Den bedste reklame er ’mund til mund’-reklamen. Når gæsterne kommer hjem fra ferie og fortæller venner og familie om den campingplads, hvor der var udespa ved hytten, hvor børnene badede i vildmarksbadet hele dagen eller hvor den infrarøde sauna gav lindring til trætte kroppe og ømme led. Ingen annonce kan konkurrere med den tilfredse gæsts historier fra feriestedet.
Ingen tvivler på, at Airbnb-konceptet er blevet en stor konkurrent til campingpladserne – især til campinghytter.
Det er dog i højere grad naturelskerne og friluftsdyrkerne, der foretrækker campingpladsens frihed og hurtige adgang til naturen – og de vil sætte pris på den ekstra luksus, som du kan give dem med for eksempel et udespa eller et vildmarksbad.
Det giver nemlig adgang til naturen hele døgnet. Også i de kølige campingmåneder.
Udespa gør sommeren meget længere. Det opvarmede vand er en fornøjelse efter en tur ved stranden, men måske endnu bedre i de kølige måneder, hvor det er for koldt at bade i havet. Udespa ved campinghytten er en fryd at hoppe i med de 37+ grader varme vand – og en sand ferieoplevelse til dem, der ikke kan få udeliv nok.
Vildmarksbadet opvarmes ved hjælp af brænde. Det betyder, at gæsterne selv kan varme badet op, når de har lyst. Det kræver et minimum af vedligehold for pladsejeren og giver samtidig en dejlig naturoplevelse, både når der skal tændes op og når gæsterne er klar til at hoppe i badet.
Den infrarøde sauna er et unikt tilvalg ved hytten eller ved fællesarealerne.
Infrarød sauna er velvære i særklasse og er for hele familien. Saunaen giver wellness til stive muskler og ømme led, og den giver dine gæster øget energi i ferien, så de kan opleve endnu mere.
Læs mere om infrarød sauna wellness på campingpladsen.
Vi kan se i statistikken, at campinggæster søger på ord som ’udespa’ og ’sauna’, når de leder efter campingpladser i Google.
Din campingplads bliver lettere fundet af søgemaskinerne, hvis du kan tilbyde en eller flere luksus- og wellness-oplevelser.