• Solid brancheerfaring

    Solid brancheerfaring

    WellMore tilbyder nok Danmarks bedste produktprogram indenfor bad- og wellnessløsninger til hverdag og ferie. Vi forhandler til hele Danmark, og vi udvikler og designer selv produkterne.

    • Mere end 20 års brancheerfaring.
    • Forhandler af udespa, indespa, badekar, infrarød sauna, vildmarksbad, vildmarkssauna, koldtvandskar, pool, tilbehør og wellnessprodukter til udlejningshuse.
    • Showroom i Egtved og Ringsted.
  • Montering & service

    Montering & service

    Dit behov er det vigtigte, og vores fornemmeste opgave er at hjælpe dig til den rette løsning, og vi slipper dig ikke, før alt er afklaret og du er tilfreds.

    • Egen serviceafdeling.
    • Få hjælp til montering og opstart.
    • 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti.
  • Levering

    Levering

    Ønskes levering af varer inden for indendørs spa, badekar, infrarød sauna og koldtvandskar koster dette 1.000 kr. inkl. moms. Udendørs spa, udendørs infrarød sauna og vildmarksbad koster 1.500 kr. inkl. moms. Varerne leveres til kantsten og leveres på højkant på en palle.

    Ved køb af svømmespa, minipool eller udendørs sauna, så er prisen afhængig af flere faktorer. Blandt andet leveringssted og kranlængde. Forhør nærmere hos WellMore på 75 55 17 00 eller [email protected].

    OBS

    WellMore leverer kun til brofaste øer, og levering sker ved første kantsten nærmest muligt din bolig. Det er muligt at tilkøbe ekstra fragtservices såsom kranbil, hvis dit produkt skal hejses over en bygning eller lignende.


Ingen resultater matchede din søgning.

Kategorier

Produkter

Studie: IR og rygpatienter med kroniske smerter


Smertelindring af rygsmerter med infrarød sauna. Et større amerikansk studie har taget sit udgangspunkt i smerteklinikken: Rothbart Pain Management Clinic, North York, Ontario. Rygsmerter er den mest almindelige årsag til uarbejdsdygtighed i

Nordamerika, og blandt klinikkens patienter tegner 64% af  alle nye konsultationer sig netop pga. kroniske smerter i den nedre ryg/ lænden – flere som følge af fejloperationer.

Om studiet

Blandt klinikkens patienter blev 39 patienter i alderen 26-80 år udvalgt. I gennemsnit havde patienterne haft kroniske rygsmerter i 6,5 år. Patienterne blev inddelt i 2 grupper – en behandlings-gruppe og en placebogruppe. Begge grupper fik 7 ugentlige behandlinger et bredt lændebælte, der ved hjælp af strømforsyning producerede infrarød stråler. I placebogruppen, var strømforsyningen dog usynligt brudt, så ingen af deltagerne vidste derfor, om de var en del af den aktive gruppe eller placebogruppen.

For at indsamle data benyttede man en anderkendt smerteskala og indsamlede data for alle deltagerere fra før forsøgets start og derefter på ugentlig basis. Deltagerne skulle vurdere deres samlede smerte (stillestående) samt deres smerte ved bøjning fremad, bøjning bagud, ved roterende højre, roterende venstre, smerte bøjning højre og smerte bøjning til venstre.

Resultaterne

Studie om rygsmerter

Reference: Amerikansk studie https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2539004/

Resultaterne viste en klar fremadskridende smertelindrende effekt på den infrarød-behandlede gruppe på helt op mod 50 % – fremadskridende forstået på den måde, at særligt de sidste uger af 7-ugersforløbet var smertelindringen blevet signifikant jf. figur 2.

Infrarød sauna og vægttab


Forbrænd 200 – 600 kalorier pr. behandling i en infrarød sauna

At infrarøde saunabehandlinger har betydning for vores generelle velvære og sundhed, er efterhånden velkendt. Men ved du også, at forskning indikerer, at de infrarøde stråler kan være med til at give vægten et skub nedad?

Forskning fra Binghampton University, New York – infrarød sauna og vægttab

Kenneth McLoeod , professor fra Binghampton University, New York har i 2017 forsket i effekten af infrarød sauna sessioner på kropstemperatur og langtidseffekt på kropsvægt.

Forsøgets første fase – 16 uger

Forsøgets første del varede 16 uger, hvor deltagerne 3 gange om ugen var i infrarød sauna i 45 minutter pr. gang ved 43 grader. Forsøgspersonerne var inddelt i undergrupper, så de sammenlagt nåede mellem 12-45 behandlinger i alt.

Resultatet af de 16 uger viste, at de deltagere, der brugte saunaen oftest, havde størst reduktion i deres kropsfedt. Der blev målt op til 4 % reduktion i disse deltagernes fedtmasse. Som et overraskende ‘ekstra-resultat’ viste det sig, at de deltagere, der benyttede saunaen sidst på dagen eller om aftenen, tabte sig markant mere, end de deltagerere, der benyttede saunaen om morgenen.

Forsøget tog afsæt i en hypotese om, at en stigende kropstemperatur ville øge den menneskelige væksthormonproduktion, som igen ville medføre et øget serumglukoseniveau. Og denne hypotese blev bekræftet. Deltagernes resultater blev netop konfirmeret gennem målinger af deres glukoseniveauer. Endvidere blev det bemærket, at jo højere kernekropstemperatur, deltagerne nåede, jo større var reduktionen i kropsfedt.

Forsøgets 2. fase – 8 uger

Del 2 af forsøget var et 8-ugers studie, hvor en gruppe deltagere benyttede infrarød sauna i 5 ugentlige sessioner á 30 minutters varighed ved 43 grader. Alle saunasessionerne lå efter klokken 15 – dét tidsrum, der gav den største effekt i forhold til vægtreduktion. Og resultatet udeblev ikke: For i gennemsnit opnåede deltagerne gennem de infrarøde behandlinger en reduktion i deres kropsfedt på 0,5 % pr. uge – dvs. 4% reduktion i deres fedtmasse på blot 8 uger! Så ved at øge det ugentlige antal af saunasessioner til 5 og ved at benytte saunaen efter klokken 15, opnåede disse deltagere samme vægttab på den halve tid – på 8 uger i stedet for 16. Forsøgets sidste del blev naturligvis sammenholdt med målinger fra en kontrolgruppe. Ved kontrolgruppens deltagere skete der ikke ændringer i personernes fedtprocent over de 8 uger, forløbet varede.

Infrarød sauna sætter gang i fedtforbrændingen

Forskning om vægtreduktion med infrarøde ståler

I en infrarød sauna arbejder dybdegående stråler med en generel opvarmning af kroppen indefra. Den hævede kropstemperatur er med til – udover at hjælpe kroppen af med ophobede affaldsstoffer – at øge forbrændingen, fordi kroppen skal arbejde hårdere for at køle sig ned. Faktisk har kliniske forsøg konkluderet, at man ved blot en halv times infrarød saunabehandling kan forbrænde 200 til 600 kalorier – og det endda, mens man sidder stille og nyder sin yndlingskrimi eller -podcast.

Det skal også nævnes, at man særligt i Østen benytter infrarøde saunabehandlinger aktivt i forhold til problematikker af kardiovaskulære karakter. Behandlingerne kan sammenlignes med en moderat træningsintensitet, med øget hjertefrekvens og blodgennemstrømning såvel i huden som rundt i kroppens organer og lemmer. Strålerne indvirker altså ikke alene på kropstemperaturen, men også på kroppens generelle hjerte-kar-processer, som så igen har betydning for kroppens evne til at forbrænde.

En ekstra indirekte gevinst ift. vægtreduktion

Mange sportsudøvere – både motionister og eliteudøvere – kender følelsen af en overanstrengt muskel eller krop. Også uvante arbejdsstillinger som havearbejde kan give smerter og ømhed i flere dage. Men uanset, om skaden bunder i havearbejde eller sport, så sætter den træning i bero for en periode. Og den manglende træning har en betydning i ugens kalorieregnskab. Den kan på lang sigt betyde en øget vægt, hvis ikke kalorieindtagelsen i samme periode sænkes tilsvarende.

Hvor vi ovenfor har skitseret den direkte kalorieforbrændende effekt af behandlingerne, så skal den mere indirekte effekt af behandlingerne ikke negligeres. For modsat en traditionel saunabehandling, så arbejder de infrarøde stråler sig langt dybere ind i vævet og opvarmer kroppen indefra. Musklerne bliver varme og mere afslappede, hvilket medfører en hurtigere restitution. På den måde kan du hurtigere vende tilbage til løbetøjet eller træningsprogrammet og forbrænde kalorier igen.

… og flere indirekte effekter

Kroppens mange processer er tæt forbundet. Der ligger derfor flere sundhedsfremmende effekter af infrarøde behandlinger, der kan have betydning for dit overskud til at gennemføre træningsprogrammet. Af indirekte virkninger af infrarøde saunabehandlinger kan bl.a. nævnes:

kortere indsovningsproces og god søvnkvalitet, så du er mere oplagt til at hoppe i træningstøjet næste dag.

en større udskilning af affaldsstoffer end ved traditionelle saunabehandlinger.

reduceret oxidativt stress.

øget velbefindende og dermed øget overskud til dagligdagens mange opgaver inklusiv træning.

Infrarød og cellulite


En stor del af den kvindelige befolkning oplever at have cellulite – i daglig omtale appelsinhud. Skønhed og udseende betyder noget og derfor søger mange remedier, der kan hjælpe dem i kampen mod netop dét problem. For at forstå de infrarøde strålers virkning på cellulite, er det vigtigt først at få fastslået, hvad cellulite – eller appelsinhud reelt er.

Definitionen på cellulite er: En ophobning af fedt i underhuden, som giver huden et nubret og ujævnt udseende, som minder om overfladen på en appelsin eller om strukturen i hytteost. Man får appelsinhud, når bindevævet er ujævnt og uregelmæssigt i sit mønster – derved skubbes fedtlaget op og kommer til at se klumpet ud. Mange tror fejlagtigt, at det kun er overvægtige kvinder, der kæmper med problemet. Men det er et problem, der kan ramme alle – dog hovedsageligt kvinder – og man kan desværre være genetisk disponeret for det.

Det er vigtigt at skelne mellem begreberne cellulite og Cellulites (som mange fejlagtigt kalder begrebet). Cellulites er en reel hud-infektion, en rødmefyldt og betændt tilstand, mens appelsinhud/cellulite kun er et kosmetisk problem – omend det er et kosmetisk problem, som generer og hæmmer – i særdeleshed i badesæsonen.

Forsøg med infrarøde stråler i forhold til cellulite

Grafisk billede af hudproblemet cellulite ogå kaldet appelsinhud. Skønhedshuse verden over har i en årrække benyttet infrarøde produkter i kampen mod dermatologiske problemer – herunder cellulite. Fra forskningens side har infrarøde strålers dermatologiske effekter også haft bevågenhed. På vores side Infrarød og din hud kan du læse mere om de generelle dermatologiske effekter. Men særligt interessant i forhold til cellulite er følgende forsøg:

Forsøg med reduktion af cellulite

Rao J, Paabo KE, Goldman MP. A double-blinded randomized trial testing the tolerability and efficacy of a novel topical agent with and without occlusion for the treatment of cellulite: a study and review of the literature. J Drugs Dermatol. 2004

I dette forsøg havde man imprægneret beklædningsdele med keramiske nanopartikler, der kunne udvikle infrarød stråling, når de kom i forbindelse med kropsvarme. I alt var 17 testpersoner med i forsøget og vilkårligt blev det udvalgt, om det var deres højre eller venstre ben, der fik beklædningen med partiklerne i. Testpersonernes modsatte ben skulle gennem forsøgsperioden fungere som kontrol – dvs. også med beklædning – dog uden nanopartikler.

76 % af testpersonerne oplevede en generel forbedring af deres celluliteproblematik, 54 % rapporterede, at de oplevede størst effekt på det aktivt-behandlede lår. Forsøgets evaluerede sundhedspersonale fandt dog ved hele 65 % af forsøgspersonerne en markant forskel i lårenes celluliteniveau efter forsøgsperioden. Et lignende opfølgende forsøg viste samme positive resultater.

Gigt? Kroniske smerter? Fibromyalgi?


Man møder sjældent gigt- og smertepatienter, der glæder sig til, at efterårskulden RIGTIGT sætter ind. Faktisk tværtimod! For mange ved, at kolde led hurtigt kan blive stive led. Derfor gør mange en ihærdig indsats for at holde kroppens ømme områder gennemvarme. Nogle søger varmtvandstræning for at vedligeholde det bedst mulige funktionsniveau og nogle nyder at lade saunavarmen forkæle krop og sjæl i de saunatilbud, svømmeanlæg og haller kan tilbyde det. For varme blødgør muskler og væv. Varmebehandlinger styrker blodgennemstrømning og sikrer bedre iltning og afgiftning på celleniveau. Og dét kan virke befordrende på betændelsestilstande, hævede slimhinder, ophobet lymfevæske mv. og dermed give patienterne et øget velbefindende og bevægelsesfrihed. 

Den nyeste statistik fra 2020 viser, at 1.3 millioner danskere lider af kroniske eller hyppigt tilbagevendende smerter. Nogle kender – og er allerede flittige bruger af – de infrarøde varmebehandlinger. Andre kender endnu ikke til den potentielle smertelindring, man kan opleve ved jævnlig brug af infrarød varmebehandling. 

I den infrarøde sauna bruger vi systemisk hypertermi, hvor hele kroppen involveres med en mild stigning i kroppens kernetemperatur. Den milde opvarmning af kernetemperaturen har positiv indflydelse på immunforsvaret, den nedsætter muskelspændinger generelt og inflammation i senetilhæftninger. Derfor er der mulighed for, at den infrarøde sauna kan være et godt supplement til anden behandling, fx i forhold til fibromyalgi, kronisk smerte, slidgigt, leddegigt og Bechterews syndrom.  

Vær opmærksom på, at vi ikke anbefaler infrarød sauna som en selvstændig behandlingsform, men, at vi påpeger en mulighed for lindring af ubehagelige gener. Kig forbi WellMore – fysisk i showroomet i Egtved v/ Kolding eller via webshoppen og se det brede udvalg af infrarøde saunakabiner. Mærk varmen, prøv indretningen og vælg netop den kabine, der bedst passer til dit behov og de fysiske rammer derhjemme – i kontoret, soveværelset eller badeværelset. 

En energivenlig og prisvenligt smertelindrende tilbud til private hjem og behandlingsklinikker. 

 Let’s face it… en halv time med yndlingsbogen i en infrarød, tør sauna er jo liiiige til at overskue, når det danske vejr igen byder på regn, blæst og kulde.

Swimmingpool + Spa = SWIMSPA


Med en swimspa får du i egen have muligheden for at kombinere motionssvømning med en fantastisk spaoplevelse. Måske foretrækker du en rask svømmetur i svømmedelen, hvor modstrømsanlægget sikrer dig gedigen motionssvømning km efter km efter samme princip som et løbebånd. Eller måske drømmer du om at slappe af og blive forkælet af massagedyserne i spabadet, mens børnene svømmer og leger.  
  
En svømmespa, som de også kaldes – er ikke så pladskrævende som en swimmingpool, men giver dig en unik kombination af det bedste fra både svømning og wellness.  

  

Morten fandt den ultimative gave til familien i vores showroom:   

MaXXwell CARIBIEN – svømning og spa i én.   

Drømmer du om ferier sydpå til CARIBIEN med privat svimmingpool og spa? Så kan du med fordel hoppe i din eget store svømmespa og nyde afslapning, motion eller svømning både sommer og vinter. MaXXwell CARIBIEN udendørs svømmespa er wellness på allerhøjeste niveau og kan  placeres i netop din have.   

5 gode grunde til at købe MaXXwell CARIBIEN udendørs svømmespa  

  1. Du behøver ikke fravælge noget, men kan kombinere udendørs spa og pool  
  2. Svømmedel med modstrømsanlæg / svømmetræner  
  3. Amerikansk BALBOA styring  
  4. Separat spa og svømmedel, så du kan temperatur regulere hver del for sig  
  5. Wellness i haven hele året rundt  

  

Det er ikke svært at forestille sig, hvor meget glæde og nydelse, Morten og familien kan høste af stunder i svømmespaen her.   

  

💙 Me-time  

💙 We-time  

💙 Family-time   

Når udelivet prioriteres fra start…  

Det er en kæmpe proces, når et nyt hjem skal designes: Planløsning, placeringen på grunden, udnyttelse af udsigten mv. Mange overvejelser, mange valg. Men ved Wellmore oplever vi, at der er sket en betydelig ændring i kunders mindset omkring det at skabe et samlet hjem. For hvor private bygherrer tidligere fokuserede tæt ved hele budgettet på valg af materiel til hus og interiør, så oplever vi nu i stigende omfang, at uderummet tænkes med fra designprocessens start. Hjem med plads til outdoor living – og outdoor wellness.  

Derfor kommer en stadig stigende del af vores nybyg-kunder nu både for at vælge badekar/spa/ infrarød sauna til huset, men ønsker samtidig en præsentation og vejledning til valg af energioptimeret wellnesstilbud til uderummet. Et ønske om et fuldstøbt hjem med både indendørs og udendørs LEVERUM.    

Familien her fra Jelling havde helt styr på ønskerne for deres kommende hjem og hverdagsliv. Og resultatet taler for sig selv – sublime, indbydende rammer for deres familieliv – indendørs såvel som udendørs. 

🌠 Udsøgt udsigt  

🌠 Udsøgt wellness  

🌠 Udsøgt familietid

Design med omtanke  

I Wellmore gør vi os umage med at designe vores wellnessprodukter, så funktionalitet og æstetik går hånd i hånd. Derfor glæder det os usigeligt, når kunder – som Morten og familien – er skarpe på præcist, hvad de vil opnå med deres uderum. På den måde får de skabt superfunktionelle, æstetisk smukke og indbydende rammer om deres wellnessprodukt. Dét giver dem størst mulig glæde og nydelse i hverdagen… – og det er jo det, hverdagswellness og Wellmoreservice handler om 💙 

En svømmespa vokser med dig  

Men får jeg den brugt – eller er det bare en “sjov” investering lige nu?, tænker du måske. Ring gerne til os og tag en snak med sælgerne omkring dit og familiens behov – om hvilket produkt, der bedst vil tilgodese jeres ønsker både nu og i fremtiden. For en investering i en svømmespa skal naturligvis kunne “vokse” med dig. Vores behov er altid i bevægelighed – vi modnes, aldres og vedligehold af kroppens funktioner bliver med alderen en stadig større del af vores bevidsthed. Så lad os blot kort skitsere, hvorledes en svømmespa kan tilgodese dine ønsker og behov, om du er 6, 16, 36, 56 eller 76 år…

AlderLegSport
6 årLeg og plask med familie og kammeraterSvømmetræning, konditionstræning og fortrolighed med vand
16 årSamvær med familien (som ellers ofte bliver fravalgt i den alder 😉 )  
Hygge og sjov med kammerater
Motionstræning og vedligehold af svømmefærdigheder
36 årLeg og samvær med børn og familienGedigen motion: svømning, vandgymnastik og afslapning
56 årHygge med husets teenager eller måske børnebørnMotion, konditionstræning og vedligehold af styrke
76 årHygge med familienMotion, kondition og vedligehold af styrke og smidighed

Kan man ’skjule’ en swimspa i havedesignet?

Vores kunder er fantastiske og idérige, når deres wellnessoaser skal etableres. Følg os derfor på instagram og facebook for at se lækre designløsninger, du kan lade dig inspirere af. Hvad med et rullende terrassedæk som cover? Lyder det tiltalende?

Skal du have reserveret en swimspa til din baghave?

Der findes flere forskellige svømmespa og minipools til forskellige behov, alt efter pris, størrelse, antal dyser, jets, sidde- og liggepladser mm.   
  
Lad os hjælpe dig med at finde det rigtige svømmespa eller minipool til dit behov.  
  
Kontakt os på +45 75 55 17 00 eller [email protected] eller book et uforpligtende møde på telefon eller i vores showroom.

Start din wellnessrejse i Egtved

Egenomsorg – Passer du godt nok på dig selv?


Nothing in nature blooms all year…

STooooOOOp – Kender du typen her?

  • Typen, der hellere sørger for indbydende næringsrige madpakker til børnene, mens egen madpakke begrænser sig til en banan og en rugbrødsklapper?
  • Typen, der kæmper for at få familielogistikkens ender til at nå sammen dag efter dag:
  • Koordinerer legeaftaler, kagebagning til loppemarked, vasker sportstøj, finder biblioteksbøger og agerer kaospilot i køkkenalrummets kommandocentral?

Kender du den type?… Eller ER du den type?

Hvornår har du sidst taget dig et seriøst pusterum og tilladt dig selv NYDELSE og NÆRVÆR? Og her taler vi ikke bare nydelse i form af et par minutters sporadiske solstråler på en bænk, mens du tålmodigt har ladet ynglets ønske om en tur på legepladsen eller skaterbanen fylde endnu en eftermiddag?

Vi taler heller ikke om den nydelse, du oplever, når du tillader dig den ’luksus’ at klaske sammen i sofaen med en aftensnack, mens du tjekker Aula eller bestiller regntøj og gummistøvler inden weekendens festlige ’vi-maler-redskabsskure-og-legehuse-arrangement’ i børnehaven?

Nej, vi taler ÆGTE N Y D E L S E. Ren nydelse… Kun for dig. En ’her-og-nu-gave’ til DIN krop og DIT sind?

Selfcare skal være en selvfølgelighed

For måske er det på tide at skænke noget af din generøsitet til dig selv – og ikke kun til børn, partner, venner og kolleger. Måske er det på tide at sige ”ikke lige i dag” eller ”om lidt” (underforstået, når jeg har fået et pusterum og ladet batterierne op og har passet på mig selv). Mon ikke det på høje tid at trække stikket ud og skabe dit eget frirum for en stund – ikke som far eller mor, men som DIG!

For der er noget om snakken, når stewardessen, inden flyafgang viser, at du først skal tage iltmasken på dig selv, før du hjælper dit barn. I flyet forstås iltmasker ganske bogstaveligt – men ved WellMore tænker vi også iltmasker i overført betydning: små luftlommer og iltrige åndehuller. For sidstnævnte er vores spidskompetence: Produkter til private hjem, til nydelse og nærvær for husets beboere… sammen eller hver for sig, præcis som de lyster. Lykkelommer – sansestunder – og blid restitution til krop og sind.

Uden mad og drikke (og pauser) – dur helten ikke

Hvis du – præcis som mange andre – glemmer dig selv i hverdagen, er det måske på tide at gøre noget nyt. At vælge gode pauser til. Trække vejret, gå en tur, læse en bog, give dig selv et frikvarter og et nærende mellemmåltid eller andet, din krop vil have glæde af. Pauser er nødvendige – for uden dem bliver du dårligere til dit arbejde (også det ’ulønnede’ arbejde i hjemmet og familien)

Når wellnessprodukter til private hjem er blevet så populært ved netop familier, så skyldes det, at wellnesszonen giver den gode pause et fysisk rum. En pause, hvor du faktisk ikke kan ret meget andet end at dvæle i ’frikvarteret’. Bare nyde, sanse og være til. Et fysisk rum i hjemmet, der kan ses og respekteres af dine omgivelser i langt højere grad, end hvis du sidder med benene oppe i sofaen og ræser videoer på telefonen. For du kan faktisk ikke lige smøre en madpakke eller vaske teenagerens yndlingsbukser, mens du ’behandler’ dine nakkemyoser med spabadets insisterende forkælelsesdyser. I en spa eller sauna behøver du heller ikke aktivt arbejde med den gode vejrtrækning, det sker instinktivt. Dyb afslapning – dybe vejrtrækninger. Let krop – lettere tankere. Wellness frisætter – og tvinger dig kærligt til at mærke nuet. Og mon ikke familien overlever dit frikvarter alligevel (og måske endda opdager, at de er selvhjulpne imens) Og vigtigt: din nyfundne glæde og lethed spreder sig som ringe i vandet… for en glad og mentalt lettere forælder er en bedre forælder!

Mange veje at gå – indendørszone eller under himlen blå?

Hvis du personligt skulle vælge wellness som selfcare til, hvilket wellnessprodukt ville så være dit foretrukne valg?

Er du til vand eller varme? Til indendørs eller udendørs nydningsstunder? Til autentiske vildmarksstunder eller til max gas på luksuspedalen?

Lad os hjælpe dig i din søgning – der er flere veje at gå for målet at nå.

Søger du mulighed for at svede alle tanker ud, lade affaldsstoffer og bekymringer brænde ud, mens roen indtager hver en celle i din krop? Så kig med – Vi leverer saunaer over hele landet. Udendørs brændefyrede saunaer eller infrarøde sundhedskabiner til indendørs eller udendørs brug?

Eller du mere til vand og at overlade kroppen til et omsluttende helle for krop og psyke? Til stille brændeopvarmet vand i et vildmarksbad eller brusende boblehav og hydromassage i et spabad til indendørs- eller udendørs forkælelse?

Besøg os i showroomet og se alle produkter ved selvsyn eller kontakt os til en dialog om, hvilke produkter, der bedst kan opfylde dine ønsker og drømme. Hvis vi selv skal sige det, er vi ret skarpe i at realisere wellnessdrømme, faktisk så skarpe, så vi har gjort det til vores levevej.

Glæde spreder glæde

Det er nemlig de færreste kunder, der fortryder at have valgt sig selv mere til. Tværtimod får vi mange positive tilbagemeldinger, når kunderne oplever den forløsende glæde ved egenomsorg og sjælero.  Og glæde spreder sig som ringe i vandet… også i badevandet. En her-og-nu-gave til dig – men også til alle dem, der holder af dig og er omkring dig i hverdagen. Lethed og glæde, der kan mærkes… både før, under og efter din wellnessseance.

At vælge sig selv til og drage omsorg for sig selv giver faktisk yderst sjældent bagslag – altså medmindre man helt glemmer at hente børnene i institutionen eller give dem madpakke med på skoleudflugten.

Be patient with yourself – Nothing in nature blooms all year…

Og ingenting kan blomstre, hvis ikke det får lys, vand og næring.

Pas på dig selv – også før du passer på alle andre.

Vi ses på wellmore.dk