korrekt og i overensstemmelse med WellMore’s anvisninger.

9 Fejl og mangler

Køber er forpligtet til at undersøge og teste det leverede umiddelbart efter levering, så grundigt som forholdet nødvendiggør det, for at konstatere, om der er mangler ved det leverede eller, om det leverede er i overensstemmelse med ordrebekræftelsen, såvel i forhold til kvalitativt som kvantitativt.

For at påberåbe sig, at det leverede lider af fejl eller mangler (herefter benævnt ”fejl”), skal Køber skriftligt reklamere overfor WELLMORE straks efter, at fejlen er eller burde være opdaget. Køber skal i forbindelse med reklamationen angive og på forlangende forevise, hvordan fejlen ytrer sig. WELLMORE er alene ansvarlig for fejl, som Køber har reklameret over straks fra levering af den fejlbehæftede vare.
WELLMORE er aldrig ansvarlig for, og det betragtes ikke som misligholdelse, såfremt der er fejl, som skyldes udformningen af varen, forudsat udformningen er i overensstemmelse med det aftalte. WELLMORE er ligeledes ikke ansvarlig for fejl, som skyldes Købers egne forhold, så som manglende vedligeholdelse, fejlagtig brug, anvendelse imod WELLMOREs forskrifter, samt ændringer og indgreb i det leverede af ikkeautoriserede personer.
Såfremt der måtte være fejl i leverede varer, kan WELLMORE vælge, hvorvidt WELLMORE vil:
a) afhjælpe fejlen,
b) foretage omlevering eller efterlevering af fejlbehæftede varer, eller
c) give Køber et forholdsmæssigt afslag i prisen.
I det tilfælde, hvor det med rimelighed vurderes, at Køber selv kan foretage afhjælpning, anses afhjælpningen for afsluttet ved fremsendelse af en mangelfri del og/eller instruktion for afhjælpning.
Såfremt WELLMORE vælger at afhjælpe, foretage om- eller efterlevering, er WELLMORE forpligtet til med den hurtighed, som situationen kræver og på egen bekostning, at
foretage sådan afhjælpning, om- eller efterlevering.
Såfremt WELLMORE ikke inden rimelig tid foretager afhjælpning, om- eller efterlevering af varer med den hurtighed, som omstændighederne kræver, kan Køber skriftligt give WELLMORE en endelig og rimelig frist for at foretage afhjælpning, om- eller efterlevering. Fristen skal som minimum udgøre 5 arbejdsdage og tidligst udløbe 20 arbejdsdage regnet fra det tidspunkt, hvor WELLMORE modtog Købers skriftlige reklamation i anledning af fejlen. Har WELLMORE ikke foretaget afhjælpning, om- eller efterlevering ved fristens udløb, har Køber ret til et forholdsmæssigt afslag, svarende til den fejlbehæftede andel af det
leverede, i forhold til den samlede leverance og pris.

Såfremt fejlen er væsentlig, kan Køber ophæve aftalen for så vidt angår den fejlbehæftede andel af varerne. Køber kan alene ophæve Aftalen for så vidt angår ikke-fejlbehæftede varer, såfremt de står i en sådan sammenhæng med de fejlbehæftede varer, at de ikke med rimelighed kan fungere tilfredsstillende alene.

Køber kan ikke overfor WELLMORE rejse krav for eventuelle mangler ved produktet, med mindre WELLMORE kan få kravet dækket af producenten.
Har Køber reklameret over fejl, og viser det sig, at der ikke foreligger fejl, som kan tilskrives WELLMORE, skal Køber erstatte de udgifter, WELLMORE måtte have haft i sådan
sammenhæng, herunder undersøgelses- og fragtomkostninger.

Reklamations håndtering:

Eventuelle fejl eller mangler ved levering fra WELLMORE.dk, skal påberåbes i rimelig tid efter, at Køber har opdaget fejlen. Det er Købers pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Hvis Køber opdager en fejl, skal Køber hurtigt rette henvendelse til [email protected]. Hvis Køber reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen være rettidigt. Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb. Der er 24 mdr. reklamationsret på alle varer, medmindre andet er angivet.

Ved berettiget reklamation kan Køber enten få varen repareret, ombyttet, afslag i prisen eller pengene tilbage afhængig af den konkrete situation.
Køber skal sende en mail med billeder og beskrivelse af problemet til [email protected]
Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og, at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Er reklamationen berettiget, refunderes alle kundens forsendelsesomkostninger.

Efter nærmere aftale skal varen sendes til:


OBS!  Vi modtager ikke returpakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling. Varen skal sendes tilbage i forsvarlig emballage med kvittering for afsendelsesomkostninger, så vi kan refundere købers udgifter.

Køber skal være fyldt 18 år for at handle på WELLMORE.dk – er Køber under 18 år, skal Køber  have samtykke fra forældre/værge.
Ved spørgsmål eller kommentarer herom, så kontakt os.
Vil du klage til Forbrugerklagenævnet, så kontakt:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens vej 35
2500 Valby
Telefon: 41715000

10 Levering og risikoens overgang

Det anførte leveringstidspunkt er alene vejledende for WELLMORE, medmindre andet skriftligt er aftalt.
Såfremt der er aftalt fast leveringstidspunkt, har WELLMORE ret til tidsfristforlængelse i følgende tilfælde;
a) Force majeure jf. punkt 13
b) Ved forsinkelse, som skyldes WELLMOREs leverandører, transportører eller øvrige tredjemand
c) Usædvanligt vejrlig
d) Arbejdskonflikter uanset årsag
e) Offentlige påbud eller forbud, som WELLMORE ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse.

Hvor der er truffet aftale om levering på Købers adresse eller andet af Køber anvist sted, leveres varen så nær brugsstedet som en lastvogn efter chaufførens skøn kan køre, uden fare for at køre fast eller beskadige køretøjet eller omgivelserne. Levering foregår altid til aftalte adresse ”ved fortov”/ i indkørsel på hårdt underlag.

Leverancen foregår som regel med PostNord eller Danske Fragtmænd
Køber er forpligtet til at foretage kontrol af de modtagne varer og stille fornødent mandskab til rådighed for aflæsning.
Såfremt Køber ikke opfylder de ovenfor anførte forpligtelser, vil WELLMORE være berettiget, men ikke forpligtet, til at foretage levering med frigørende virkning på leveringsstedet, uanset om en repræsentant for Køber er til stede. Risikoen for varens undergang eller beskadigelse overgår til Køber ved levering. Følgeseddel eller transportørens køreseddel anses som dokumentation for levering.
Udgifter ved eventuel ventetid i forbindelse med aflæsning på Købers adresse eller andet af Køber anvist sted, dækkes af Køber, ligesom Køber dækker eventuelle omkostninger, der følger af, at Køber ikke kan modtage varerne til det aftalte leveringstidspunkt.

Hvis der ikke er nogen hjemme, tages leverancen retur til fragtcentralen, medmindre der ved bestillingen er gjort opmærksom på, at leverancen må stilles på adressen (Dette kan noteres på ordren, ved de personlige oplysninger). Tages varerne retur til fragtcentralen, er eventuelle omkostninger som er forbundet med dette WellMore A/S uvedkommende.
Vær opmærksom på at returnering til Fragtcentral sker på eget ansvar, og hverken WellMore A/S eller fragtmand kan gøres ansvarlig for evt. skade eller tyveri som er forbundet med dette.

11 Reklamation ved og ansvar for forsinkelse

Køber skal reklamere skriftligt straks ved konstatering af forsinkelse, idet Køber ellers mister ethvert krav på grund af forsinkelsen.
Ved mindre forsinkelse foretages efterlevering.
I tilfælde af væsentlig forsinkelse, er Køber berettiget til at hæve ordren. Hvis der er aftalt successiv levering, er Køber dog alene berettiget til at hæve den forsinkede delleverance.
Køber har ikke ret til nogen erstatning i anledning af WELLMORE’s forsinkelse. Dette gælder uanset, om Køber hæver eller fastholder købet.

12 Produktansvar

WELLMORE er ansvarlig efter lov om produktansvar, i det omfang loven ufravigeligt pålægger WELLMORE ansvar for sådanne skader, og WELLMORE’s ansvar herfor ikke lovligt måtte
være begrænset. WELLMORE er endvidere ansvarlig for skader, som leverede produkter fra WELLMORE måtte forvolde, i det omfang skadeforvoldelsen skyldes udøvelse af grov
uagtsomhed fra WELLMOREs side, og WELLMORE’s ansvar herfor ikke lovligt måtte være begrænset.

I tilfælde, hvor WELLMORE er ansvarlig for produktskader, men hvor skaden også kan henføres til fejl begået af Køber, fordeles ansvaret efter graden af udvist skyld.
I det omfang WELLMORE måtte blive pålagt ansvar for produktskader i forhold til tredjemand, er Køber forpligtet til at holde WELLMORE skadesløs for det ansvar, WELLMORE måtte blive pålagt og som er videregående end WELLMOREs ansvar efter ovenstående bestemmelser. Køber er forpligtet til at lade sig sagsøge/indklage ved samme domstol/voldgift, som behandler erstatningskrav mod WELLMORE fra tredjemand, i anledning af produkter leveret af WELLMORE via Køber til tredjemand.
WELLMORE hæfter aldrig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

13 Force majeure

I tilfælde af, at levering, rettidig levering eller mangelfri levering hindres eller forsinkes af begivenheder udenfor WELLMORE’s kontrol, herunder, men ikke begrænset til,
arbejdskonflikt, driftsforstyrrelser, transportvanskeligheder eller anden tredjemands svigt eller lignende, kan WELLMORE ansvarsfrit udskyde levering eller helt eller delvist annullere ordren efter eget valg, ved meddelelse til Køber hurtigst muligt.

14 Almindelig ansvarsbegrænsning og transport i krav mod WELLMORE’s leverandører

WELLMORE’s ansvar kan ikke – uanset eventuel påvist uagtsomhed – omfatte dagbøder, driftstab, tidstab eller andet indirekte tab, hvad enten ansvaret måtte støttes på almindelige erstatningsregler eller andet grundlag.
I det tilfælde, hvor WELLMORE’s leverandør eller anden tredjemand har et ansvar for WELLMORE’s forsinkelser eller mangler, vil WELLMORE være indstillet på at give Køber transport i WELLMORE’s krav mod leverandøren eller tredjemand.

15 Service af WELLMORE’s Produkter

Det er kundens ansvar at produkterne er fuldt tilgængelige for service og eftersyn efter idriftsættelse. Alternativt er WellMore berettiget til at fakturere medgået tid til at gøre teknik mm. tilgængeligt.

16 Tavshedspligt

I forbindelse med Aftalens udførelse, kan begge parter få adgang til fortrolige informationer og andet fortroligt materiale hos hinanden. Begge parter indestår for, at de selv, samt deres ansatte og underleverandører i enhver henseende, vil behandle de modtagne oplysninger fortroligt. Denne bestemmelse vedvarer tidsubegrænset.
Udover nærværende bestemmelse, gælder øvrige bestemmelser om fortrolighed og forretningshemmeligheder i henhold til dansk ret.

17 Fortolkning og ændringer

Nærværende betingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke eksplicit og skriftligt er fraveget skriftligt mellem Køber og WELLMORE. Senere fravigelse af Aftalen eller Betingelserne, kan alene ske gennem udfærdigelsen af ny aftale eller skriftligt tillæg til Aftalen.
Betingelserne kan af WELLMORE revideres og/eller ændres på et hvilket som helst tidspunkt. Allerede indgåede Aftaler berøres dog ikke heraf.

18 Lovvalg og værneting

Tvist mellem parterne, der udspringer af Betingelserne, Aftalen eller WELLMOREs ydelser i øvrigt, og som ikke kan løses i mindelighed mellem parterne, skal afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole på WELLMORE’s til enhver tid værende hjemsted, pt. ved byretten i Kolding.

19 Oplysninger om WELLMORE