MaXXwell HALTI PRO Udespa
Varenummer: nt-5000142_sbb
99.900,00 kr.
Bemærk: På grund af leveringsudfordringer hos producenten kan HALTI PRO i øjeblikket kun bestilles i farven Pearl. Den normale farve Silver er midlertidigt udsolgt, men forventes at være på lager igen primo/medio december.


Danmarks største og bedst isolerede udlejningsspa
Feriehusudlejernes Brancheforening udgav i november 2024 nye retningslinjer for udendørs spabade til udlejning.
MaXXwell HALTI PRO OPFYLDER ALLE 10 KRAV.
Udespa er blevet en populær luksus for danske og internationale gæster i ferieudlejningshuse. Men ved du, at der er specifikke retningslinjer for spabade i udlejningshuse? Retningslinjer, der er:
- udarbejdet af Feriehusudlejernes Brancheforeningen.
- som sikrer høje standarder inden for sikkerhed, hygiejne, drift og brugervenlighed.
- Og hjælper både gæster, bureauer, teknikere og husejere.
Retningslinjerne er som følger:
- Automatisk vandpåfyldning
Spaen skal have automatisk vandpåfyldning, hvilket sikrer vandstanden i
spaen under og efter brug. (En for lav vandstand bevirker, at cirkulationspumpen standser, hvilket medfører, at vandet ikke renses og desinficeres.) - Hurtig og fuldstændig aftapning af vand
Der skal være monteret et bundafløb på karret med en diameter på min.
40 mm. Bundafløbet skal monteres på laveste sted, så karret tømmes fuldstændigt. Det er en fordel med dræn i sæderne, så disse også tømmes
helt. - Enkel betjening/enkelt display
Lejere må ikke ved et uheld kunne komme ind i spaens programmerede
opsætning. Det anbefales, at lejerne kun kan aktivere lys, jets og vandpåfyldning. - Teknik skal kun være tilgængelig for serviceteknikere
Der skal være let adgang til teknikken og nem betjeningsmulighed for serviceteknikeren. Adgang til teknikken skal være aflåst således, at lejere ikke
kan få adgang. - Vintersikring
Det anbefales af have en separat frostsikring, så spaen kan tåle at stå uden
vand, når den ikke er i brug. - Filter
Spaen skal have enten sandfilter eller patronfilter. Spaer med patronfilter
skal have det dobbelte antal patronfiltre. Et sæt, der sidder i filterbeholderen, og et sæt, der ligger til desinfektion i en rense- og desinfektions væske
jf. reglerne: Pool og spa (feriehusudlejerne.dk). - Cirkulationspumpe
Skal køre 24 timer/døgn jf. reglerne: Pool og spa (feriehusudlejerne.dk). - Varmelegeme — 6 kW som minimum
Med et varmelegeme på 6 kW tager det 6-8 timer at opvarme et spabad
med 1.000 liter vand til 38 grader. - Kloring af spabad
Der skal være klorautomat. Alternativt skal gæsterne selv dosere de klorholdige hygiejnetabletter inden brug. Vejledning og doseringen skal passe
til spaens størrelse. Skilt med vejledning og tabletholder skal være opsat
ved spaen. Forbruget af hygiejnetabletter skal registreres på tilsyns-rapporten. - Hygiejne
Af hensyn til hygiejnen skal gæsterne gøres opmærksom på badereglerne
og skiltning jf. reglerne.
Ydermere bidrager WellMore til sommerhusejeres mulighed for at opfylde kravene til den nye mærkningsordning – “Koglemærket – Fokus på energi”
En oplevelse af luksus og tryghed
Forestil dig lyden af blidt rislende vand, dampen der stiger i den kølige aftenluft, og følelsen af vægtløshed, når kroppen synker ned i det varme, boblende vand. Et øjeblik af ren velvære – et øjeblik, hvor alt andet forsvinder, og kun nuet eksisterer. Det er præcis den oplevelse, gæsterne i jeres udlejningshus vil tage med sig hjem.
Men bag denne oplevelse ligger et ansvar. Når man som virksomhed udvikler udespa til udlejningshuse, er det ikke nok at skabe en luksuriøs spa. Det handler om at sikre sundhed, tryghed og en driftssikker løsning, der skaber glæde – hver gang.
Sundheden først
Et udespa skal være en kilde til fornyet energi, ikke bekymringer. Derfor har vi i WellMore specialudviklet udespa til udlejningshuse med fokus på højeste hygiejnestandarder, så spaen altid lever op til de strengeste krav. Rent vand, sikre materialer og let vedligehold – alt sammen for at give gæsterne den bedste oplevelse uden kompromis.
En problemfri løsning for husejere og bureauer
Når et udlejningshus har en udendørs spa, er det ikke kun gæsterne, der skal forkæles – det er også husejeren og bureauet, der skal have en løsning, der fungerer. Med WellMores landsdækkende netværk af lokale samarbejdspartnere er hjælpen altid tæt på, hvis behovet opstår. Ingen lange ventetider, ingen frustrationer – kun en hurtig og effektiv service, der sikrer, at spaen altid er hurtigst muligt klar igen.
Udviklet til udlejningshuse – testet af tiden
Siden 2017 har WellMore produceret specialudviklede udespa til udlejningshuse. Vi ved, hvad det kræver. Vi kender de udfordringer, husejere står med. Og vi har skabt en løsning, der både er holdbar, driftssikker og nem at vedligeholde – uden at gå på kompromis med den oplevelse af velvære, som gæsterne søger.
En udespa er ikke bare et produkt. Det er en investering i luksus, i oplevelser og i den ultimative afslapning. Giv jeres gæster en oplevelse, de aldrig glemmer – og jer selv en løsning, der fungerer år efter år.
Yderligere information
Vægt | 380 kg |
---|---|
Størrelse | 230 × 230 × 102 cm |
Brand | MaXXwell |
Danmarks største og bedst isolerede udlejningsspa
WellMores serie af produkter til udlejningshuse udvides nu med endnu en spa – denne gang til hele 7 personer! En finsk produceret udespa til udlejningsbrug – faktisk Danmarks største og bedst isolerede udlejningsspa. Voila!
Samtalespa til hele 7 personer
HALTI PRO er skabt til at tilbyde den perfekte spaoplevelse for både familier og vennegrupper, der ønsker at nyde kvalitetstid sammen i en nordisk produceret, rummelig og stilfuld udespa. Uforglemmelige wellness-oplevelser, der kombinerer luksus, komfort og æstetik og er skabt med stærke nordiske design- og håndværkstraditioner.
HALTI PRO er resultatet af et tæt samarbejde mellem WellMore og finske NOVITEK på baggrund af den stigende efterspørgsel fra sommerhusejere, udlejningsbureauer og serviceteknikere. Målet var en ekstra rummelig og topisoleret kvalitetsspa til udlejningshuse med plads til den store familie.
WellMore har lyttet og WellMore har svaret: HALTI PRO!
Med plads til 7 personer er HALTI PRO den ideelle spaløsning for større grupper. Alle pladser i spaen er siddepladser, designet med ergonomisk præcision for at sikre maksimal komfort og optimale muligheder for hydromassage og hygge. En samtale- og samværsspa! Men har du bemærket den frie fodplads i spaen?
Også her adskiller HALTI PRO sig fra andre af branchens store spabade. Vi har bevidst skabt spaen med fri fodplads, så spaoplevelsen kan nydes af en større gruppe mennesker, uden man behøver flette tæer. Det er nemlig rigtig dejligt at kunne hoppe i spa og nyde stjernestunder i godt selskab, men også dejligt at kunne bevare sin personlige plads, uden at være i fysisk berøring med de andre badende.
Dét kan du i HALTI PRO – en samværsspa med plads til den enkeltes frihed og privatsfære.
Robust, energieffektiv og økonomisk drift:
Alle Novitek udendørs boblebade er håndlavede fra start til slut og testet på fabrikken i Salo i det sydvestlige Finland. Novitek udendørs boblebade produceres med omtanke for miljøet og bærer Key Flag-logoet som et tegn på finsk håndværk. Spaene gennemgår en streng kvalitetskontrol under fremstillingsprocessen og hver en komponent er kvalitetsudvalgt.
HALTI PRO er udstyret med en sublim isoleringsteknologi, hvilket betyder, at du kan nyde en behagelig vandtemperatur året rundt. Uanset årstiden vil spaens avancerede isolering sikre, at varmen holdes inde og energiforbruget nede.
Det kraftfulde 9 kW Pahlen varmelegeme, sikrer dig hurtig opvarmning efter vandpåfyld, men også fortsat luksuriøse badetemperatur, selvom spaens insisterende massagedyser bearbejder hver en myose ved de badende – ja, vi havde nær sagt time efter time …
Foruden sublim isolering i kabinettet for energieffektiv drift, tilbyder HALTI PRO et skræddersyet velisoleret topcover skabt med vejrbestandighed, UV-beskyttelse, smudsafvisning og nem vedligeholdelse for øje. Ikke som et tilkøb, for spaen er født med coveret – og er en naturlig del af vores all inclusive-koncept.
HALTI PRO: Funktioner og luksus
Hydromassage: Nyd en dybdegående massage med de kraftfulde hydromassagedyser, der velplaceret og udsøgt kan tilbyde lindring af muskelspændinger og fremme afslapning.
LED-lys ved vandlinjen: Skab den perfekte stemning med de indbyggede LED-lys, der kan tilpasses i farver.
HALTI PRO er designet med brugervenlighed for øje. Den enkle installation og lette vedligeholdelse gør det nemt for alle at nyde fordelene ved en luksuriøs spaoplevelse uden besvær.
Men også servicefolket har vi tænkt på, da spaen skulle designes. De får i HALTI PRO optimale arbejdsvilkår gennem to løsninger: Al teknik er samlet på spaens ene side, hvilket sikrer hurtig adgang og samlet overblik fra lugen åbnes af teknikeren. To-delt kabinet (Sink-Paneling) sikrer spaejeren fleksibilitet, så spaen kan nedsænkes delvist (50 cm. op omkring spaen) i et lækkert terrassemiljø uden, at adgangen for serviceteknikere mindskes.
HALTI PRO: Miljøvenlig og energibesparende
Med sit fokus på energieffektivitet og miljøvenlige materialer er HALTI PRO et ansvarligt luksustilvalg. Den avancerede isoleringsteknologi reducerer energiforbruget, men ved du også, at NOVITEK prioriterer brugen af bæredygtige materialer i deres spadesigns? Som eksempel kan nævnes spaens stærke aluminiumsramme, som er skabt af genbrugsaluminium, og karret forstærkes på undersiden med genbrugsmateriale fra kar produktionen.
Men hvorfor vælge en udlejningsspa i stedet for en almindelig spa?
En udlejningsspa er en innovativ wellnessløsning, der forkæler gæsterne maksimalt, men kræver minimalt tilsyn af dig og dit udlejningsbureau. En spa specialdesignet til hyppigere og hårdere brug, skiftende lejere, stærke vind- og vejrforhold og mere sand og snavs. Avancerede filtrerings- og desinfektionssystemer sikrer dine gæster rent og klart badevand og sikrer dig minimal vedligeholdelse og bøvl. De effektive vandopfyldnings- og tømningsfeatures gør det hurtigt og let for dig eller dit udlejningsbureau at skifte vand ved lejeskift, og den ekstra frostsikring er din sikkerhed i årets koldeste måneder.
Men vigtigst af alt: karkomfort, hydromassage, brugervenlighed og energirigtig drift er stadig helt i top! Vi har blot sørget for, at gæster med pilfingre ikke har adgang til teknikdelen, men kun kan benytte det brugervenlige betjeningspanel og styre lys, massage og dyser – deres vej til dyb afslapning og masser af gode ferieminder.
|
|
|
WellMores MaXXwell HALTI PRO udendørs spa – specialudviklet til udlejningsbrug
Når du vælger en HALTI PRO udendørs spa fra WellMore, får du en løsning, der er skræddersyet til udlejningsbrug. Vores spa er specialudviklet til at kunne modstå intensiv brug, samtidig med at den er energieffektiv og nem at betjene for gæsterne.
Spaen er testet og lever op til tillægskravene fra Feriehusudlejernes Brancheforenings Koglemærke – din garanti for, at både kvalitet, driftssikkerhed og komfort er i orden.
Med en WellMore spa får du en løsning, der skaber ekstra værdi for dine gæster og gør dit feriehus endnu mere attraktivt på markedet.
Og har du spørgsmål eller brug for rådgivning i dit projekt, står vi altid klar til at hjælpe dig trygt videre.
Koglemærkets tillægskrav for udendørs spa i udlejningshuse:
‘Bronzekoglen‘: ✅
1) Spa-cover, der skal være mindst 60 mm tykt og med vindstop på siderne.
Ved køb af MaXXwell HALTI PRO medfølger et velisolerende topcover på 100-125 mm. (med hældning for bedre vandafledningsevne).
Derudover er der 100 mm. vindstop på siderne.
2) Bund og sider skal være isoleret med mindst 30 mm. (Ud fra klassifikationsklasse 37)
Siderne er isoleret svarende til 72 mm. i klasse 37 og bunden på spaen er isoleret svarende til 128 mm. i klasse 37.
‘Sølvkoglen‘: (1 ud af 2 krav skal opfyldes) ✅
1) Kan fyldes med vand fra pool, således at spaens varmelegeme kun skal hæve temperaturen ca. 10 grader). Eller vand kan opvarmes med feriehusets varmepumpe med energimærke A+, eller fjernvarme. Alternativt skal udendørs spa opvarmes med separat varmepumpe med COP større end 5 jf. NF 414 ved temperatur på 15/26 °C.
2) Bund og sider skal være isoleret med mindst 50 mm.
Siderne er isoleret svarende til 72 mm. i klasse 37 og bunden på spaen er isoleret svarende til 128 mm. i klasse 37.
Installations- og betjeningsvejledning NOVITEK Halti Pro
Funktionsoversigt DA/ENG/DE – MED TØMNING AF SPA (Standard)
Funktionsoversigt DA/ENG/DE – UDEN TØMNING AF SPA
NOVITEKS solide erfaring sikrer dig som kunde et udespa udviklet og designet til det nordiske klima med iskolde vintre. Klimaet i de nordiske lande er skiftende, hvilket de er yderst opmærksomme på i deres produktudvikling og optimering af NOVITEK udespa.
NOVITEK har igennem specialiseret produktfremstilling skabt udespa med fokus på ‘recycling’ uden at gå på kompromis med kvalitet og komfort.
Når du køber et NOVITEK udespa er du sikret en isolering i dit udespa designet til det nordiske klima og til at kunne modstå selv den hårdeste vinter.
De vigtigste råmaterialer i FF-PIR isoleringen er lavet af genbrugsmaterialer. Desuden er UPM-kabinetterne fremstillet af op til 75% europæisk ‘plastikaffald’.
- 3 CM FF-PIR isolering i kabinet. FF-PIR = Finsk Polyurethanisolering med effektiv varmeisoleringsevne og termisk ledningsevne (Lambda 0,022 W/mK). Fugtteknisk -og skimmelsikker termisk isolering som ikke forringes på grund af konvektion (variation i temperatur) eller fugt. Desuden har FF-PIR isoleringen en meget god kemisk resistens.
- 3 CM FF-PIR + 5 cm. FinnFoam XPS i bunden = 8 cm isolering i bunden.
- Kraftig skræddersyet isolerende topcover og sikkerhedsoverdækning med massiv kerne af FF-PIR skum.
- ABS bund som sikrer optimal afskærmning til underlaget og isolerer samtidig. ABS – plastikken er lavet af genbrugsplast.
Velisolerede og energieffektive udespa med yderst lave driftsomkostninger.
Det, som er yderst vigtigt for at holde lave driftsomkostninger i et udendørs spabad og også for komfort både med hensyn til hurtig opvarmning, men også for at holde på varmen; det er isoleringen. Derfor er NOVITEK udespa bygget med energieffektive komponenter samt udstyret med en kraftig finsk isolering, som holder på varmen, minimerer fordampningen og sikrer, at energiforbruget bliver fastholdt på et absolut minimum.
Du kunne også være interesseret i…
Oftest stillede spørgsmål
Vi har samlet vores svar på de mest stillede spørgsmål til udespa. Har du andre, er vi selvfølgelig klar til at hjælpe. Det skal være trygt at handle hos Wellmore.

Har du brug for hjælp?
Du kan altid komme i kontakt med en medarbejder fra Wellmore på alle hverdage mellem 8.00 - 16.00 på telefon eller mail.
75 55 17 00
F. eks. en MaXXwell SAMOA på 225 x 225 cm med bimåler monteret, er på 365 dage målt til: 3.750 kWh på et helt år. Spaen har stået med 38 grader hele året, brugt cirka hver anden dag og skiftet vand 3-4 gange på et år.
Strømforbruget afhænger dog altid meget af størrelse på spa, vind og vejrforhold og forbrug af dig som spa-ejer.
400V forsikret med 16A. Ved enkelte modeller anbefales det at trække et kabel, så den kan forsyne 2x400V.
Afhængigt af brug, skiftes vandet 3-4 gange om året.
Det er svært at give et entydigt svar, da det handler om brug og pleje. Mange af vores MaXXwell spabade kører stadig efter 10 år.
Et udespa kan sagtens bygges ind i en terrasse, men det er vigtigt, at der er friplads til service mindst 50 cm hele vejen rundt om spaens sider.
Udendørs spabad
Når du vælger en udendørs spa fra WellMore, sikrer du dig et spa i topkvalitet. Så uanset, om du ønsker et lille udendørs spabad i hjørnet af terrassen eller et stort luksusspa til hele familien, finder du det her. Du finder også alt i tilbehør, så du kan holde dit udespa rent på en miljørigtig og korrekt måde.
Med et udendørs spabad, har du en wellness løsning som altid står med 38-40 grader varmt vand. Det er derfor hurtigt at smide et par klortabletter i, og så er du ellers kørende og klar til at nyde en time under solen, eller under en stjerneklar nattehimmel. Et udespa kan bruges hele året rundt. Det er både fantastisk at nyde sommeren i spaen, men det varme vand kan også være en befrielse på en råkold november aften, hvor du hygger med vennerne eller familien i dit nye spa.


Fantastisk service

Jeg bestilte et badekar som blev leveret den følgende hverdag. De havde glemt at medsende nakkestøtter.
Bo Grandahl
Derfor ringede jeg til dem. De beklagede mange gange forglemmelsen, og dagen efter blev nakkestøtterne leveret med fragtmand. Det er god service!

Super service

Fantastisk udstilling hvor man i ro og mag kan stille sine spørgsmål. God service og god information i forhold til leverancen, fantastisk hjælp til opstart og selvom der var et par dimser som skulle byttes kom disse med posten dagen efter. Alt i alt fantastisk service og meget imødekommende personale
Dan Beha

Professionel og serviceminded

Vi er de glade ejere af et udespa fra Wellmore. Jeg har været i kontakt med flere medarbejdere, og alle har været imødekommende og hjælpsomme. Jeg er meget tilfreds med den service virksomheden tilbyder, og kan derfor varmt anbefale Wellmore, hvis man overvejer at investere i udespa.
Stig Rafn Hansen