Er du modig og måske helt vild med New York’er stil? BEIJING fra MaXXwell er et sort badekar med indvendig hvid akryl.
Den stærke kontrast giver karret et helt igennem eksklusivt look og de brede kanter giver dig endda mulighed for at variere indretningen i det uendelige med nips, drinks eller alskens fartøjer, når familiens yngste bader.
Formstøbt forkælelse for store og små
MaXXwell BEIJING er en fantastisk løsning til de hjem, hvor både små og store kan lide badestunder i kar.
BEIJING for børn:
Den lige bund er guld værd, når man har småbørn, der skal bades; for på den måde skaber du samme gode vilkår for alle de badende børn og undgår dybdeforskelle og formstøbte kanter i karret. Og set med børneøjne er netop badekar med brede kanter bestemt også at foretrække fremfor smalle kanter. For det giver langt større muligheder, når fartøjerne eller badedyrene skal stå på række under badningen.
BEIJING for voksne:
For voksne er MaXXwell BEIJING også særdeles attraktiv. Udover den helt åbenlyse elegance, der taler til sanserne, giver den flade bund dig en generøs dyb vandfornemmelse i karret. Dyb, dyb velvære for både øje og krop. Og fik vi nævnt, at de brede kanter her rigtigt kan komme til deres ret med plads til både drink og snacks?
Indret med kontraster – det belønner sig
Hvis man i sin indretning får ensrettet og afstemt alt tone-i-tone, kan det samlede æstetiske udtryk opleves kedeligt og måske endda upersonligt. For øjet har brug for kontraster. Kontraster skaber liv og dynamik. Kontraster giver kant. Og i mødet mellem kontrasterne findes harmonien og roen – og hvem vil ikke gerne kunne lade batterierne op i et hjem med harmoni og ro for både øje og sind?
MaXXwell BEIJING bringer kontrasterne ind i dit baderum. I sig selv udgør karret en smuk forening af farvemæssige kontraster. Du vil derfor alene – ved kun at udskifte karret – kunne ændre hele baderummets samlede udtryk. Enkelt, men med stor effekt.
Måske husker du at have mødt en 70’er badeværelse med mere eller mindre ubestemmelige nuancer grøn eller brun – en nuance, man så havde benyttet til samtlige elementer i rummet: badekar, håndvaske, toiletter, klinker mv. Dén type indretning er vi heldigvis gået fra. Et nyt kar og eventuel maling på skabslåger og lidt nyt nips, vil kunne forny hele dit baderum – og det til en helt anden pris end en mere gennemgribende renovering vil koste.
Vælg MaXXwell BEIJING, hvis du vil højne både æstetikken og nydelsen i dit baderum.