Swimspa – legende let at installere og integrere
En swimspa – eller svømmespa, som de også kaldes – er ikke så pladskrævende som en swimmingpool. Faktisk adskiller den sig fra swimmingpoolen på flere væsentlige punkter:
- Mindre vandmængde
- Mindre krævende i forhold til fundamentet – den fordrer blot et plant underlag i form af fliser el.lign
- Kræver ikke tilbygget teknikhus – alt er integreret i swimspaens kabinet
- Opvarmet og klar til brug 365 dage om året!
- Den tilbyder både gedigen svømmemulighed og luksuriøs massage og wellness. De store modeller har endda adskilt spa- og pool-del, som derved kan temperaturreguleres hver for sig.
Vi har sagt det før, men siger det gerne igen: En svømmespa ér den optimale kombiløsning, for dig, der både vil motionere og forkæles. En luksuriøs svømme- og wellnessløsning, der let kan integreres i haven – ja, faktisk er vi behjælpelige med at finde netop den krantype, der kan placere swimspaen på dit udvalgte spot i haven.
Men jeg gider ikke se ud på en ‘kasse’ i haven… kan den ikke graves ned?
Dét kan den – og den kan også integreres i et terrassemiljø med træbeklædning el.lign., så den lettere falder i med omgivelserne og ikke spærrer for havens udsigt. Og er du æstetiker til fingerspidserne og drømmer du om at gå all in, så læs med – vi har fået lov at vise kundebilleder fra en sublim og raffineret designløsning – designet af kunden selv og udført af lokale håndværkere.
Med sans for detaljer, kvalitet og æstetik, har Nikolaj skabt en udsøgt wellnessperle med udsigt til Flensborg fjord. Nikolaj har til fulde fået udnyttet sin spændende udsigtsgrund med niveaudelte terrassemiljøer. Men allermest imponerende er det dog, at i dét øjeblik, badetøjet hives frem, kan nederste del af terrassen, blot ved tryk på en knap, forvandle sig til en førsteklasses wellnessoase.
En swimspa med betagende udsigt – hvor bassindelen giver mulighed for sport og leg – ja, sågar svømmetræning, når modstrømsanlægget tændes. Slutteligt kan hver eneste fiber i kroppen bliver forkælet i den varme spa-del, hvor dyser og jets sørger for lindrende massage og rent velvære.
Wellness til hverdag og wellness til fest
Wellness til familien og wellness til gæst.
Men min grund er ikke niveaudelt – hvad gør jeg så?
Der er mange måder at gribe sagen an på. Måske ønsker du en nedgravet eller delvist nedgravet svømmespa, eller måske søger du en løsning, hvor der bygges træterrasse omkring swimspaen. Vi glæder os altid over at se vores kunders interessante og innovative løsninger, når de har besluttet at integrere topklasse-wellness i haven. Og vi glæder os over her at kunne dele forskellige løsninger, hvor kunderne har kredset om at skabe betagende bademiljøer for familiens store og små – måske er der en løsning, der kunne friste dig eller give fornyet styrke til dit eget design.
Uagtet, hvilken løsning, du søger til sin kommende svømme- og wellnessoase, så er det
Værd at overveje:
- Hvordan skabes (ret) let adgang til kabinettets låge, som gemmer teknikdelen. Dvs. eventuelle træpaneler i den ende skal kunne rykkes.
- Overvej, hvilken indstigningshøjde, der for jer er optimal.
- Skal der bygges trappe eller laves adgang fra alle sider?
- Hvordan integreres spaen bedst i den aktive del af havens rum – dvs. i umiddelbar nærhed af terrassen eller med gangsti, så I får mest muligt glæde af investeringen.
Men får vi den brugt – eller er det bare en “sjov” investering lige nu?
En del af vores arbejde i forbindelse med salg eller ekspedition af potentielle kunder, er behovsafdækning. At indkredse kundernes behov og matche med dét wellnessprodukt, der bedst tilgodeser deres ønsker – både nu og i fremtiden. For en større investering skal naturligvis kunne “vokse” med dig. Vores behov er altid i bevægelighed – vi modnes, aldres, og vedligehold af kroppens funktioner bliver med alderen en stadig større del af vores bevidsthed.
En svømmespa/ swimspa er et godt eksempel på et produkt, der i dén grad kan ‘vokse’ med familien. Fra barnets svømmeleg og fortrolighed med det våde element til de voksnes motionssvømning og lindrende velværestunder – ja, selv, hvis gigt eller lignende skavanker træder ind i livsmanegen, kan træning i varmt vand give lindring og yde kroppen hjælp til at opretholde styrke.
Så søger du en unik kombinationsløsning til motion og wellness?
Med en svømmespa får du i egen have muligheden for at kombinere motionssvømning med en fantastisk spaoplevelse. Måske foretrækker du en rask svømmetur i svømmedelen, hvor modstrømsanlægget sikrer dig gedigen motionssvømning km efter km efter samme princip som et løbebånd. Eller måske søger du en mulighed for vandgymnastik eller yoga i det våde element. Eller måske drømmer du om at slappe af og blive forkælet af massagedyserne i spabadet, mens børnene svømmer, leger og motionerer. Det allerbedste er: Med en svømmespa udelukker det ene ikke det andet.
En svømmespa er et naturligt samlingspunkt i haven. Ingen skærme, ingen forstyrrelser – blot samvær og kvalitetstid – med familien, med din partner, med vennerne.
Vil du vide mere?
Du kan se vores samlede udvalg af swimspa-modeller her – eller book en rådgiver og hør om mulighederne.
Kontakt os på +45 75 55 17 00 eller [email protected]
Vil du løbende holde dig opdateret og lade dig inspirere af kundemiljøer med integreret inde- og udewellness? Så se med her.