• Solid brancheerfaring

    Solid brancheerfaring

    WellMore tilbyder nok Danmarks bedste produktprogram indenfor bad- og wellnessløsninger til hverdag og ferie. Vi forhandler til hele Danmark, og vi udvikler og designer selv produkterne.

    • Mere end 20 års brancheerfaring.
    • Forhandler af udespa, indespa, badekar, infrarød sauna, vildmarksbad, vildmarkssauna, koldtvandskar, pool, tilbehør og wellnessprodukter til udlejningshuse.
    • Showroom i Egtved og Ringsted.
  • Montering & service

    Montering & service

    Dit behov er det vigtigte, og vores fornemmeste opgave er at hjælpe dig til den rette løsning, og vi slipper dig ikke, før alt er afklaret og du er tilfreds.

    • Egen serviceafdeling.
    • Få hjælp til montering og opstart.
    • 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti.
  • Levering

    Levering

    Ønskes levering af varer inden for indendørs spa, badekar, infrarød sauna og koldtvandskar koster dette 1.000 kr. inkl. moms. Udendørs spa, udendørs infrarød sauna og vildmarksbad koster 1.500 kr. inkl. moms. Varerne leveres til kantsten og leveres på højkant på en palle.

    Ved køb af svømmespa, minipool eller udendørs sauna, så er prisen afhængig af flere faktorer. Blandt andet leveringssted og kranlængde. Forhør nærmere hos WellMore på 75 55 17 00 eller [email protected].

    OBS

    WellMore leverer kun til brofaste øer, og levering sker ved første kantsten nærmest muligt din bolig. Det er muligt at tilkøbe ekstra fragtservices såsom kranbil, hvis dit produkt skal hejses over en bygning eller lignende.


Ingen resultater matchede din søgning.

Kategorier

Produkter

Hvilke Klortabletter skal jeg bruge?

Klortabletter er en effektivt desinficerende og let-doserbar tablet, som anvendes til sikring af vandhygiejne i dit spabad.  Netop tabletformen er et meget populær blandt spa- og poolejere, fordi det er så let at anvende, let at dosere i korrekte mængder og er virkningsfuldt fra første sekund.

Klortabletter fås i flere styrker og skal derfor passe til typen og vandmængden i dit wellnessprodukt. Dvs. visse tabletter til brug for udendørs spa og vildmarksbade, visse typer til indendørs spa. En god tommelfingerregel er, jo højere tal på klorproduktets etiket, jo højere klorindhold i produktet… dvs. SunWac 12 er stærkere end SunWac 9 osv..   

Ved Wellmore har vi en fast leverandør af klortabletter, som vi forhandler til vores kunder. Det betyder, at vi står inde for netop deres sammensætning og anbefaler deres serie af produkter for en nem og sikker vandpleje. Vær derfor opmærksom på, at når vi under de enkelte produkter angiver 1 eller 2 tabletter pr. 1000 liter vand, så er det med henvisning til det præcist angivne produkt.

WellMore anbefaler 

SpaCare er Skandinaviens største og ældste producent af plejeprodukter til spabad og pools og er fortsat det mærke, vi anbefaler vores kunder at benytte til effektiv vandpleje. Produkterne produceres i Skandinavien, er i høj kvalitet og skræddersyet til de nordiske vandtyper. Med SpaCares klortabletter sparer du tid i hverdagen, de er enkle at bruge, fjerner effektivt bakterier og sikrer klart indbydende badevand – inde som ude. 

SunWac 

Bruges før og efter du har brugt din udendørs spa eller indendørs spa. Produktet fås i flere styrker og designet, så du løbende vedligeholder vandkvaliteten ved at komme SunWac tabletter i din spa før og efter du har badet.  
 
SunWac 3: klortabletter til sikring af vandhygiejnen i indendørs spabade, boblebade og whirlpools til 1-3 personer med et vandindhold på 100-200 l, hvor vandet tømmes ud efter afsluttet badning. 

SunWac 9: tabletter anvendes til sikring af vandhygiejnen i udendørs spa, whirlpools og vildmarksbad med et vandindhold fra 500-1.000 liter vand. 

SunWac 12: tabletter anvendes til sikring af vandhygiejnen i udendørs spa, whirlpools og vildmarksbad med et vandindhold fra 1.000-3.000 liter vand. 

Tab Twenty 

SpaCare Tab Twenty er den ideelle løsning for dig, der ønsker at opretholde spaens vandkvalitet i perioder, hvor spaen står urørt. SpaCare Tab Twenty er langsomt opløselige multitabletter, der udover klor tilfører vandet afmålte værdier af flokningsmiddel, algemiddel og pH-stabilisering. Produktet sikrer god hygiejne i dit badevand ved løbende at frigive indholdet og derved automatisk holde bakterieniveauerne nede og oxidere vandet. Brug en SpaCare Mini Tabletflyder sammen med Tab Twenty, som automatisk doserer. Skal du være bortrejst i en længere periode er Tab Twenty også vejen at gå – eventuelt kombineret med en sænkning af badevandsvandtemperaturen, så hastigheden af klorforbrænding også sænkes. Skal du have andre til at passe din spa i en periode, er tab Twenty meget nem at instruere brugen af.  

Mangler du klor eller har du for meget?

Vil du gerne se om du mangler klor i dit vand, eller har for meget? Dit vand skal nemlig helst have den helt rigtige mængde klor. Har dit vand for meget klor kan det ende ud i en klorlås.

Hvis du gerne vil teste dit vand, så kan du heldigvis købe måleudstyr, som kan fortælle dig det. Det kan du finde her.

For dig, der helst vil undgå klor 

Når vi ved WellMore anbefaler desinfektionsmidler til spabade, der er baseret på klor, så skyldes det, at klor både desinficerer (dræber bakterier) og oxiderer (forbrænder fedt og snavs). Brugen af klorprodukter i spabade sikrer, at bakterierne ikke overlever og, at du og dine gæster kan nyde indbydende og hygiejniske bade, dag efter dag.  

Men det er muligt at finde alternative, hvis du ønsker en klorfri spa. Da klor både oxiderer og desinficerer (som det eneste produkt) betyder det dog, at du som udgangspunkt altid skal bruge to produkter for at have tilnærmelsesvis samme effekt som klor. Derfor vil du altid høre os anbefale vandplejemidler med klor. Det er let at anvende, let at dosere, effektivt og hjælper med at sikre, at vandet forbliver rent og sikkert at bade i.  

Og så giver klor os et dejligt konkret og målbart redskab til effektivt og tidsbesparende at monitorere og vedligeholde et godt bademiljø. Ved en klorværdi på mellem 1–3 mg/l, kan der ikke være bakterier i vandet, hvis pH værdien samtidig er korrekt. Lavere klorværdier giver manglende sikkerhed for bakteriefrit vand, mens højere klorværdier kan give gener ift. luftvejsirritationer og udtørring af huden. 

Derfor: Benyt klorprodukt mindst en gang om ugen, hvis du vil sikre dig sundt badevand. Med enkle guidelines kan du dog sikre, at dit klorforbrug holdes på et minimum. 

  • For alle badende: Vask både hår og krop med sæbe og skyl grundigt inden spaturen 
  • Skyl badetøjet fri for sæberester (vi anbefaler at have badetøj separat til spaen, så det ikke vaskes hver gang) 
  • Vedligehold spaens filtre regelmæssigt og udskift ved behov 
  • Balancér pH-niveauet: ideelt set mellem 7,2 og 7,6 for at få det bedste ud af kloret og minimere forbruget. 
  • Dæk spaen af korrekt, når den ikke er i brug. 
  • Tjek vandværdier og juster din vandpleje herefter.  

Jo renere vandet er, desto mindre klor kræves der for at opretholde en god vandkvalitet. En person, der er afvasket med sæbe før badningen, forurener 200 gange mindre end en ikke afvasket person.