Frostsikring af udendørs spa
Vi modtager tit spørgsmålet: Hvad gør jeg når frosten kommer og jeg ikke skal bruge min udendørs spa?
Det får du svaret på her.
Det er vigtigt at pointerer at dit udendørs spa (Bortset fra vores udlejningsspa) skal have vand i hele året rundt og vandet skal altid være i plus grader. Grunden til dette er, at det er stort set umuligt at tømme alle slanger og rør for vand, og hvis der kommer frost, vil vand udvide sig og dermed øge risikoen for frostspringninger på dine rør. For at sige det som det er, så er nedenstående metode væsentlig billigere end en udskiftning af en slange eller et rør i dit udendørs spa.
Jeg vil gerne bade i min spa året rundt
Så skal du ikke gøre noget udover den normale drift.
Jeg vil gerne “lukke ned” for min udendørs spa om vinteren
Hvis du gerne vil “lukke ned” for din udendørs spa om vinteren eller en længere periode, anbefales det at gøre følgende på i dine indstillinger på dit display:
- Gå til Mode, hvor du kan indstille om spaen skal være i ready- eller rest Mode. Sæt den her i Rest Mode.
- Gå til Temperatur range, hvor du kan indstille om spaen skal være i high- eller low range. Sæt den her i Low Range.
- Gå til forsiden, hvor du indstiller temperaturen og skru den nu ned på 10° (Det laveste den kan stå på).
Ved at bruge ovenstående metode, sørger du får at din spa kører uden risiko for frostspringninger og med den absolutte mest energimæssige metode. Sørg også for at dit cover sidder godt i spænd med spaen, så du minimere udslip af varme.
OBS: Du må ikke slukke for strømmen i en længere periode, når der er risiko for frostvejr.
Har du spørgsmål til ovenstående?
Kontakt os
