🎄Vi holder juleferie! Ordrer sendes igen 3/1, lev. fra 6/1. Glædelig jul og godt nytår!🎄

🎄Vi holder juleferie! Ordrer sendes igen 3/1, lev. fra 6/1. Glædelig jul og godt nytår!🎄

🎄Vi holder juleferie! Ordrer sendes igen 3/1, lev. fra 6/1. Glædelig jul og godt nytår!🎄

🎄Vi holder juleferie! Ordrer sendes igen 3/1, lev. fra 6/1. Glædelig jul og godt nytår!🎄

  • Solid brancheerfaring

    Solid brancheerfaring

    WellMore tilbyder nok Danmarks bedste produktprogram indenfor bad- og wellnessløsninger til hverdag og ferie. Vi forhandler til hele Danmark, og vi udvikler og designer selv produkterne.

    • Mere end 20 års brancheerfaring.
    • Forhandler af udespa, indespa, badekar, infrarød sauna, vildmarksbad, vildmarkssauna, koldtvandskar, pool, tilbehør og wellnessprodukter til udlejningshuse.
    • Showroom i Egtved og Ringsted.
  • Montering & service

    Montering & service

    Dit behov er det vigtigte, og vores fornemmeste opgave er at hjælpe dig til den rette løsning, og vi slipper dig ikke, før alt er afklaret og du er tilfreds.

    • Egen serviceafdeling.
    • Få hjælp til montering og opstart.
    • 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti.
  • Levering

    Levering

    Ønskes levering af varer inden for indendørs spa, badekar, infrarød sauna og koldtvandskar koster dette 1.000 kr. inkl. moms. Udendørs spa, udendørs infrarød sauna og vildmarksbad koster 1.500 kr. inkl. moms. Varerne leveres til kantsten og leveres på højkant på en palle.

    Ved køb af svømmespa, minipool eller udendørs sauna, så er prisen afhængig af flere faktorer. Blandt andet leveringssted og kranlængde. Forhør nærmere hos WellMore på 75 55 17 00 eller [email protected].

    OBS

    WellMore leverer kun til brofaste øer, og levering sker ved første kantsten nærmest muligt din bolig. Det er muligt at tilkøbe ekstra fragtservices såsom kranbil, hvis dit produkt skal hejses over en bygning eller lignende.


Ingen resultater matchede din søgning.

Kategorier

Produkter

MAGI med MaXXwell minipool


Forestil dig scenariet her? I er 4 eller 5 personer i familien – hvor mange forskellige holdninger har I, når der skal udvælges en nyerhvervelse, som hele familien skal benytte i hjemmet eller haven?? Og hvor stor skal jeres minipool være?? 

Ved familien her var sagen den, at Jesper ønskede en pool, mens Jeanette klart drømte om en stor spa til afslapning. Det er ikke svært at forestille sig hvem, børnene heppede mest på.

For at indsnævre deres søgning, brugte de meget tid på nettet og besøgte steder i Storkøbenhavn, men fandt ikke helt det, de søgte. Drømmescenariet ville være en form for kombination mellem pool og spa. Så da WellMores minipool via Google tonede frem på skærmen, var dét, de drømte om, pludselig en realitet.  

Efter en tur til det jyske for at se poolen i showroomet i Egtved, var beslutningen truffet. Familien skulle have en LUX MINIPOOL med spadyser, modstrømsanlæg og plads til udfoldelse for både små og store.

Med planlægning og god hjælp fra venner og familie, gravede de af ved håndkraft. Poolen blev kranet ind på rette plads og nu var det kun at vente. Vente på, at vandopfyldningen blev færdiggjort og, at varmelegemerne og pumper gjorde deres arbejde, så badevandet var perfekt tempereret og plejet.   

Fra første badedag var sagen klar – minipoolen var en optimal løsning for familien, for som familien nævner: ”Hvilke børn elsker ikke at bade i al slags vejr?” Familien benytter poolen ca. 3 gange i ugen, men på dejlige solskinsdage, plaskes og leges der dagligt i det indbydende badevand. Den er et kæmpe hit for børnene (og deres venner) og for de voksne er det glædeligt, at poolen fortsat fungerer som et større trækplaster, end skærm og digitale produkter.  

Jeanette og Jesper nyder også til fulde minipoolen og familiestunderne, men bestemt også spafunktionen til afslappende stunder, når de kan snige sig til en alenetur i poolen uden børn.

Miljøet omkring minipoolen har gennemgået en kæmpe modernisering siden poolen ankom. Fra et råt ufuldendt terrassemiljø, står haven nu skarp og indbydende. Familien har bygget træterrasse omkring poolen, så den nedsænkede pool er en integreret del af miljøet. Dermed er adgangen lettere – også for børneben – og visuelt skabes der harmoni med det lave sorte kabinet mod den moderne villa.  

Med stilsikker sans for detaljer og æstetik, har familien fuldendt poolmiljøet med en smuk udebruser, velvalgte krukker, lanterner og overdådige sommerblomster.  

Tak til hele familien, som har ladet os tage del i deres proces fra indledende research til færdigt poolmiljø. Ja, selv badningen har vi fået lov at overvære. Her fik vi ved selvsyn lov at se, hvor meget glæde og liv, der var i og omkring poolen. Mon ikke fremtiden byder på et hav af stjernestunder for hele familien og fællesstunder med ’små’ og ’store’ venner af familien? Det var i hvert fald ikke svært at forestille sig, hvor lækkert det ville være at tage del i badningen eller at slænge sig i sækkestolen og nyde synet af glade badebørn fra en havens skyggepladser.  

Næste gang napper vi badetøjet med i bilen, inden vi stikker forbi.