Hvis du går med en drøm om en swimspa, er dit cover og coverløftere essentielle at have med i overvejelserne. Når du køber en swimspa ved WellMore følger der altid almindelige topcovers med, men vi har også andre løsninger, som kan gøre det nemmere for dig at håndtere. Vi har her lavet et overblik til dig med de muligheder vi kan tilbyde til en WellMore swimspa:
Hvilke cover og coverløfter skal du vælge?
Det kan måske være lidt svært at sætte sig ind i hvilken løsning, der vil passe bedst til din kommende swimspa – Vi har dog gjort et forsøg på at gøre dig klogere her. Nogle coverløsninger passer nemlig godt, hvis du bygger swimspaen ind i en terrasse og andre bedre, hvis den skal stå meget frit. Inden du læser nedenstående, så er 2x almindelige covers til en MaXXwell Mini Pool og 3x almindelige covers til MaXXwell CARIBIEN og MaXXwell Madeira.
Jeg skal bygge min swimspa ind i en terrasse:
Hvis du gerne vil have din swimspa bygget ind i en terrasse, vil vi anbefale følgende løsninger. Disse er forudsat at der er under 1 meter fra karkant til terrasse:
Almindelige covers manuelt: Da der allerede følger almindelige covers med, kan du vælge at klappe dem sammen og skubbe dem manuelt ud på din terrasse og tilbage. Dette kræver, at du har plads omkring swimspa’en, hvor de kan ligge, når du bruger swimspa’en.
Almindelige covers med FIE Coverløfter: Denne løsning gør det nemmere for dig, at løfte og tage de to covers af, der er i enden af din swimspa. En FIE coverløfter er en coverløfter, som du monterer i din terrasse brædder og via dens firkantet u-form hægtes fast i topcoveret. Når coveret skal løftes, skal du blot løfte i stangen og coveret vil rejse sig og stå ved siden af swimspa’en.
Rullecover: Et rullecover er et lidt tyndere cover, som kan rulles henover swimspa’en. Det er nemt at håndtere og kan enten skubbes ud på terrassen eller ud på en tilhørende butler. Generelt en nemt løsning, men grundet dens lidt tyndere cover, har den også en lavere isoleringsevne. Det anbefales derfor kun at bruge den ved plus grader.
Elektroniske coverlift med udskæringer: Skal det være automatisk, så er det elektroniske coverlift system den optimale løsning. Via dens 4 stolper og et komplet cover, løftes den op via fjernbetjening. Ved denne løsning, skal det pointeres at der skal laves nogle udskæringer i terrassen til stolperne, der står på siden af swimspa’en.
Min swimspa skal stå frit:
Hvis din swimspa skal stå frit, vil vi anbefale nedenstående løsninger:
Rullecover: Hvis du har den swimspa stående frit, er et rullecover nem og praktisk. Når først kommer op til karkanten, kan du rulle hele coveret af, mens du er i vandet og sætte det på butleren. Ulempen ved rullecoveret er, at det er lidt tyndere end normale topcovers og har dermed også en lavere isoleringsevne. Overvej her brug af de almindelige topcovers i de rigtig kolde måneder.
Elektronisk coverlift system: Den ultimative løsning for dig, der gerne vil have dit swimspa til at stå frit. Via dens 4 stolper, som monteres på siden af swimspa’en, løfter den dit topcover op og ned. Alt styres via fjernbetjening og har indvendig lys, som giver en utrolig stemning i swimspaen.
Coverløfter James til MaXXwell Mini pool: Hvis du vælger at gå med en MaXXwell Mini pool, kan du bruge vores coverløfter James, som du kan installere i hver ende. Den bundmonteres og kan gå op over Mini pool’en og dermed føre de almindelige covers ned på siden af swimspaen. En smart løsning, hvis det skal være nemt.
Har du brug for rådgivning?
Det kan måske virke en smule komplekst – Men vi vil rigtig hjælpe dig på vej, så du får det helt rigtige til dit swimspa. Kontakt os nedenfor eller kig forbi vores store showroom på Tybovej 3, 6040 Egtved, hvis du ønsker at se dem. Alle coverløsningsmuligheder og swimspa står udstillet.
Kontakt os
