Udespa fra WellMore – en wellnessløsning, der forkæler år efter år
“Der har aldrig været noget med spaen, ikke engang små ting. Efter 15 år, blev vi nødt til at udskifte nakkestøtterne, det er kun pga. alm slitage, samtidig valgte vi at få et nyt cover.
Det er imponerende at der stadig findes dele til en spa, der ikke er i produktion”
Den slags kundetilbagemeldinger varmer helt ind i WellMores hjertekule. Så er vores kerneopgave lykkedes: Vi har formået at forene kundens ønsker og behov med en langtidsholdbar produktløsning – og vel at mærke en løsning, der fortsat bliver flittigt brugt.
At investere i en kvalitetsspa
Når vi ved WellMore vælger at stille høje krav til vores produkters robusthed, energieffektivitet og langtidsholdbarhed, så er det en bevidst strategi, der tjener flere formål:
Værdi for kunden:
- Et wellnessprodukt, der fungerer og forkæler mange år frem
- Et wellnessprodukt, hvor kvaliteten af komponenter sikrer stabil drift og energieffektvitet – og dermed en økonomisk besparelse på lang bane.
- Det er let at få hjælp og ”de ved, hvad de snakker om”. For WellMore udvikler selv produkterne.
- WellMore giver 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti.
Værdi for WellMore:
- Vores produkter giver glæde og forløser kundens wellnessbehov
- Vi kan med stolthed vise spaudvalget og produktfinesserne frem i showroomet
- Vi kender vores produkter ud og ind og vælger selv komponenter og materialer
- Det grundlæggende kendskab til produkterne, gør det let for os at vejlede kunden før, under og efter et salg.
- Vi har eget serviceteam og kan derfor yde optimal service – endda over hele landet
- Vores 4-trinsisolering holder på varmen i spaen og dermed i kundernes pengepung
- Ovenstående værdier giver glade kunder – og glade kunder lever vi af.
Nice to have … eller rettere VERY nice to have
Hvis snakken går på, om et udespa er ’nice to have’ eller ’need to have’, så må vi nok tilstå, at wellness ikke kan betegnes som et primært behov – altså et behov, som SKAL opfyldes. For kendere hersker der dog ingen tvivl om, at et udespa på egen matrikel er VERY NICE to have… En hverdagsluksus, som kan gøre en stor forskel i det daglige. Måske endda betyde, at behovet for at rejse verden rundt efter tyrkisblåt vand, mindskes lidt. Den tilbagemelding får vi faktisk oftere, end man måske kunne forestille sig. At kunderne føler, at hydromassage og udendørs stjernestunder med varmt omsluttende vand på hverdagsaftner og i hjemmeferier, betyder meget i det store velvære- og afslapningsregnskab. Små ferier i dagligdagen – små hverdags-sydlandsture året rundt… også i de kolde og triste måneder, hvor kroppen måske trænger ekstra til omsorg og opmærksomhed.
Et udespa – set i det store perspektiv
At tænke langsigtede og langtidsholdbare løsninger er sund fornuft – også når det gælder velvære og wellnessprodukter. Men ressourcemæssigt og økonomisk har vi brug for at tænke produkter med lang levetid, produkter, hvor komponenter kan genbruges og produkter, hvor energiforbruget og driftsbudgettet holdes nede på et absolut minimum. Derfor sætter vi en ære i at arbejde med gedigne og vedligeholdelsesvenlige produkter, som kan drives og serviceres år efter år. For os er kvalitetsstemplingen af vores produkter en fremtidssikring. Vores verden har ikke brug for ’døgnflueprodukter’, som ryger ud få måneder efter indkøb, fordi det ikke holder, hvad det lover. Spaprodukter, der ikke kan holdes hygiejniske og indbydende, men hvor glæden ved den nyindkøbte spa falmer med naturen. Faktisk tværtimod… det er jo i de mørke og kolde måneder, at kvalitetsspabade viser deres værd!
Har du lyst til ved selvsyn at se vores kunder, der nyder deres spainvesteringer også i de iskolde perioder? Følg os på instagram eller Facebook og se wellnessstunder, der følger årets gang. Men pas på, de frister…
Udespa fra WellMore – det sikre køb i det lange løb
Vi tillader os lige at dvæle ved indgangssætningen igen:
“Der har aldrig været noget med spaen, ikke engang små ting.”
Med stærke kundetilbagemeldinger – eller rettere stor kundetilfredshed – skal WellMore fortsat bygges!
Ses vi…?