• Solid brancheerfaring

    Solid brancheerfaring

    WellMore tilbyder nok Danmarks bedste produktprogram indenfor bad- og wellnessløsninger til hverdag og ferie. Vi forhandler til hele Danmark, og vi udvikler og designer selv produkterne.

    • Mere end 15 års brancheerfaring.
    • Forhandler af udespa, indespa, badekar, infrarød sauna, vildmarksbad, vildmarkssauna, koldtvandskar, pool, tilbehør og wellnessprodukter til udlejningshuse.
    • Showroom i Egtved og Ringsted.
  • Montering & service

    Montering & service

    Dit behov er det vigtigte, og vores fornemmeste opgave er at hjælpe dig til den rette løsning, og vi slipper dig ikke, før alt er afklaret og du er tilfreds.

    • Egen serviceafdeling.
    • Få hjælp til montering og opstart.
    • 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti.
  • Levering

    Levering

    Ønskes levering af varer inden for indendørs spa, badekar, infrarød sauna og koldtvandskar koster dette 1.000 kr. inkl. moms. Udendørs spa, udendørs infrarød sauna og vildmarksbad koster 1.500 kr. inkl. moms. Varerne leveres til kantsten og leveres på højkant på en palle.

    Ved køb af svømmespa, minipool eller udendørs sauna, så er prisen afhængig af flere faktorer. Blandt andet leveringssted og kranlængde. Forhør nærmere hos WellMore på 75 55 17 00 eller [email protected].

    OBS

    WellMore leverer kun til brofaste øer, og levering sker ved første kantsten nærmest muligt din bolig. Det er muligt at tilkøbe ekstra fragtservices såsom kranbil, hvis dit produkt skal hejses over en bygning eller lignende.


Ingen resultater matchede din søgning.

Kategorier

Produkter

Udespa vedligeholdelse – rengøring og pleje af dit udendørs spabad


For at sikre den optimale badeoplevelse i dit udespa, er rent badevand altid en god start. I denne guide om udespa vedligeholdelse, kan du læse og se videoer om alt inden for rengøring og pleje af dit udendørs spabad. Her kan du lære om; opstart med nyt vand, guide til dosering af kemi, desinfektion og ikke mindst løbende vedligehold.

Guide til udespa

Klik på vores links nedenunder og bliv klogere på hvilke kemi- og plejeprodukter du bør anvende til dit udespa.

Opstart af MaXXwell udespa med TP600 – ny udespa eller vandskift

Opstart af MaXXwell udespa med TP700 – ny udespa eller vandskift

Opstart af NOVITEK udespa med TP700 – ny udespa eller vandskift

Udespaberegner — Hurtig guide om produkter og dosering

Rent badevand – en god begyndelse

For at få det optimale ud af dit eksisterende, eller nye udendørs spa, er vandbehandling og løbende pleje af spaen vigtig. Vi har samlet alt hvad du skal vide, i ovenstående kasser hvor du kan blive meget klogere. Her kan du blandt andet læse guides på skrift, se produkterne eller se og høre videoer, som fortæller præcis hvordan du opnår den bedste pleje at dit udendørs spabad. Tøv endelig ikke med at kontakte os, såfremt du skulle have spørgsmål til pleje af dit vand eller spabad.

Udendørs boblebad til haven eller terrassen


Efter en hyggelig aften med grillmad, kolde drikke og en masse latter. Hvilken bedre måde er der så at slutte aftenen på, end i jeres helt egen udendørs boblebad? Med et udendørs boblebad kan du brage wellness direkte ind på din egen terrasse. Slut med dyre besøg til diverse badehoteller – med et udendørs spa har du din helt egen wellness afdeling i haven.

Et boblebad til udendørs brug er en langtidsinvestering som holder i mange år frem. Spaen står som hovedregel altid med 38 grader varmt vand, så den er klar til at hoppe i, lige når i ønsker det. Modellerne fås i flere forskellige størrelser og prisklasser. Dette er for et bredt produktsortiment, så i kan finde en model som passer til netop jeres ønsker. Vi fører modeller lige fra 2-7 personer, så der er helt sikkert en model til netop jeres behov.

Inspiration til dit projekt af udendørs boblebad

Går du med drømme om at etablere et udendørs spa i din have? Der er mange valgmuligheder ifht. placering, størrelser osv. Læs vores store guide og vejledning om etablering af udespa i haven

Udespa forsænket / nedbygget i terrasse

Hvis du ønsker at forsænke dit udespa ned i eksempelvis en træterrasse, kan dette sagtens lade sig gøre. Vigtigt er det blot, at spaen kan serviceres hele vejen rundt, i form af eventuel reparation eller garanti. Derfor skal spaen være tilgængelig såfremt vores interne montør skal på servicebesøg. Dette kan blandt andet lade sig gøre ved, at der laves en aftagelig lem hele vejen rundt om spaen – eller terrassebrædderne er hurtige at skrue af.

Et forsænket udespa giver i høj grad en flot og integreret løsning i dit miljø.

Inspirationsbilleder til nedbygget boblebad

Standspa – placering oven på terrasse

Vælger du ikke at forsænke din spa i niveau, kan du også få dig en eminent og flot løsning. Dertil er spaen også mere praktisk anvendelig ifht. tømning af vand og service af spaen hele vejen rundt. Der fås trapper til boblebadene, så du får en let indstigning i dit udendørs boblebad. Placering oven på fliser etc. kan være en rigtig god ide, hvis du fx har en god udsigt. Så sidder du godt oppe i niveau og kan nyde udsigten fra det varme vand.

Inspirationsbilleder til standspa – oven på terrasse

Rengøring og vedligehold af udespa

Rengøring og vedligehold af dit udespa, er en vigtig og essentiel del af det at være spabad ejer. Rent badevand sikrer den bedste badeoplevelse hver gang. Læs vores guide om rengøring og vedligehold af udespa – eller se videoer og guides på www.spacare.dk

Sådan skal dine badeværdier være når du starter spaen:

Sådan opstarter du dit udespa:

  • Hæld nyt vand i karret. Brug koldt vand fra vandhanen evt. med haveslangen.
  • Du måler værdierne med en af vores målemetoder. Evt. en digital SmartTest Photometer
  • Tilsæt hygiejnetabletter til dit vand så værdierne er:
    Alkalitet 80-120 mg/l
    pH-værdi 7,0-7,4
    Frit klor 1,0-3,0 Mg/l

Se video – sådan gør du:

Udendørs spa udviklet til udlejningssommerhuse

Er du ejer af et udlejnings sommerhus?

Så kan det måske være en god idé at overveje et udespa til sommerhuset. Dette kan være med til at øge efterspørgslen på netop dit sommerhus. Hos WellMore har vi udviklet modeller, med netop det formål at fungere efter kravene til udlejning. Det betyder at al installering og service, er taget væk og gemt bag aflåst kabinet. Dermed kan gæsterne ikke rode i filtrering og opsætning af spaen.

Du kan se MaXXwell LAIDBACK Junior (4 pers.) til udlejningssommerhuse her

Du kan se MaXXwell LAIDBACK (6 pers.) til udlejningssommerhuse her

Du kan se MaXXwell HALTI PRO (7 pers.) til udlejningssommerhuse her

Kontakt os gerne hvis du har spørgsmål

Kontakt os gerne for rådgivning – vi glæder os til at se dig.

Nem optænding af vildmarksbad – sådan gør du


Har du købt, eller går du og overvejer et køb af et vildmarksbad, men i tvivl om det med optændning – guider vi dig her igennem optænding af vildmarksbad. Du kan i nedenstående guide se billeder af, hvordan du nemt og effektivt, får godt gang i din ovn. Måske et vildmarksbad som har indvendig ovn, med udvendig fyring, fordi du netop opnår det mest lækre badevand i et vildmarksbad med udvendig fyring. Fyringtids på vores vildmarksbad er ca. 2-4 timer. Optænding og fyringstid afhænger dog meget af vind og vejr, samt vandets start temperatur.

Se WellMores udvalg af lækre vildmarksbade

Inden optænding – Det skal du bruge

  1. Let optændeligt brænde (kviste, små stykker træ etc.)
  2. Aviser eller papir til optænding ( evt. optændingsblokke)
  3. Almindeligt træ til fyring (Gran, bøg, eg etc.) bemærk: benyt aldrig trækul, koks eller grillbriketter
  4. Paddel til omrøring i vandet
  5. Vandtæt termometer 
  6. Haveslange tilkoblet vand

VIGTIG: Påfyldning af vand inden optænding

Før du påbegynder optænding dit vildmarksbad, er det vigtigt at der først er vand i karret. Er vildmarksbadet indvendigt beklædt med plast, vil plasten smelte såfremt vandet ikke køler ovnen ned, derfor følg nedenstående trin-guide for succesfuld påfyldning af vand i dit vildmarksbad:

  1. Sæt først proppen i afløbet, enten udvendigt eller indvendigt i karret, så du er sikker på at vandet ikke løber ud af karret igen.
  2. Tag dernæst din vandslange og påbegynd fyldning af dit vildmarksbad og du kan med fordel benytte to haveslanger, såfremt du har mulighed for det.
  3. Alt efter tryk på slangen og literindhold, tager det ca. 1 – 1 ½ time med én slange til påfyld.
  4. Når dit vildmarksbad er fyldt til op over ovnen, eller som tommelfingerregel omkring øverste tøndebånd, må du påbegynde optænding i ovnen.

I dette tilfælde er der benyttet 2 haveslanger, som giver en opfyldningstid på cirka 45 minutter, til et kar der rummer 2100 liter. 

Optænding i brændeovn

Sammen med nedenstående vejledning er en god grundregel for optænding og fyring i dit vildmarksbad er, at jo mindre hvid røg i skorstenen, jo bedre træk i din ovn:

  1. Start altid med småt brænde eksempelvis aviser/ papir eller optændingsblokke
  2. Først når “småt brænde” har godt fat, bør du begynde at påfylde med et par større stykker brænde
  3. Lad ilden få ordentlig fat, før du fylder ovnen helt op med brænde
  4. Alfa omega for en hurtigere optænding er, at holde temperaturen i ovnen høj – hele tiden
  5. Derfor fyld herefter ovnen godt med brænde, så der er masser af brændværdi i ovnens kammer
    • Lad lågen stå åben de først 5-15 minutter igennem hele optændingen og luk den herefter
    • Brug nu askeskuffen til at få det ønskede træk igennem ovn og skorsten
  6. Grundet fordampning, vil vandet altid være mest varmt i vildmarkdsbadets øverste vandlag. For at få den mest ensartede vandtemperatur i dit vildmarksbad, bør du jævnligt røre godt rundt i vandet med en paddel eller lignende

På billedet ses, at brændkammeret er godt fyldt med brænde, for en hurtigere optænding.

Klargør badevandet til hyggetid

Når vandet har nået den ønskede temperatur, er vildmarksbadet næsten klar til at hoppe i, følg dog først nedenstående trin for at desinficere for bakterier i badevandet:

  1. WellMore anbefaler en temperatur på ca 40 grader varmt vand
  2. Doser med klortabletter for at desinficere vandet for bakterier
  3. Rør nu rundt i vandet og afvent 5 minutter før badning
  4. Nu er dit vildmarksbad klar til at hoppe i.
    Rigtig go’ badelyst.

Staycation – danskernes ferievirkelighed lige nu


At holde ferie i Danmark er i de sidste par år blevet populært. Vi hylder det nære og den klimabevidste ferie. Det er in at kende sit eget land: kende de skønneste egne og nyde tid med familie og gode venner. Så at holde pinse- og måske sommerferie på egen matrikel er for nogle mennesker et helt naturligt valg. For andre er det være sværere at kapere Sundhedsmyndighedernes opfordringer og udsigten til Staycation – at holde ferie hjemme.

Uagtet, hvilken af de ovennævnte grupper, du og familien tilhører, så handler det om at gøre rammerne for ferien så optimale som muligt. At skabe et miljø, hvor alle familiens medlemmer får opfyldt behovet for den gode ferie:

  • afslapning – sammen og hver for sig
  • nydelse og sanseindtryk
  • oplevelser
  • leg
  • “det lille ekstra”

Tænk wellness ind i havens rum

Har du allerede rammerne, der kan opfylde jeres behov? Eller trænger din have til en opgradering, inden den forestående ferie hjemme? Wellnesstilbud til havens rum er af flere grunde oplagt at se nærmere på. Wellnesstilbud kan være et samlingspunkt – et fælles fristed til afslapning og hygge. Men det kan også udgøre en udsøgt ramme for den “mig-tid”, der som familiemor eller -far kan være svær at finde ro til – både i den normale hverdag, men måske i særdeleshed her under Coronakrisen. For virkeligheden er lige nu en tid, hvor (hjemme)-arbejdeliv og (hjemme-)fritidsliv – ja for nogle sågar hjemmeskole, har tendens til at flyde ud i ét. En tid, hvor hjemmets fire vægge kan være ekstra besnærende, fordi alle opholder sig på matriklen på samme tid. En tid, hvor man ikke kan nyde den ugentlige tur i svømmehallen eller træning i centeret med vennerne. HER kan der være behov for at se på haven – som et ekstra rum med ekstra højt til loftet og frisk luft. Et rum til samvær og hygge – men samtidig et rum til stille nydelse for den enkelte.

Hvis drømmen er wellness med vand og ultimativ nydelse, så er der flere veje at gå. Nedenfor at skitseret tre veje. Gå på opdagelse i de enkelte kategorier for at finde netop de tilbud, der passer bedst til dine drømme og dit budget.

Varmende velvære?

Drømmer du mere om saunavarme end om badning? Eller skal dit vildmarkskar forkæles med en matchende saunahytte? Vi skræddersyr gerne et samlet tilbud til dig, så du kan gå forårsferierne – og alle hverdagene ind imellem – i møde med udsigten til ro, vand og varme.
Din velværeoase – dine wellnesstilbud – til din disposition og din nydelse!

Ferie sydpå – ferie hjemme

Hvem siger, at ægte afslapning kun kan findes på 5-stjernede hoteller med poolbar og kapløb med andre hotelgæster om de bedst placerede liggestole? Ude er godt, men hjemme kan være ligeså godt, hvis vi lærer os selv at skubbe hverdagsrutinerne i baggrunden og nyde afslappende aktiviteter hjemme.  Faktisk kan ferier på egen matrikel have fantastiske fordele. Ikke blot fordele for miljøet, men også for pengepungen og for mentalt ro og mulighed for opladning af batterierne – og det er vel i bund og grund dét ferie handler om…?! Tænk bare på nedenstående fordele, som dog er skrevet med et glimt i øjet…

  • du har eneret til liggestolen, som kan rykkes efter de mest optimale lys og vindforhold uden at komme i karambolage med andre solhungrende hotelgæster eller deres afkoms overdimmensionerede badedyr!
  • du kan gå direkte fra seng til liggestol og tilbage til sengen igen – endda dag efter dag – uden at tænke på, om hår og tøj er ‘passende’
  • du behøver ikke tænke over om dit badetøj lever op til dette års – ja sågar dette årti’s bademode!
  • du behøver ikke slide unødigt på makeupbørster og barberskrabere – ja, selv BH’en kan holde ferie
  • du behøver ikke at bekymre dig om kameravinkler, selfiestang og perfekt tempererede drinksglas til dokumentation af din vellykkede ferie på Instagram, Snap eller Facebook. Men skulle du alligevel have lyst til at ‘poste’ lidt fra ferien, vil du blot fremstå som en moderne klimabevidst person.

Og det sidste, men absolut ikke uvæsentligt argument…

At rejse sydpå med familien er en ret bekostelig affære. I en juli uge ved den italienske, spanske eller græske Riviera kan det let løbe op i 9-10.000 kr. pr voksen. Så som familie er det derfor ikke urealistisk at måtte trække 35-40.000 ud af familiens budget alene til dén uge i sommerferien, når afgifter, rejseforsikringer mv. er betalt.  Dvs. alene ved at droppe 1 udlandstur i højsæsonen, kan du forkæle familien med en af nedenstående wellnesstilbud derhjemme. Wellness til fri afbenyttelse 365 dage om året i mange mange år.

…og en uges ferie er jo sjældent nok…

Hvis vi leger lidt videre med ovenstående tankeeksperiment, må vi jo også erkende, at en enkelt uges ferie om året jo sjældent dækker hele vores ferie- og opladningsbehov. De sidste to uger af familiens 3-ugers sommerferie + de øvrige feriedage, året indeholder, kan der også være brug for lidt ekstra ‘goder’. Så kan dit feriebehov dækkes ved at etablere wellnesstilbud hjemme, der kan forsøde ferietilværelsen – og vel at mærke også i alle hverdagene mellem ferierne – så kan der på den lange bane være mange penge at spare. Og ikke mindst blive lejlighed til mange stjernestunder og momentum’er for familien. Win-win-win – for dig, din pengepung og miljøet. 

Lad os hjælpe dig videre

Forkæl dig selv og familien og tænk wellness med i havens rum. Vi har ekspertisen og hjælper dig til at få realiseret din drømmehave med wellnesstilbud, inden ferien igen banker på…

Kontakt os gerne for en aftale eller kig forbi i butikkens åbningstid – vi glæder os til at hjælpe dig videre i din outdoor-wellnessdrøm.

Lækkert svømmebassin


Ungerne plasker og sprøjter. De hviner og klukker. På terrassen sidder du sammen med de andre voksne og nyder solen, varmen og synet af de glade unger. Er dette ikke bare den bedste ferie, du nogensinde har holdt? Sådan tænker du ved dig selv, mens du læner hovedet bagover og mærker solen varme dit ansigt. Et øjeblik efter mærker du et ryk i armen. Julie står dryppende ved siden af dig og hiver dig i ærmet.
Se alle vores forskellige svømmebassiner her >>

”Far jeg skal lige fortælle dig noget,” siger hun stakåndet, mens hun kaster et blik mod det nye svømmebassin, hvor de andre børn leger. ”Ja min skat, hvad er der?” Julie giver dig et smækkys og siger: ”Jeg synes bare, du er en superdejlig far, fordi du har købt sådan et sjovt svømmebassin.” Inden du når at svare hende, er hun væk igen.

Henne at lege med de andre. Varmen breder sig også inden i dig. Hvad er skønnere end at give børnene noget de bliver glade for? Din kone fanger dit blik, og I smiler til hinanden. Du ved godt, hvad hun tænker: At det var hende der fik idéen og pressede på.

At du mente, at et svømmebassin vist bare var noget opreklameret noget.

Men hun gik målbevidst ind på nettet og søgte på svømmebassin, printede sider ud i en uendelighed og slæbte dig med ud at se det ene efter det andet, ind til du overgav dig og købte et svømmebassin.

Køb af svømmebassin

Når man først har fået idéen – fundet ud af at man vil have et svømmebassin – så skal man til at overveje forskellige ting.

For det første skal man tage stilling til om det nye svømmebassin skal være udendørs eller indendørs. Og skal det være hjemme i haven eller skal det hellere være i dit sommerhus?

Dernæst skal man til at kigge på priser. Det er ikke nødvendigvis det svømmebassin, som er billigt, der giver mest glæde. Måske kan man finde et svømmebassin på tilbud som lige passer til ens behov. Men det kommer også an på hvilken forhandler man søger hos.

Nogle steder reklamerer de med salg af svømmebassin til en billig penge, andre steder slår man på kvalitet. Nogle forhandlere vejleder meget under processen, andre mindre.

Du kan også finde svømmebassin beregnet til selvbyg nogle steder.

Vejledning med omhu

Hos WellMore er det vigtigt for os, at vore kunder er tilfredse. Også efter regningen er betalt. Derfor gør vi meget ud af vores vejledning ved etablering af svømmebassin.

Vi ved ikke bare en masse om svømmebassin men også om alt tilbehøret til et svømmebassin. For eksempel kan vi hjælpe dig igennem junglen af pumper med forskellige filtre, bundstøvsugere, kemikalier til poolen osv. ”

Hvad bruger man flokmiddel til?

Hvilke kantfliser er bedst ved kanten af det nye svømmebassin? Er det overhovedet nødvendigt med kantfliser?

Hvordan laver man pH regulering?

Er det nødvendigt at købe algemiddel?

Hvad med en poolvarmer? Hvor meget strøm sluger den? Og er den det værd?

Kan solen ikke bare varme dit svømmebassin op?

Alle sådanne spørgsmål som melder sig, når man skal til at investere i et svømmebassin, kan vi hjælpe dig med at tage stilling til.

Er der mange ting at få styr på?

Overvejer du, at etablere swimmingpool, og vil gerne vide mere om WellMore pooltyper og poolløsninger? Kontakt vores poolrådgiver og få uforpligtende rådgivning.

WellMore hovednummer
Tlf: 75 55 17 00

Lad inde- og udeliv flyde sammen


Bring dit inde- og uderum tættere sammen med udespa på terrassen 

  • Ved etablering af udemiljø med udespa, så udnytter du det bedste fra begge verdener – den intime hygge indefra bringes udenfor og krydres med naturens pulserende charme.
  • Ekstra m2 – med et bevidst designet uderum med et lækkert udespa, tilfører du ikke alene dit hjem ekstra kvadratmeter, men et ekstra rum til samvær, fællesskab og familiewellness.
  • Højt til loftet – selv begrebet ‘loft til kip’ blegner, når man sammenligner med frit udsyn til himlens juveler og spektakulære skyformationer.
  • Uderum med foranderlighed. Når et rum indretningsmæssigt står urørt gennem en længere periode, kan øjet og sanserne komme til at kede sig – tænk bare på en stue, hvis materialer og nips er stagneret i et bestemt årti.
    Men naturens evige foranderlighed tjener netop til at iklæde din ude(spa-)oplevelse ekstra dimensioner med en omskiftelig duft- og lydkulisse. Det er ikke svært at forestille sig, hvor forskellig en oplevelse, det vil være, at nyde spaens forkælende wellness en fin sommeraften, hvor sprøde ærteblomster eller snerler danner en velduftende væg bag spaen eller en efterårsaften,  hvor dahlia og høstanemoner eller senere ungernes græskarlygter pryder omgivelserne. Tænk også på nydelsen en frostklar aften, hvor andre er krøbet sammen i sofakrogens mørke. Måske får du her hele villavejens uderum for dig selv – wellness og alenetid i særklasse og under stjernedrys. Mulighederne er uendelige – Wellmore hjælper dig med at skabe rammer og oplevelser, specialdesignet til netop jeres kvalitetsstunder.

Indret et uderum i harmoni med resten af hjemmet – fif, der gør en forskel

Når familiens uderum skal designes, kan selv små fif gør en stor forskel. Vi har her samlet en række små indretningsmæssige detaljer, der kan skabe harmoni og gøre miljøet omkring familiens udespa ekstra befordrende for lækre wellnessoplevelser:

  • Lad farver og materialer indefra gå igen i dit uderum. Det skaber harmoni og en luftig rumfornemmelse – og inviterer familien til at bruge uderummets ekstra m2.
  • Tænk i velduftende og smukke planter – til udsmykning og afskærmning
  • Brug lys i dit udeliv. Levende lys er stemningsskabende, men også lyskæder, lys på murværket eller plantebelysning (eventuelt nedefra) kan skabe dragende oasefornemmelser. Sydlandske hoteller formår ofte denne disciplin til fulde.
  • Miks materialer og kvaliteter – kontraster beriger hinanden. Tænk bare på rustik træbeklædning og lækre tekstiler mod hinanden
  • Lad udespaen være en del af havens loungeområde. Jo flere funktioner terrassen og haven rummer, jo mere udeliv bliver valgt til
  • Tænk loungeområdet som en stue og indret efter samme principper, så du får skabt rammer for hygge og afslapning.
  • Keramik, større træer og anden havekunst kan med fordel integreres for at understrege den ønskede stilart
  • Skab et udendørs køkken-alrum. Måske byder din terrasse eller have allerede på et udekøkken. Et udespa vil tilføre dit uderum en ekstra kapacitet og endnu en ting at samles op. Mon ikke familiens køkkenskriverne hellere vil lade sig forkæle af boblende massage i stedet for at sidde på en stiv havestol, mens kokken kredser for familiens måltider? Den velovervejede kok kunne jo overveje at kreere en menu, der kan klares vha. grillens rotisseri, så han kan nå en hurtig tur i baljen med resten af familien
  • En udespa kan også fint integreres i et terrassemiljø under halvtag – eventuelt suppleret med pallesenge, hvor natten kan tilbringes efter badet

Med et bevidst indretningsvalg, bliver dit uderum et opholdsrum gennem hele dagen – lige fra morgenkaffen til aften- og nattetimernes foretrukne holdeplads. WellMore har et bredt varesortiment – kig eventuelt forbi vores showroom og lad dig inspirere til at skabe dit personlige uderum.

Nemt at etablere oase med udespa

Eneste krav til etablering af dit udespa er:• Installation af el
• Frostsikret vandtilløb og -afløb.
• Fast underlag i vater, feks. belægningssten

Overvej at placere udespaen mod en mur, hegn eller grøn væg, Tænk også i slyngplanter og velduftende planter i krukker. Det afskærmer mod indsyn og vind samt sætter rammerne for en wellness-oase i skøn harmoni.

Udespa — et ekstra samlingssted med skøn wellness 365 dage om året

Når vi danskere skal indkøbe eller indrette vores bolig, overses havens muligheder for at indramme fortryllende to-somheds- og familieoplevelser ofte. Men netop med bevidst designede uderum tilføres din bolig mange ekstra m2 – rum for hygge, nærhed og wellness for krop og sjæl. Knib øjnene sammen og drøm om en wellness-oase på din matrikel. For hvorfor flyve jorden rundt for at finde wellness-perler, når I kan nyde en hjemlig wellnessoase hele 365 dage om året på terrassen, i haven eller på altanen?

Udespa – familiens samlingspunkt

I dag, hvor mange børn, teenager og forældre nærmest har limet en mobiltelefon eller iPad til hånden, er der behov for nytænkning og særdeles indbydende rammer for at få familiemedlemmerne til at vælge hinanden og nærværet til. Har du og dit hjem rammerne, der skal til?? – eller er det ikke længere tilstrækkeligt at lokke med fredagsslik, Ludo eller Disney sjov, når ungerne skal ‘demonteres’  fra deres individuelle skærme på hver deres værelse??

Et rummelig velindrettet udespa i familiestørrelse kan give dig helt nye muligheder, for kombinationen af indbydende varmt vand, bobler og udeliv er som bekendt dragende på både store og små.

Fredags-familiehygge i udespa

Fredags-familiehygge får en helt ny dimension med et udendørs spabad. Spabadets varmende, omsluttende bobler, flerfarvet terapilys og massagejets står klar til at forkæle din krop samtidig med, at ugens oplevelser fordøjes og mindes med de øvrige medlemmer af familien. En familieaften i særklasse, som naboerne sikkert vil misunde jer, når latteren bølger fra jeres terrasse, mens deres børn sidder for nedrullede gardiner og kæmper med en særlig svær ‘Fortnite-bane’.

Familiewellness – et begreb, der er kommet for at blive

Wellness for familien 🙂 + 🙂 + 🙂 + 🙂 er for familier af alle typer:

  • Familier med små børn
  • Familier med mellemstore børn eller teenagebørn
  • – og familiens “bedster” hopper sikkert gerne en tur med i baljen med de “små”, hvis lejligheden byder sig.

– for hvem siger nej til en kvalitetsstund med nærvær og hygge med dem, man har kær? Og hvem siger nej til at få forkælet kroppens oversete punkter og samtidig få ekstra energi og fællesskabsglæde på familiekontoen?

Et udespa vokser sammen med familien

Og når teenagerne så bliver så store, at de ikke længere ønsker at hoppe i spaen med de små søskende og forældrene, så bliver spabadet en trækmagnet for de unge mennesker og deres vennekreds. Nu tænker du måske, at du ikke orker, at have byens ungdom rendende, men for mange forældre er det klart at foretrække at skabe et rart ungdomsmiljø i hjemmet, i stedet for at have de unge til at hænge ud i parker og andre offentlige områder i byen.

Wellness for voksne – når børnene er puttet

Uagtet om familiens børn er store eller små, så har man som forældre også brug for bare at være voksen – og nyde tosomheden med sin udkårne uden forstyrrelser. Om det blot er massagebobler i spaen eller seancen krydres med ‘bobler’ i glasset og lidt sødt til ganen, så danner det 38 grader varme vand optimale rammer for wellness og forkælelse for jeres kroppe og tosomheden. De rummelige familie-spamodeller til 4-6 personer har forskellige sidde- og liggepladser, som igen har hver sine massagezoner og ergonomiske styrker. I kan derfor med fordel skifte lidt plads undervejs og få draget særligt omsorg for nakke, ryg, ben og lænd mv…

En hyggeaften for voksne

En lækker udespa i familiestørrelse er også en perfekt oase for wellness og afslapning sammen med nære venner. Måske skal middagen fordøjes, inden kaffen og cognac’en skal indtages i sofaen – eller måske trænger arbejdsugens myoseramte nakke til lidt forkælelse, mens aftenens sidste glas rødvin skal nydes med naboerne. WellMore har spaen, der kan opgradere jeres venneaftener – kig forbi vores showroom og se, hvilken spamodel, der passer bedst til jeres og familiens behov.

Magi under åben himmel


Drømmer du om Outdoor Living og Outdoor Wellness? Udeliv er populært – og popularitetskurven er fortsat opadgående. Vi danskere afsøger nemlig i højere grad end tidligere muligheder for overnatning, badning og ophold i naturen. For alle mennesker har brug for åndehuller: naturlige momentummer, der kan tjene som modpol til vores pulserende, strukturerede hverdag. Flere og flere danskere søger derfor mod simple living og outdoor living. En mere minimalistisk livsstil, hvor man fjerner sig fra uønsket støj og fokuserer på det vigtigste: Det enkle, det naturlige og det nære.

Oversigt over Wellmore’s kvalitetsprodukter til Simple Living og Outdoor Wellness?

Wellness til simple living

Tendenserne kan også spores i vores valg af indretning af hjemmet. Vi rydder op og skiller os af med unødvendigt “støj” og køber hellere lidt, men godt.

Hos WellMore mærker vi også disse strømninger. En stadig stigende del af vores kunder søger wellnessprodukter, der matcher dénne minimalistiske livsstil.

Wellness er nemlig populær som kilde til nydelse, nærhed og øget livskvalitet. Men valget af wellnessprodukter ønsker vi skal afspejle den minimalistiske livsstil. De kunder søger derfor wellnessprodukter, der kan forene gode oplevelser for kroppen i produkter med et mere oprindeligt og naturligt udtryk. Lækkert og rustikt. Enkelt og godt. Og her er særligt vildmarksbadet og vildmarkssaunaen oplagt at se nærmere på: Produkter, der føles som træ, produkter, der dufter af træ… produkter af træ.

Eksempel på vildmarksliv

Se video med MaXXwell LAPLAND Vildmarksbad placeret i tilknytning til en attraktiv ferielejlighed med udsigt Lillebælt ved Hejlsminde.

Rustik velværeoase på egen matrikel

Offentlige shelterpladser melder i perioder “alt udsolgt” – og der etableres fortsat flere og flere pladser rundt om i landet. Mange familier har endvidere ført trenden hjem i egen have, så sommerhalvårets nætter kan tilbringes med uendelig himmelhøjde og plads til de helt store tanker.

Måske rummer din have allerede et lækkert shelter, hvor sommernætterne nydes. Eller måske har du et hjørne i haven, som kunne være oplagt at etablere en rustik wellnessoase på. Når man ønsker at integrere wellness på egen matrikel, skal man træffe beslutning om, hvilken vej, man skal gå. Er drømmen en luksuriøs 6-personeres udespa med alt i “dikkedarer”? Eller ønsker man – for cirka samme pris – at etablere en rustik, men mere komplet wellnessoase, hvor man både kan nyde badning i vildmarkskar, helsevarme i udesauna og afsluttende overnatning under åben himmel? Etableringsprisen for de to scenarier er nær den samme – så hvilken wellnessdrøm er du mest forelsket i?

Ved WellMore sælger vi dog ikke shelters, men derimod lækre vildmarksbade og udesaunaer. Vildmarks-wellness til simple outdoor living, der ligger fuldstændigt i tråd med den føromtalte minimalistiske livsstil. Og er du lidt snild på fingrene, er der penge at spare, når din rustikke wellnessoase skal etableres. Selvom dit eventuelle shelter skal indkøbes andetsteds, så ved vi, at de – i lighed med vores saml-selv-vildmarksbad – kan erhverves i saml-selv-udgaver. Så for de håndværksmæssigt kyndige – som gerne yder, før de nyder – er der derfor ekstra penge at spare.

Hvis dit ønske udelukkende er centreret om at få et “bad” i haven – så er der absolut penge at spare ved at vælge et vildmarksbad fremfor et udespabad. Et vildmarksbad er et udebadekar uden bobler og dikkedarer, men med brændefyret-opvarmet vand, der roligt omslutter kroppen. Et vildmarksbad er derfor et meget prisvenligt wellnesstilbud, som hurtigt og let kan integreres i din have: Et nordisk wellnessislæt, perfekt til nordisk klima og nordisk flora. Her kræves ingen sydlandsk atmosfære med palmer og orangetræer, nej med et rustikt vildmarksbad er selv Vesterhavets vilde hybenbuske og græssletter en perfekt grøn beplantningskulisse.

Et vildmarksbad hjælper dig derfor til at holde fokus på det essentielle. Om stille nydelse! Om at fjerne unødigt støj fra hverdagen og blot være til – alene eller sammen med dem, du har kær. Et vildmarksbad er et oplagt valg, hvis du vil sikre dig de optimale rammer for rolige badeoplevelser under åben himmel og med plads til nærhed og sansemæssig nydelse af højeste kaliber.

Rent træ eller inderkåbe af plast eller glasfiber?

Vi har ovenfor sat tingene lidt på spidsen ved at skrive vildmarksbad versus udespa. For begrebet vildmarkskar kan gradbøjes lidt. Fra karret i rent træ – dvs. vildmarksbadet i sit helt oprindelige udtryk – til de lidt mere luksuriøse udgaver med indsats af plast eller glasfiber. At vælge et vildmarkskar med indsats af plast eller glasfiber har visse fordele. Dels gør det karret mere rengøringsvenligt med de glatte fine overflader og dels kan et vildmarkskar med indsats tåle at stå uden vand i kortere perioder uden, at karret af den grund bliver utæt – modsat et kar i rent træ. Til kunder, der ønsker at købe et vildmarkskar til deres udlejningshus, anbefaler vi altid at erhverve et kar med indsats. Når der er flere brugere om badet, er det langt at foretrække et kar med eksempelvis glasfiberindsats, som letter rengøringen betragteligt og derfor fremstår indbydende og lækkert i mange år.

Udendørs sauna

Ønsker du muligheden for nydelsesmæssige svedestunder i egen have – altså svedeture, der ikke er forårsaget af tungt havearbejde, men kommer fra en forkælende saunaovn eller som i vores saunanyhed fra fullspectrum infrarød varmeterapi ?

Så vend blikket mod vores sortiment af lækre udesaunaer – også kaldet finsk sauna eller vildmarkssauna. Tænk at kunne svede alle dagens bekymringer ud i en opvarmet indbydende trækabine og endda på egen matrikel! Ingen fællesstunder med fremmede folk i den lokale svømmehal. Kun helsefremmende kvalitetsstunder alene eller sammen med dine udvalgte.

Bemærk endvidere, at samtlige af vores udesaunaer – både IR og varmsovnssaunaer – er beregnet til udendørs brug. De leveres derfor samlet – et professionelt samlet produkt klar til brug.

Personliggør din vildmarksoase

Vores vildmarkssauna leveres alle i ubehandlet træ – du har derfor alle muligheder for at personliggøre din sauna til netop dit havemiljø. Skal saunaen blot olieres og dermed fremstå med det naturlige træudtryk eller skal den males, så den indgår æstetisk smukt med havens øvrige træværk? Det kan være en fordel at gennemtænke hele sin wellnessoase, inden man påbegynder etableringen. På den måde kan træværket ved både vildmarkskarret og vildmarkssaunaen fremstå ensartet og indbydende side om side i din personlige outdoor wellnessoase.

WellMore er klar til at hjælpe

Har du brug for assistance til at indkredse, hvilke wellnessprodukter, der bedst matcher dine behov? Vi er altid klar på at hjælpe og giver også gerne en guidet tur rundt i vores udstilling i Egtved ved Kolding. Kontakt os gerne for en aftale eller kig forbi i butikkens åbningstid – vi glæder os til at hjælpe dig videre i din outdoor-wellnessdrøm.

Swimspa – legende let at installere og integrere


En swimspa – eller svømmespa, som de også kaldes – er ikke så pladskrævende som en swimmingpool. Faktisk adskiller den sig fra swimmingpoolen på flere væsentlige punkter:

  • Mindre vandmængde
  • Mindre krævende i forhold til fundamentet – den fordrer blot et plant underlag i form af fliser el.lign
  • Kræver ikke tilbygget teknikhus – alt er integreret i swimspaens kabinet
  • Opvarmet og klar til brug 365 dage om året!
  • Den tilbyder både gedigen svømmemulighed og luksuriøs massage og wellness. De store modeller har endda adskilt spa- og pool-del, som derved kan temperaturreguleres hver for sig.

Vi har sagt det før, men siger det gerne igen: En svømmespa ér den optimale kombiløsning, for dig, der både vil motionere og forkæles. En luksuriøs svømme- og wellnessløsning, der let kan integreres i haven – ja, faktisk er vi behjælpelige med at finde netop den krantype, der kan placere swimspaen på dit udvalgte spot i haven.

Men jeg gider ikke se ud på en ‘kasse’ i haven… kan den ikke graves ned?

Dét kan den – og den kan også integreres i et terrassemiljø med træbeklædning el.lign., så den lettere falder i med omgivelserne og ikke spærrer for havens udsigt. Og er du æstetiker til fingerspidserne og drømmer du om at gå all in, så læs med – vi har fået lov at vise kundebilleder fra en sublim og raffineret designløsning – designet af kunden selv og udført af lokale håndværkere.

Med sans for detaljer, kvalitet og æstetik, har Nikolaj skabt en udsøgt wellnessperle med udsigt til Flensborg fjord. Nikolaj har til fulde fået udnyttet sin spændende udsigtsgrund med niveaudelte terrassemiljøer. Men allermest imponerende er det dog, at i dét øjeblik, badetøjet hives frem, kan nederste del af terrassen, blot ved tryk på en knap, forvandle sig til en førsteklasses wellnessoase.

En swimspa med betagende udsigt – hvor bassindelen giver mulighed for sport og leg – ja, sågar svømmetræning, når modstrømsanlægget tændes. Slutteligt kan hver eneste fiber i kroppen bliver forkælet i den varme spa-del, hvor dyser og jets sørger for lindrende massage og rent velvære.

Wellness til hverdag og wellness til fest

Wellness til familien og wellness til gæst.

Men min grund er ikke niveaudelt – hvad gør jeg så?

Der er mange måder at gribe sagen an på. Måske ønsker du en nedgravet eller delvist nedgravet svømmespa, eller måske søger du en løsning, hvor der bygges træterrasse omkring swimspaen. Vi glæder os altid over at se vores kunders interessante og innovative løsninger, når de har besluttet at integrere topklasse-wellness i haven. Og vi glæder os over her at kunne dele forskellige løsninger, hvor kunderne har kredset om at skabe betagende bademiljøer for familiens store og små – måske er der en løsning, der kunne friste dig eller give fornyet styrke til dit eget design.

Uagtet, hvilken løsning, du søger til sin kommende svømme- og wellnessoase, så er det

Værd at overveje:

  • Hvordan skabes (ret) let adgang til kabinettets låge, som gemmer teknikdelen. Dvs. eventuelle træpaneler i den ende skal kunne rykkes.
  • Overvej, hvilken indstigningshøjde, der for jer er optimal.
  • Skal der bygges trappe eller laves adgang fra alle sider?
  • Hvordan integreres spaen bedst i den aktive del af havens rum – dvs. i umiddelbar nærhed af terrassen eller med gangsti, så I får mest muligt glæde af investeringen.

Men får vi den brugt – eller er det bare en “sjov” investering lige nu?

En del af vores arbejde i forbindelse med salg eller ekspedition af potentielle kunder, er behovsafdækning. At indkredse kundernes behov og matche med dét wellnessprodukt, der bedst tilgodeser deres ønsker – både nu og i fremtiden. For en større investering skal naturligvis kunne “vokse” med dig. Vores behov er altid i bevægelighed – vi modnes, aldres, og vedligehold af kroppens funktioner bliver med alderen en stadig større del af vores bevidsthed. 

En svømmespa/ swimspa er et godt eksempel på et produkt, der i dén grad kan ‘vokse’ med familien. Fra barnets svømmeleg og fortrolighed med det våde element til de voksnes motionssvømning og lindrende velværestunder – ja, selv, hvis gigt eller lignende skavanker træder ind i livsmanegen, kan træning i varmt vand give lindring og yde kroppen hjælp til at opretholde styrke. 

Så søger du en unik kombinationsløsning til motion og wellness?

Med en svømmespa får du i egen have muligheden for at kombinere motionssvømning med en fantastisk spaoplevelse. Måske foretrækker du en rask svømmetur i svømmedelen, hvor modstrømsanlægget sikrer dig gedigen motionssvømning km efter km efter samme princip som et løbebånd. Eller måske søger du en mulighed for vandgymnastik eller yoga i det våde element. Eller måske drømmer du om at slappe af og blive forkælet af massagedyserne i spabadet, mens børnene svømmer, leger og motionerer. Det allerbedste er: Med en svømmespa udelukker det ene ikke det andet.

En svømmespa er et naturligt samlingspunkt i haven. Ingen skærme, ingen forstyrrelser – blot samvær og kvalitetstid – med familien, med din partner, med vennerne.

Vil du vide mere?

Du kan se vores samlede udvalg af swimspa-modeller her – eller book en rådgiver og hør om mulighederne.

Kontakt os på +45 75 55 17 00 eller [email protected]

Vil du løbende holde dig opdateret og lade dig inspirere af kundemiljøer med integreret inde- og udewellness? Så se med her.

Kender du Livsnyderhaven?


| Samarbejde med @livsnyderhaven |

I en villahave i Aalborg finder du et ganske enestående havemiljø skabt af Maria Lundvald. Maria er havemenneske, livsnyder og æstetiker til fingerspidserne. Og via hendes mange platforme er Maria blevet en stor inspirationskilde for mange mennesker. De fjerlette, nærmest poetisk visuelle udtryk har sikret hende en trofast fanskare bl.a. på de sociale medier. Alene på Instagram følges hun i skrivende stund af 164tusinde+ følgere – heriblandt os fra WellMore.

Maria havde gennem flere år drømt at få et udespa i sit havemiljø – opvarmet og klar til nydelse og wellness, når krop og sind trænger til ekstra forkælelse. Et rum, der fortjener navnet livsnyderhaven.

I 2020 gav vi Maria mulighed for med rabat at erhverve et luksuriøst MaXXwell TAHITI LUX udespa – et energirigtigt og kompakt luksusspa til den kræsne livs-nyder.

Har du lyst til at følge med i Marias meget personlige indretning af terrassens wellnessoase eller læse nærmere om de elementer, livsnyderhaven mener man bør overveje, inden man anskaffer udespa, så læs med her… Maria har fine overvejelser både i forhold til placering og adgang, men også æstetiske inputs:

  • Hvordan integrerer man sin kommende spa i et eksisterende havemiljø?
  • Størrelse og indretning af spa?
  • Udebruser?

Drømmer du om en udespa med samme grad af luksus som Marias? Vi har luksusmodeller i flere størrelser – se den samlede oversigt her eller gå direkte til Marias foretrukne valg: https://wellmore.dk/vare/tahiti-udespa-3-pers/

Tjek @livsnyderhaven, hvis du har lyst til æstetiske bolsjeinput i hverdagen eller tjek vores hjemmeside, hvis du har lyst til forkælende wellness-/massageinput til din matrikel 💙

4-dobbelt isolering sikrer lave driftsomkostninger


Det er dyrt at købe for billigt! BUM! …

Okay, måske en lidt unuanceret påstand, for i bund og grund ligger det vel i os alle sammen, at vi elsker at gøre en god handel.Men hvad er egentlig en god handel, når det drejer sig om en udendørs spa til haven?

Det første vi som kunder umiddelbart støder på, er anskaffelsesprisen – og her kan der virkelig være store differencer. Det siger sig selv, at prisen som udgangspunkt afspejler, hvor meget du får for pengene. Tal er taknemmelige og målbare – derfor er det for en trænet forbruger heller ikke svært at skelne mellem to spabade, der i beskrivelsen karakteriseres med følgende ord:

62 stk. massagejets versus 49 jets

2 X 3 HK Whirlpool massagepumper versus 2 X 2,50 HK Massagepumpe

2×3 kW varmelege versus 1×3 kW varmelegeme

Men hvad betyder forskellene i praksis?

Tallene ligger ganske tæt op ad hinanden, så betyder det overhovedet noget i praksis???

Det korte, men præcise svar: Ja!

En ganske betydelig faktor i din glæde ved at bruge spabadet er helt lavpraktisk, om du kan holde varmen i karret. Når låget lige er taget af, og vandet byder dig velkommen til sin 38-39° forkælelse, så føles begge kar uden tvivl FANTASTISKE. Men det er under lange badesessioner og i årets lange kolde perioder, kvaliteten af spabadet rigtigt skal vise sit værd. For der sker naturligvis en fordampning og nedkøling ovenfra fra det øjeblik, hvor låget tages af. Og hvis dit 5-personers spabad kun har et 3 kWs varmelegeme, så vil den ret hurtigt få besvær med at holde temperaturen oppe. Og det sætter altså begrænsning i spapartyglæden, hvis først man begynder at fryse.

Derfor anbefaler vi ved WellMore altid et 6kWs (dvs.2x3kw) varmelegeme til spabade beregnet for mere end 3 personer. Let at huske, men især let at mærke. Og ja, et dobbelt så stort varmelegeme koster naturligvis lidt mere…  Men helt ærligt også et lidt ærgerligt sted at gå på kompromis.   

4-dobbelt isolering sikrer lave driftsomkostninger

At ’nørde’ lidt i isolering bør også have en høj prioritet, når du er på jagt efter dit kommende udendørs spabad. En god isolering sikrer dig de bedste betingelser for at holde på varmen – både i karret og i pengepungen. Og da vi ved WellMore værner om god kvalitet og langtidsholdbare wellnessløsninger – går vi derfor heller ikke på kompromis med isoleringselementerne, når design- og produktionsprocessen sættes i gang. Faktisk har vi udviklet en effektiv 4-trins-isolering, der sikrer dig de lavest mulige energi- og økonomiomkostninger – isolering, som karret er født med – dvs. intet tilkøb.

  1. Isolering på kabinettets inderside
  2. Tykt lag isolerende skum på undersiden af hele karret
  3. Alu-isolerende bund i kabinettet
  4. Skræddersyet topcover, der spændes fast på spaen og danner vakuum.

Du kan i videoen herunder se hvordan vores udespabade er isoleret således, at driftomkostninger holdes på et minimum.

Et førsteklassesisolerende topcover – en afgørende faktor i hverdagen

Til hver af vores udespa-modeller følger et topcover. Vel at mærke ikke en ’skrabet’ udgave, hvor du så mod en merpris kan opgradere. Men et førsteklassesisolerende skræddersyet topcover med massiv kerne af PUR-skum. Overfladen er i vinyl med læderstruktur og vindstop og kan ved flere modeller vælges enten i sort eller grå. Coveret ’klipses’ fast på spaen og vil derfor danne en vakuumeffekt – nærmest som låget på en termokande. Derfor vil du også kunne opleve, at der ligger sne ovenpå coveret, mens spaen stadig holder sine 38-39° – men det gør bestemt ikke luksusfornemmelsen mindre, når man kan børste sneen væk og derned glide ned i 1.000-1.500 liter ren omsluttende forkælelse.

Hvorfor udespa fra WellMore?

Tal er én ting – service noget andet. Så udover det brede og stærke spa-sortiment, hvordan udmærker vi os så ellers ved WellMore? I Jantelovens hjemstavn skal man naturligvis være varsom med at tage emblemer på skulderen eller at hænge dem på væggen. Men for vores kunder har nedenstående faktorer ofte haft en afgørende betydning for, at de valgte at opsøge netop vores showroom eller webshop:

  • Eget design. Vi kender – og har selv udvalgt – hver eneste komponent i vores produkter.
  • Egen serviceafdeling som også kender hvert et produkt
  • God rådgivning før, under og efter køb – din tilfredshed med produktet er vores drivkraft.
  • Trustpilot-anmeldelser, der konkretiserer vores veludviklede servicegen
  • 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti.

Det er dyrt at købe for billigt! BUM! …

Med det lidt flabede postulat fra indledningen, vil vi afrunde indlægget her med at opfordre til, at du, som kommende udespakunde, giver dig tid til at undersøge de sammenlignelige forskelle mellem spabadene. Søg viden og forståelse – vi er gerne behjælpelige med tekniske specifikationer på vores bade og generel vejledning. Så kan du – på en oplyst baggrund, med åbne øjne træffe til-/fravalg i forhold til teknologier, komponenter. For en udespa er mere, end blot en pris på fakturaen.

Så kig forbi, prøv karkomforten i vores mange modeller, se isoleringen med selvsyn og gå på opdagelse i begreberne zonemassage, akumassage og punktmassage og meget meget mere.

Wellness i hjemmet ér en prioritering – En prioritering i samvær, afslapning og skønne oplevelser. Men at prioritere langtidsholdbare og energioptimerede wellnessløsninger – dét er sund fornuft.