Sådan tømmer du din udendørs spa for vand
Når du skal tømme din udendørs spa fra Wellmore (Gælder ikke udlejningsspa), er der to metoder vi anbefaler – Den integrerede studs eller en dykpumpe. Her finder du en guide til hvordan du tømmer din spa med disse to metoder.
Oftest vil der anbefales en dykpumpe, da det går væsentlig hurtigere og nemmere.
*Husk at sluk for strømmen til din udendørs spa inden du tømmer den for vand.
*Lad aldrig dit spabad stå tomt for vand og uden varme i perioder med risiko for frost.
Husk din rørrens
Når du skal tømme dit udendørs spa anbefales det at bruge Pipe Cleaner Plus, for at fjerne biofilm og bakterier fra dine rør. Det gør det nemmere for dig, at holde dine værdier og du får generelt en bedre vandkvalitet.
*OBS: Der må IKKE bades i vand med Pipe Cleaner Plus.
Sådan bruger du Pipe Cleaner Plus:
1. Når du har modtaget din Pipe Cleaner Plus fra WellMore og er klar til at tømme din spa, tager du hele flasken og tilfører til spaen. Sørg for at der er vand over dyserne. Fjern nakkestøtter og filtrer fra spaen inden.
2. Åben og tænd nu for alle dyser, luftventiler og vandfald i 20 min.
3. Efter de 20 minutter – Fjern nu snavs og skum fra overfladen. Åben og tænd nu for alle dyser, luftventiler og vandfald igen.
4. Efter de 20 minutter er rensningen afsluttet og karret tømmes og gøres rent. (Husk at sluk for strømmen, mens spaen tømmes og fyldes)
5. Fyld nu karret igen og start alle pumper igen.
6. Kør nu pumperne i 5-10 minutter og tøm karret igen.
7. Fyld karret op igen og isæt nakkestøtter og filtrer.
8. Test dit vand og tilføj kemi.
9. Din spa er nu klar til badning igen.
Sådan tømmer du din spa med en dykpumpe
Her får du en step-by-step guide:
- Tag din dykpumpe og tilkoble din vandslange.
- Tag nu dykpumpen og placer den på bunden af dit udendørs spa.
- Tænd nu for strømmen til dykpumpen og lad den suge vandet væk, til karret er tomt.
- Når karret er ved at være tomt, sørg da for at skubbe vandet fra sæderne ud i bunden af karret.
- Når der ikke er mere vand tilbage, kan du påbegynde rengøringen af karret eller påfyldning af vand igen.
Sådan tømmer du din spa med den integrerede studs
Følg denne guide: https://wellmore.dk/wp-content/uploads/2024/02/Afledning-vand-AMC-udespa-og-27-28-17.pdf
Har du spørgsmål hvordan du tømmer din spa eller bruger rørrens?
Kontakt os
