Hvor langtid tager det at opvarme en udendørs spa?
Hos WellMore hører vi tit spørgsmålet: “Hvor langtid tager et udendørs spa og varme op?” – Her får du svaret.
Der er ikke et entydigt svar på dette, men der er et nemt regnestykke du kan lave for at regne det ud. Det er dog påkrævet at dit udendørs spa er velisoleret, ligesom vores MaXXwell serie. Det kræver ca. 1,16 kWh at varme 1000 liter vand 1 C°. Oftest fylder du din udendørs spa med vand på cirka 8-10 C° fra vandslangen. Lad os antage at du har en MaXXwell SAMOA, som har 2×3 kW varmelegeme og 1400 liter vand. Vi vil gerne have det varmet fra 10 C° til 38 C°. Regnestykket vil så se således ud:
1400 liter * 28 grader *0,001163 = 45,58 kWh i alt / 6 (størrelse på varmelegeme) = 7,59 timer
Dette regnestykke kan du lave på alle velisolerede udendørs spa og regne varme tiden ud. Vi kan også lave regnestykket for MaXXwell TAHITI, som er et noget mindre udendørs spa. Her er der 720 liter vand og 1x 3 kW varmelegeme. Vi antager at vi igen vil have hævet vandtemperaturen fra 10 C° til 38 C°.
720 liter * 28 grader *0,001163 = 23,4 kWh i alt / 3 (størrelse på varmelegeme) = 7,81 timer
Det er altså forskelligt fra de forskellige modeller, både i forhold til mængden af vand, størrelsen på deres varmelegeme og start temperaturen.