Sådan kan du energioptimere din swimspa
Som gennemgået i denne case, er den største udgift til en swimspa, strøm. Derfor har vi lavet en guide til dig her med konkrete råd til, hvordan du kan energioptimere din swimspa.
Vi gennemgår følgende:
- Topcover og coverløsninger
- Varmepumpe
- Placering af swimspa
- Temperaturregulering
- App-styring
- Husk dine clips
Topcover og coverløsninger
Varme søger opad, og derfor er dit cover essentielt til at holde varmen inde i swimspa’en, så du skal bruge mindre strøm på opvarmning. Når du køber en swimspa ved WellMore medfølger der altid et skræddersyet velisoleret cover i prisen. Afhængigt af modellen er dette cover 2- eller 3-delt, så det kan håndteres manuelt. Der findes dog andre muligheder. Til MaXXwell Madeira findes der f.eks. også et rullecover og et stort cover, der kan styres elektrisk. Vi gennemgår dem her:
Almindelige topcovers
Disse topcovers kan være store og tunge. Vil du bruge disse, anbefales det at bygge noget op omkring swimspaen, så de er lette at “vælte” af. Hvis du bygger omkring swimspaen kan du med fordel tilknytte 2x hydrauliske coverløftere i hver ende, så du kun skal “vælte” det midterste topcover af. Vi anbefaler her vores coverløfter Fie, som kan bære tunge covers fra samme niveau som swimspaen. *Alle almindelige topcovers kan selvfølgelig foldes på midten.
Det anbefales at bruge disse covers i kolde tider, da de er velisolerede og holder godt på varmen.
Rullecover
Et rullecover et cover du kan rulle på swimspa’en. Det er meget nemt at håndtere og du kan tilkøbe en butler, som du kan rulle coveret ud på. Dette er en supernem løsning – men et rullecover er ikke lige så tykt og velisolerede, som de almindelige topcovers. Det anbefales derfor kun at bruge et rullecover, når der er 15°+ i dagstemperaturer.
Elektrisk styret topcover
Hvis det skal være nemt og velisoleret på samme tid, så der et elektronisk styret topcover en perfekt løsning. Der vil på swimspa’en være et stort topcover, som via 4 stolper, etableret på siden af swimspa’en, løfter sig op, så du kan tilgå vandet. Når du ikke ønsker at være swimspa’en mere, kan du via systemet få topcoveret ned igen. Coveret vil hertil agere tag over swimspa’en.
Konklusion: Der er muligheder for coverløsning til enhver swimspa, men det er en god idé at bruge de velisolerede topcovers i de kolde måneder for at minimere varmetab. Men hvis det skal være nemt, så er rullecoveret et fremragende valg i de varme måneder. Hos WellMore hjælper vi dig gerne på vej, så du finder den helt rette løsning til dit behov og ønsker.
Varmepumpe
Da en swimspa kræver en del strøm til opvarmning, kan varmepumpe være en energieffektiv løsning. Den rigtige varmepumpe har en COP (Coefficient of Performance), der er 4x så høj som et varmelegeme. Et varmelegeme har COP på 100%, fordi 1 kWh el bliver til 1 kWh varme. Den rigtige varmepumpe har en COP på 4, hvilket betyder, at den levere 4 kWh varme for hver 1 kWh el den bruger. Den rigtige varmepumpe er altså 4x gange så effektiv per kWh strøm, du bruger.
Den rigtige varmepumpe er heller ikke gratis, men de kan oftest tjene sig igen i nogle af de første år. Ved WellMore hjælper vi dig med at finde den helt rette varmepumpe, samt installering og monteringen af den. En ting er dog sikkert – Din swimspa vil blive mere energieffektiv med en varmepumpe.
Placering af swimspa
Selvom WellMore’s MaXXwell swimspa er nogle af landets bedst isolerede swimspaer og har vindstop i kabinettet, så er det næsten umuligt at holde kraftig vind helt ude. Derfor kan der være en fordel ved at stille din swimspa et sted, hvor den står i læ, da det vil mindske chancen for at kold luft kan komme ind i kabinettet.
*Du kan godt stille din swimspa i det åbne – Dog er det mest økonomisk at stille den i læ.
Skru ned for temperaturen
Vi får tit spørgsmålet: Giver det mening at skrue ned for min swimspa, hvis jeg ikke er hjemme?
Det er spørgsmål som afhænger af, hvor lang tid, du ikke skal bruge spaen. Hvis du er væk fra spaen i minimum 30 dage, kan du spare på elregningen ved at skrue den ned på minimum 10C°.
Det gør at swimspa’en ikke skal holde så høje temperaturer og dermed kræver mindre opvarmning, da spaen ikke mister temperaturer så hurtigt.
Alle MaXXwell swimspa er dog så godt isoleret, at de kan stå uden at du skruer den ned – Men hvis du er væk i mere end 30 dage, kan du få en lille økonomisk gevinst ved at skrue den ned.
App styring
Styr din spa via en app og få fuld kontrol over, hvornår den skal varme og filtrere. Hos WellMore anbefaler vi et CMS modul (ControlMySpa) til dette, som er udviklet til de Balboa-styringer, som sidder på alle WellMore’s swimspa.
CMS modullet giver dig mulighed for at styre din swimspa fra din iOS (iPad, iPhone, iPod) og Android smartphone eller tablet. Med Control My Spa-systemet og appen får du adgang til din swimspa via dit lokale Wifi-netværk. Du får fuld kontrol, så du kan indstille temperaturen, lysene, tænde og slukke for pumperne og endda indstille filtreringscyklusser.
Du kan hertil styre præcist, hvornår din swimspa skal varme, så den bruger strøm, når det er billigst.
Brug dine clips
Med alle WellMore’s swimspacovers medfølger clips. Den ene ende skruer du fast i kabinettet og den anden ende sætter du fast i topcoveret. Husk at sætte clipsene i hver gang du lægger dit topcover på spaen. Så er du sikker på, at dit topcover ligger helt fast på spaen og dermed mindsker varmeudslippet.
Clipsene sørger også for at dit topcover ikke løfter sig ved storm eller kraftig vind, hvilket kan spare dig for mange penge! Forestil dig lige at dit topcover flyver af under en storm og spaen bare står og varmer, uden du har opdaget det? Det lyder dyrt, ikke? Så husk at clips dit topcover fast til din swimspa – præcis som ved en termokande, holder kaffen sig bedst varm, når låget er skruet på og der dannes en form for vakuum.
Kontakt os
