☀️Grundet ferieafvikling, kan der forekomme længere svartider på mail og tlf.☀️

☀️Grundet ferieafvikling, kan der forekomme længere svartider på mail og tlf.☀️

☀️Grundet ferieafvikling, kan der forekomme længere svartider på mail og tlf.☀️

☀️Grundet ferieafvikling, kan der forekomme længere svartider på mail og tlf.☀️

  • Solid brancheerfaring

    Solid brancheerfaring

    WellMore tilbyder nok Danmarks bedste produktprogram indenfor bad- og wellnessløsninger til hverdag og ferie. Vi forhandler til hele Danmark, og vi udvikler og designer selv produkterne.

    • Mere end 15 års brancheerfaring.
    • Forhandler af udespa, indespa, badekar, infrarød sauna, vildmarksbad, vildmarkssauna, koldtvandskar, pool, tilbehør og wellnessprodukter til udlejningshuse.
    • Showroom i Egtved og Ringsted.
  • Montering & service

    Montering & service

    Dit behov er det vigtigte, og vores fornemmeste opgave er at hjælpe dig til den rette løsning, og vi slipper dig ikke, før alt er afklaret og du er tilfreds.

    • Egen serviceafdeling.
    • Få hjælp til montering og opstart.
    • 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti.
  • Levering

    Levering

    Ønskes levering af varer inden for indendørs spa, badekar, infrarød sauna og koldtvandskar koster dette 1.000 kr. inkl. moms. Udendørs spa, udendørs infrarød sauna og vildmarksbad koster 1.500 kr. inkl. moms. Varerne leveres til kantsten og leveres på højkant på en palle.

    Ved køb af svømmespa, minipool eller udendørs sauna, så er prisen afhængig af flere faktorer. Blandt andet leveringssted og kranlængde. Forhør nærmere hos WellMore på 75 55 17 00 eller [email protected].

    OBS

    WellMore leverer kun til brofaste øer, og levering sker ved første kantsten nærmest muligt din bolig. Det er muligt at tilkøbe ekstra fragtservices såsom kranbil, hvis dit produkt skal hejses over en bygning eller lignende.


Ingen resultater matchede din søgning.

Kategorier

Produkter

Infrarøde lysbølger fremmer vandmolekylers bevægelse


Et menneskes krop består af ca. 70% vand, og vandmolekylerne i kroppens yderste hudlag får derfor et skub, når de infrarøde lysbølger trænger i dybden af kroppens væv. Dette fører til en kædereaktion af molekyler, der vibrerer og sætter i bevægelse og kroppen bliver derved varmet op indefra og kroppens temperatur bliver hævet en smule. Denne process sætter gang i blodomløbet og hjælper med, at toksiner bliver frigjort. Reaktionen betyder samtidig, at man sveder, og derved bliver de frigjorte toksiner udskilt med sved eller urin. Derfor er det vigtigt at drikke et glas vand, inden du går i infrarød sauna, for på den måde hjælper du kroppen med at komme af med de affaldsstoffer, som bliver frigjort ved en behandling med infrarød varme.

Du udskiller flere affaldsstoffer med infrarød

Ved infrarød varmebehandling er indholdet af toksiner og andre giftige stoffer op til 6 gange så højt i den sved, du udskiller, i forhold til varmebehandling i en traditionel sauna.

Faktisk viser kliniske studier, at du kan udskille op til 20% toksiner og 80% vand i en infrarød sauna og kun 3% toksiner og 97% vand i en traditionel sauna.

Dybdegående infrarøde stråler

Det infrarøde spektrum, som bliver anvendt i Wellmores MaXXwell infrarøde saunaer, ligger inden for 6 til 14 mikron. Bølgelængder på 9,4 mikron er den infrarøde strålingsenergi, som vores krop har nemmest ved at absorbere. Forklaringen er, at vandmolekylerne i kroppens hudlag vibrerer ved 31,89 THz, hvilket netop svarer til bølgelængder på 9,4 mikron, og det betyder, at vandmolekylerne i vores krop har en infrarød udstråling i netop denne frekvens. Det er den udstråling, der giver os vores kroptemperatur på netop 37o C.

Infrarøde stråler i Wellmores produkter

Det røde felt i diagrammet beskriver de infrarøde lysbølger, som Wellmores infrarøde produkter anvender. De infrarøde lysbølger er uskadelige og må ikke forveksles med den stråling, der er i en mikrobølgeovn eller de farlige UV-stråler, som man får fra solen uden solcreme eller i et solarium.

*Toksiner er affaldsstoffer, som kan have ophobet sig i kroppen.

Forsøg med infrarød keramisk materiale i beklædningsgenstande


Der er lavet forsøg, hvor man har undersøgt mulighederne for, om den menneskelige krop kan have nytte og fordele af, at der er infrarød keramisk materiale integreret i beklædningsgenstande.

Mikro- og nanopartikler af IR-keramisk materiale anvendt i beklædningsgenstande

Der har været lavet adskillige forsøg, hvor man har integreret mikro- og nanopartikler af IR-keramisk materiale i beklædningsgenstande, tæpper mv. for en isoleret behandling af særlige kropsdele: bl.a. hænder.

I et forsøg med 42 kvinder, hvoraf halvdelen bar IR-imprægneret tøj i 30 dage viste, at denne gruppe, modsat kontrolgruppen formindskede deres kropsomfang pga. vægttab – antageligt på grund af den øgede blodcirkulation.

Et IR-imprægneret bælte var benyttet til et længerevarende studie med 104 patienter med primær dysmenoré (menstruationssmerter uden fysiologisk grund). Her fik både de behandlede og placebogruppen et bælte på med varmekanaler, som de skulle sove med i en periode på 3 cyklusser og efterfølgende sove uden bælte i 2 cyklusser. Begge grupper oplevede færre smerter i perioden, hvor de sov med de varmende bælter. Men forskellen blev rigtig signifikant i den efterfølgende periode, hvor de IR-behandlede kvinder fortsat oplevede færre smerter end før-forsøgsstart, mens kontrolgruppen langsomt vendte tilbage til det oprindelige smerteniveau.

Forsøg med IR-beklædningsgenstande omkring forsøgspersoners ene lår med det andet lår som ”kontrol”, har vist IR nyttig i forhold til at reducere cellulitis.

Infrarød saunasortiment

Mere energi og flere gode stunder med infrarød varmebehandling

Wellmores infrarøde terapi-produkter opvarmer muskler og kropsvæv i dybden. Derved bliver udskilningen af affaldsstoffer forbedret og stivhed i led og ømme muskler reduceret. Behandling med infrarød varme dræber bakterier, forbedrer sårheling og øger blodgennemstrømningen. Alt i alt en proces, som forbedrer din sundhed.

Infrarøde stråler – effekten på hudens aldringstegn og pigmentering


Dr. Kwang Hoon Lee, Department of Dermatology, Yonsei University College of Medicine, Korea har arbejdet ihærdigt med forskning inden for det dermatologiske område og har i den forbindelse også været undersøgende på effekten af infrarøde stråler på hudens aldring og pigmentering.

Forskningsstudie om effekten af Infrarøde stråler mod rynker og aldring af kroppens hud

Beskrivelsen af forskningsforsøget inklusiv billedmateriale og resultater er frit tilgængeligt. Kort fortalt har Dr. Kwang Hoon Lee arbejdet med flere indgangsvinkler i forskningen:

Forskningens formål har været at undersøge virkningerne af IR-stråling på kollagen og elastinproduktion i hudens bindevævsceller og bestemme dets kliniske og histologiske virkninger på hudens tidligere aldringstegn som rynker, ruhed, spændstighed og hyperpigmenterede læsioner.

Studiet tager dels afsæt i in vitro forsøg med hudens vævsceller – d.v.s. kliniske forsøg med celler udført uden for menneskekroppen. Den del af forsøget viser, at cellerne efter infrarøde strålebehandlinger øger deres kollagen- og elastinproduktion.

Den særligt interessante del af studiet koncentrerer sig om 20 kvinder i alderen 35-61 år med ansigtsrynker og hyperpigmenterede læsioner. I en 6-måneders periode fik patienter 15-20 minutters daglige infrarøde behandlinger (på ugens 5 hverdage) og effekten af behandlingerne blev dokumenteret ved hjælp af fotos ved 0,3 og 6 måneders behandling + en vurderingsskala. Den anerkendte kosmetiske vurderingsskala blev benyttet til hver 4 uge at evaluere hver enkelt patients udbytte – både af patienten selv og en medicinsk observatør uafhængigt af hinanden.

Konklusion på Dr. Kwang Hoon Lees forskning om infrarøde strålers effekt mod hudens aldring og pigmentering

Resultaterne efter 6 måneders brug af infrarøde behandlinger var ganske gode. Som det fremgår af billedet her ses en markant forbedring i hudens udseende og både patienterne selv og observatørerne konkluderer de infrarøde behandlinger som værende effektive i forhold til elementerne: fine rynker, ruhed og spændstighed. Områder med hyperpigmentering viste dog ikke tegn på forbedring under forsøget.

Det skal bemærkes, at forsøget her er udført med en infrarød ansigtsmaske – og er medtaget Wellmores regi som en generel information om infrarøde strålers effekt generelt på hudceller.

Stråler – Om de gode og de dårlige


UV stråler: Hvilken effekt har stålerne på huden….

UV-stråler = de dårlige stråler

Skru ned for solen – vi kender alle parolen fra mediekampagnerne – særligt med strålernes uheldige virkning ift. udvikling af hudkræft. Det er alment kendt, at solens og solariers stråler mod huden kan give skoldninger og speede hudens ældningsprocess uheldigt op. UV-strålerne beskadiger hudcellernes collagen og elasticitet og derved opstår der hastigt udviklende linjer og rynker i de udsatte hudområder i ansigtet osv.

Infrarøde stråler = de gode stråler

Infrarøde stråler har modsat ingen skadende effekt på huden. Faktisk tværtimod. En infrarød sauna bidrager nemlig til en øget blodcirkulation, som hjælper kroppen til en bedre afgiftning og dermed har en positiv effekt på tilstoppede porrer og andre urenheder i huden. Tilførslen af ilt og næring til kroppens hudceller øges og efter en periodes brug vil du derfor opleve, at din hud føles blødere og mere spændstig. Ved varmebehandlinger i traditionelle våde saunaer, når varmen ind i ca. 0,5 cm.’s dybde, mens de infrarøde tørre varmebehandlinger arbejder sig dybere ind i kropsvævet.

Det er sundt for krop og hud at svede

Når du sveder udskiller du – foruden vand og salte – også en række giftstoffer. Hver dag bliver vi påvirket af både indre og ydre faktorer, der kan ophobe giftstoffer som pesticider, kviksølv, bly m.v. i kroppen. Menneskekroppen er fantastisk indrettet og kan via lever, nyrer og blod selv rense kroppen og udskille affaldsstofferne gennem urin, sved, afføring og udåndingsluft. Men på trods af vores intentioner om en sund livsstil og en begrænsning af indtagelsen af giftstoffer, så bliver vi alle dagligt udsat for en bred vifte af miljømæssige og livstilsmæssige faktorer, der kan give kroppen alt for mange giftstoffer at slås med. Tænk bare på, hvad du dagligt udsættes for af:

Luftforurening

UV-stråling

parabener

parfume

tilsætningsstoffer

medicinrester

ftalater osv.

Jo flere uhensigtsmæssige affaldsstoffer kroppen slås med, jo dårligere fungerer kroppens andre processer – dvs. de processer, der skal hjælpe os til at optage de gode næringsstoffer og sikre os et liv med energi og overskud.

Men når menneskekroppen sveder, så hjælper den kroppen til en udskillelse af netop de ophobede gift- og affaldsstoffer – og det er uagtet, om sveden opstår på baggrund af hård fysisk træning eller et ophold i sauna. Derfor kan regelmæssige saunabehandlinger sikre dig en fortsat hjælp til udrenselsesprocessen, hvis du af helbredsmæssige eller andre årsager har svært ved at motionere.

Studie om effekten af Infrarøde stråler mod rynker og aldring af huden


Traditionel sauna versus infrarød sauna

Det ekstra interessante er endvidere, at hvor et ophold i en traditionel sauna udskiller 3% toksiner (giftstoffer) og 97 % vand, så har man ved behandling af infrarøde stråler erfaret, at her udskiller kroppen helt op til 6 gange så mange giftstoffer – nemlig 20 % toksiner og 80 % vand. Og den forskel kan mærkes! Flere kunder har uafhængigt af hinanden givet tilbagemeldinger omkring netop positive ændringer i deres hud efter regelmæssig brug af infrarød sauna. De oplever, at huden er blevet blødere, føles mere spændstig og sund og generelt har en bedre glød.

Nogle mennesker elsker at ‘svede igennem’ i de traditionelle saunaer, man finder i b.l.a. svømmehaller. Men for andre kan de våde saunaer være alt for hård kost. De meget høje temperaturer giver en brændende fornemmelse i huden og indåndningen gennem næse og mund kan føles ubehagelig efter længere tids ophold. Nogle vælger derfor helt at undgå saunaer og andre føler sig nærmest jaget ud af de fugtigte varme kabiner, inden kroppen reelt når at drage nytte af den terapeutiske varme.

En infrarød sauna føles derimod tør og behagelig – og her bliver kroppen opvarmes indefra. Den infrarøde varmebehandling hæver kroppens kernetemperatur og den stigning har en gunstig effekt på kroppens immunsystem og dens evne til at bekæmpe bakterier og vira. Sammenholdt med strålernes indflydelse på blodcirkulationen og hudcellernes næringstilførsel, har de infrarøde varmebehandlinger derfor en positiv virkning på hudlidelser som akne, eksem og psoriasis.

Forskning: Behandling af leddegigt og betændelse i rygsøjlen


Forskning om effekten af infrarøde behandlinger på patienter med leddegigt og betændelse i rygsøjlen

Hvad siger forskning om infrarød sauna i forhold til leddegigt

Infrarøde stråler – ikke kun til wellness

Wellmore har i en årrække solgt infrarøde saunakabiner og de positive tilbagemeldinger fra vores kunder er ganske overvældende. Folk mærker gavnlig effekt på både det fysiske og psykiske helbred. Derfor oplever vi ofte at sælge kabiner ”i flok”, fordi mange har prøvet en kabine ved naboen eller ved et familiemedlem. Og når først man har mærket virkningen på egen krop, er beslutningen, om at købe en kabine til eget hjem, ikke fjern. I Østen og i den østlige del af Europa benytter man også infrarøde stråler til behandlinger, men i Danmark er vi ikke så langt. Langt de fleste danskere er faktisk slet ikke stødt på den behandlingsmulighed endnu – og derfor er det netop også ”fra-mund-til-mund-metoden, der har kickstartet salget.

Empirisk data, der understøtter vores kunders positive oplevelser

Hvad siger forskning om infrarød sauna i forhold til gigtsmerter

Hos Wellmore vægter vi dog også at holde os opdaterede på, hvilke forsøg og studier, der er lavet om netop effekten ved brugen af infrarøde saunaer (IR). Finde valide, målbare resultater, der kan understøtte vores egne og kundernes positive erfaringer.

Som et led i den videnssøgning, er vi blandt andet stødt på en artikel i Clinical Rheumatology

Journal of the International League of Associations for Rheumatology – udgivet januar 2009. En artikel, der beskriver et forskningsforsøg fra Holland, om brugen af infrarøde sauna på patienter med henholdsvis leddegigt og betændelse i rygsøjlen. Selve undersøgelsen kan ses her:

Forsøg med behandling i infrarød sauna

Baggrunden for forsøget var den ”almenkendte” viden, at reumatologiske patienter ofte har glæde af varmebehandlinger i traditionelle saunaer. Desuden havde man erfaret, at nogle reumatologiske patienter havde stiftet kendskab med infrarøde behandlinger. Og da deres erfaringer var positive og tegnede lovende, ønskede man at opstille et klinisk forsøg og være undersøgende på følgende:

1. Hvad er effekten på kroppen/fysiske aspekter som smerter, stivhed og træthed ved brugen af IR-sauna (primært)

2. Hvad er effekten af IR-sauna på psyken – eksempelvis i forhold til overskud til sociale aktiviteter, familieliv osv.

3. Er der sideeffekter (både positivt og negativt) hvad angår komfort, tolerance samt sygdomsaktivitet under behandlingen (tertiært)

Selve forsøget

Efter nøje kriterier blev 34 kronisk syge patienter udvalgt – 17 med leddegigt og 17 med betændelse i rygsøjlen. Patienterne blev alle rekrutteret fra klinikken for reumatologi-patienter i et almindeligt distriktshospital i Enschede, Holland.

Forskning om reumatologi og infrarød sauna

I en 4-ugersperiode fik alle patienter 2 ugentlige sessioner i en infrarød saunakabine ved 55 grader – dvs. i alt 8 behandlinger á 30 minutters varighed.

Patienterne blev alle vurderet i en 12-ugers periode: 4 uger før IR, ved forsøgsstart, efter de fire IR uger samt 4 uger efter forsøgsstop. Alle vurderingerne blev foretaget på samme tidspunkt af dagen og af den samme uddannede fysioterapeut, som vel at mærke ikke havde kendskab til forsøgets behandlingsmetoder.

Rapporten gengiver oversigter over forskernes empiriske data. Men overordnet konkluderes det, at patienternes smerter og stivhed blev formindsket målbart i perioden og, at patienterne oplevede mindre udtalt træthed. Alle patienter tålte behandlingen, ingen bivirkninger blev rapporteret og der var ingen forværring af sygdomme i perioden.

Her-og-nu-effekt

Forskerne havde også interesse i at måle her-og-nu-effekten af behandlingerne – d.v.s. hvordan oplevede de to patientgrupper selve behandlingen i den infrarøde saunakabine? Patienternes velbefindende blev målt efter 15 og 30 minutters ophold i kabinen samt 30 minutter efter afsluttet behandling.

Patienterne med leddegigt følte sig godt tilpas både under og efter den infrarøde behandling. Specielt efter behandlingen havde de øget velbefindende, hvor 59 % af disse patienter følte sig godt tilpas og 29,4 % følte sig endog meget godt tilpas.

Generelt følte patienterne med betændelse i rygsøjlen sig lidt mindre komfortable under selve behandlingen. Men efter en halv time følte næsten alle sig (meget) godt tilpas.

Afsluttende bemærkning

Undersøgelsen påpeger altså positive korttidseffekter ved infrarøde behandlinger og en tendens til lovende langtidseffekter. Forsøgsperioden var dog så kortvarig, at det ikke var muligt at konkludere noget på patienternes sociale aktiviteter og overskud til blandt andet familieliv. Derfor konkluderes det også, at et eventuelt fremtidigt forsøg skal foregå med en langt større patientgruppe og over en længere periode.

Wellmore ser med spænding frem til nye studier inden for det reumatologiske område. Et sygdomsområde, hvor netop flere af vores egne kunder har oplevet effekten af de brugervenlige infrarøde saunakabiner som yderst gavnlig.

Studie: Varmebehandling med infrarød sauna som smertelindring til kroniske smertepatienter


Baggrunden for studiet, var den generelle viden om, at varmebehandlinger kan være lokalt smertelindrende. Man ønskede derfor at afklare virkningerne af systemisk termoterapi hos patienter med kronisk smerte.

Metode til afklaring af systemisk termoterapi hos kronisk smertepatienter

Gruppe A – kontrolgruppe

24 patienter med kronisk smerte blev behandlet ved en tværfaglig behandling, herunder kognitiv adfærdsterapi, rehabilitering og motionsterapi.

Gruppe B – kontrolgruppe

22 patienter (også med kroniske smerter) blev behandlet ved en kombination af tværfaglig behandling og gentagen termisk behandling.

En infrarød saunakabine blev anvendt i forsøget. Gruppe B fik dagligt en ”session” i den infrarøde kabine hen over en indlæggelses-periode på 4 uger. Forskerne undersøgte forbedringer i patienternes subjektive symptomer samt ”antallet” af smerteadfærd efter behandling og udfald 2 år efter udskrivning.

Studiets resultat om varmebehandling som smertelindring

For begge grupper var den visuelle smertescore, ”antallet ” af smerteoplevelser og selvvurderingerne (vha. spørgeark) omkring depression og vrede, faldet markant under behandlingerne.

Efter behandlingen var antallet af smerteadfærd lidt mindre og vrede var signifikant lavere i gruppe B, hvor der var anvendt infrarød saunakabine, end i gruppe A. To år efter behandling returnerede 17 patienter (77%) i gruppe B til arbejde – sammenlignet med kun 12 patienter (50%) i gruppe A.

Studiets konklusion

Resultaterne tyder på, at en kombination af tværfaglig behandling og gentagen termisk terapi med infrarød varmebehandling kan være en lovende metode til behandling af kroniske smerter.

Styrk immunforsvaret med infrarød sauna


Dit immunforsvar er din krops naturlige forsvar mod bakterier og infektioner. Immunforsvaret har – i modsætning til kroppens organer – ikke nogen fast placering i kroppen. Det er sammensat af mange forskellige typer celler spredt ud i hele kroppen og omfatter bl.a. huden og kroppens slimhinder, som jo ofte møder smittekimen først. Immunforsvarets virkning er afgørende for forløbet af infektioner. Hvis immunforsvaret er svækket, vil man være udsat for hyppige infektioner og opleve større gener, når infektionerne får fat. Immunsvækkede mennesker vil også kunne opleve at kunne blive angrebet af ude-fra-kommende smittekim, der normalt ville kunne holdes nede af et stærkt og velfungerende immunforsvar.

KØB INFRARØD SAUNA

For nogle er årets mørke måneder en ekstra sej tid at komme igennem. Måske afløser den ene infektion den næste, så hverdagen er præget af endeløse hosteture og en generel energiforladthed, fordi kroppens naturlige sygdomsbekæmpende forsvar er på konstant overarbejde.

Hvordan kan infrarød varmeterapi så hjælpe? 

Immunforsvaret styrkes gennem gode vaner i hverdagen. Sunde vaner omkring mad, søvn, motion og stress. Gennem medier bombarderes vi løbende af salgstaler om immunboostende superfoods, ingefærshots og særlige kosttilskud og måske tænker du allerede nu: Er en infrarød sauna blot endnu en i rækken af “hurraløsninger”??? Din skepsis er både sund og naturlig og hos Wellmore har vi ikke interesse i at “prakke dig noget på”. Men blogindlægget her er for de, der har interesse i, at dykke ned i, på hvilken måde infrarød varmeterapi kan hjælpe til et stærkere immunforsvar:

Her-og-nu-effekten

  • I en infrarød sauna opvarmes kroppen behageligt indefra – en hypertermisk helkropsbehandling, der øger den generelle legemstemperatur under saunasessionen. At udvikle feber er jo netop kroppens eget forsvar mod sygdom – og den infrarøde varmeterapi benytter præcis samme strategi. Dét, at kropstemperaturen øges, kan faktisk i mange tilfælde være nok til at ødelægge indtrængende bakterier og mikrober, da de ikke tåler den højere varme. Men den kunstige feber udløser også kroppens naturlige reparationsprocesser, som igen gavner dit helbred.

Den langsigtede effekt

Forskning peger på, at netop faktorer som sunde vaner omkring mad, søvn, motion og stress har betydning for immunforsvarets styrke. Men hvilken indflydelse kan de infrarøde helkropsbehandlinger i hjemmets sauna have for de elementer?

Mad:

At gå i infrarød sauna har naturligvis ikke direkte effekt på den mad, du indtager. Måske giver den sundhedsfremmende saunasession dig lyst til øget indtagelse af vand og i det hele taget sundere valg på madkontoen, hvilket absolut er glædeligt.
Men som en direkte effekt påvirker infrarøde saunabehandlinger forbrændingen og udskillelsen af affaldsstoffer – fra det indtagede mad. Gennem infrarøde saunabehandlinger opnår man en større afgiftning på celleniveau, end ved behandlinger i traditionel sauna. Faktisk viser kliniske studier, at du kan udskille op til 20% toksiner og 80% vand i en infrarød sauna mod kun 3% toksiner og 97% vand i en traditionel sauna.

Livstilsfaktorer som for fedtholdigt mad, medicin, pesticider, rygning, forurening mv. har betydning for kroppens generelle velbefindende. Og hvis kroppens indhold af antioxidanter og enzymer ikke kan holde niveauet af de frie radikaler, der udvikles på baggrund af ovenstående livsstilsbelastninger,  i skak, så ophobes der oxidativt stress. Oxidativt stress har forskernes bevågenhed, fordi det ikke alene har betydning for vores aldringsprocess, men udgør en væsentlig risiko ift. udviklingen af alvorlige sygdomme.

Infrarød varmebehandling kan gøre en forskel mod oxidativt stress, fordi infrarøde varmebehandlinger hjælper kroppen til en bedre afgiftning.

Søvn:

En infrarød sauna beroliger og afspænder kroppen – en betydelig faktor for overhovedet at kunne overgive sig til søvnen. For folk med fysiske skavanker, kan den blødgørende effekt på væv og muskler giver dem en friere bevægelighed og dermed gøre det lettere for dem at finde en behagelig sovestilling. For andre er det den beroligende effekt på tanker og sind, der yder dem optimal støtte til indsovningsforløbet. Uagtet om det er den psykiske eller den fysiske effekt, du søger – eller en kombination – så kan en infrarød sauna være en kærkommen hjælper i det daglige. Saunaens hypertermiske helkropsbehandling indvirker på kroppens kernetemperatur og mange vælger derfor at benytte deres sauna om aftenen, fordi denne temperaturpåvirkning (eller rettere nedkølingen efterfølgende) kan kickstarte kroppens naturlige søvnhormon – Melatonin og skyde natten godt i gang.

Forskere har kunnet konkludere, at for lidt søvn forringer immunforsvarets evne til målrettet at reagere over for fremmede organismer som virus og bakterier. Så det giver god mening at søge at optimere sin søvn og få timer nok under dynen.

En stor del af vores infrarøde saunakabiner har derforuden integreret terapilys, der også med stor fordel kan benyttes til optimering af døgnrytme, søvn og energiniveau. Det hvide lys i terapilamperne indvirker på kroppens produktion af Serotonin – og kan derfor også være en aktiv medspiller mod vintertræthed og sågar vinterdepression. Hvis det hvide lys benyttes i saunaen, anbefales det dog ikke at benytte saunaen lige inden sengetid, da lyset virker opkvikkende og derfor vil få den modsatte effekt på nattesøvnen.

Motion:

Særligt i Østen benyttes infrarøde saunabehandlinger aktivt i forhold til problematikker af kardiovaskulære karakter. Behandlingerne sammenlignes med en moderat træningsintensitet med øget hjertefrekvens og blodgennemstrømning såvel i huden som i kroppens organer og lemmer.  Den hævede kropstemperatur er med til – udover at hjælpe kroppen af med ophobede affaldsstoffer – at øge forbrændingen, fordi kroppen skal arbejde hårdere for at køle sig ned. Faktisk har kliniske forsøg konkluderet, at man ved blot en halv times infrarød saunabehandling kan forbrænde 200 til 600 kalorier – og det endda, mens man sidder stille og nyder sin yndlingskrimi eller -podcast. Infrarøde saunabehandlinger har af den grund også været benyttet til folk, der af fysiske årsager ikke har kunnet motionere.

Endnu en gevinst i forhold til motionsaspektet er, at i en infrarød sauna restituerer overanstrengte muskler hurtigere. Mange topatleter som vores kunde, triatlet Patrik Nilsson, benytter derfor infrarød varmeterapi som en fast del af deres træningsprogram. For almindelige motionister kan den hurtigere restitution også være betydningsfuld – både ved gener fra muskler og led – men også mere indirekte, hvor det øgede velbefindende naturligt nok giver øget overskud til dagligdagens mange opgaver inklusiv træning.

Stress:

En stund i infrarød sauna er en oplagt mulighed for at pleje sig selv. Afslapning og velvære i et mentalt frikvarter. Nogle nyder pausen til ro, andre nyder deres yndlingspodcast, musik eller en guidet meditation gennem kabinens bluetooth-højtaler. Uanset hvilken lydkulisse, du måtte nyde, så giver en sådan pause ro i sjælen – en sænkning af stressniveauet og en frigivelse af nydelseshormoner i kroppen. Kortvarig stresspåvirkning kan få kroppens til at yde bedre og faktisk også holde sygdom nede – altså på kort bane. Men måske kender du følelsen af, at starte ferien med symptomer på sygdom – netop fordi du har holdt dig kørende frem til den velfortjente ferie, hvor du RIGTIGT skulle slappe af. Desværre bliver den længe ventede ferie så aflyst af feber og hosteture under dynen. Derfor giver det GOD mening at søge at afbalancere sin livsstil, så der er indlagt pauser i hverdagen – pauser til nydelse og velvære. Ved Wellmore sælger vi wellness til hverdagen – netop fordi de små pauser i hverdagen er en væsentlig faktor for Det gode liv.

Helkropsbehandlinger med varme indvirker positivt på blodtryk og blodgennemstrømningen i kroppens organer og væv – og forbedret blodgennemstrømning i hjernen fører til et bedre funktionsniveau på områder som planlægning, organisering og opmærksomhed. Det mentale frikvarter kan derfor også give frisk blod til hjernen – endda i bogstavelig forstand 🙂 Faktisk har hypertermiske behandlinger  – både infrarøde og traditionelle saunasessioner – også forskeres bevågenhed ift. aktivering af hjerneområder, der er associeret med depression – ja, sågar studier om saunabrugeres nedsatte risiko for hukommelsessygdomme som demens og Alzheimers.

Men kan man løbe fra en influenza og undgå forkølelse gennem svedeture i sin infrarøde sauna?

Her må det korte svar være nej 😀 Men som ovenstående viser, kan en infrarød kan være en aktiv medspiller i din hverdag i de processer, der har betydning for et stærkt naturligt forsvar mod bakterier og infektioner. Vi har mange tilfredse kunder, der ikke er i tvivl – de har på egen krop erfaret, hvordan den infrarøde sauna bidrager til deres sundhed. Du kan både se input fra private saunakunder og klinikejere, der benytter saunaens varmeterapi på deres klienter her.

Studie: IR og rygpatienter med kroniske smerter


Smertelindring af rygsmerter med infrarød sauna. Et større amerikansk studie har taget sit udgangspunkt i smerteklinikken: Rothbart Pain Management Clinic, North York, Ontario. Rygsmerter er den mest almindelige årsag til uarbejdsdygtighed i

Nordamerika, og blandt klinikkens patienter tegner 64% af  alle nye konsultationer sig netop pga. kroniske smerter i den nedre ryg/ lænden – flere som følge af fejloperationer.

Om studiet

Blandt klinikkens patienter blev 39 patienter i alderen 26-80 år udvalgt. I gennemsnit havde patienterne haft kroniske rygsmerter i 6,5 år. Patienterne blev inddelt i 2 grupper – en behandlings-gruppe og en placebogruppe. Begge grupper fik 7 ugentlige behandlinger et bredt lændebælte, der ved hjælp af strømforsyning producerede infrarød stråler. I placebogruppen, var strømforsyningen dog usynligt brudt, så ingen af deltagerne vidste derfor, om de var en del af den aktive gruppe eller placebogruppen.

For at indsamle data benyttede man en anderkendt smerteskala og indsamlede data for alle deltagerere fra før forsøgets start og derefter på ugentlig basis. Deltagerne skulle vurdere deres samlede smerte (stillestående) samt deres smerte ved bøjning fremad, bøjning bagud, ved roterende højre, roterende venstre, smerte bøjning højre og smerte bøjning til venstre.

Resultaterne

Studie om rygsmerter

Reference: Amerikansk studie https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2539004/

Resultaterne viste en klar fremadskridende smertelindrende effekt på den infrarød-behandlede gruppe på helt op mod 50 % – fremadskridende forstået på den måde, at særligt de sidste uger af 7-ugersforløbet var smertelindringen blevet signifikant jf. figur 2.

Infrarød sauna og vægttab


Forbrænd 200 – 600 kalorier pr. behandling i en infrarød sauna

At infrarøde saunabehandlinger har betydning for vores generelle velvære og sundhed, er efterhånden velkendt. Men ved du også, at forskning indikerer, at de infrarøde stråler kan være med til at give vægten et skub nedad?

Forskning fra Binghampton University, New York – infrarød sauna og vægttab

Kenneth McLoeod , professor fra Binghampton University, New York har i 2017 forsket i effekten af infrarød sauna sessioner på kropstemperatur og langtidseffekt på kropsvægt.

Forsøgets første fase – 16 uger

Forsøgets første del varede 16 uger, hvor deltagerne 3 gange om ugen var i infrarød sauna i 45 minutter pr. gang ved 43 grader. Forsøgspersonerne var inddelt i undergrupper, så de sammenlagt nåede mellem 12-45 behandlinger i alt.

Resultatet af de 16 uger viste, at de deltagere, der brugte saunaen oftest, havde størst reduktion i deres kropsfedt. Der blev målt op til 4 % reduktion i disse deltagernes fedtmasse. Som et overraskende ‘ekstra-resultat’ viste det sig, at de deltagere, der benyttede saunaen sidst på dagen eller om aftenen, tabte sig markant mere, end de deltagerere, der benyttede saunaen om morgenen.

Forsøget tog afsæt i en hypotese om, at en stigende kropstemperatur ville øge den menneskelige væksthormonproduktion, som igen ville medføre et øget serumglukoseniveau. Og denne hypotese blev bekræftet. Deltagernes resultater blev netop konfirmeret gennem målinger af deres glukoseniveauer. Endvidere blev det bemærket, at jo højere kernekropstemperatur, deltagerne nåede, jo større var reduktionen i kropsfedt.

Forsøgets 2. fase – 8 uger

Del 2 af forsøget var et 8-ugers studie, hvor en gruppe deltagere benyttede infrarød sauna i 5 ugentlige sessioner á 30 minutters varighed ved 43 grader. Alle saunasessionerne lå efter klokken 15 – dét tidsrum, der gav den største effekt i forhold til vægtreduktion. Og resultatet udeblev ikke: For i gennemsnit opnåede deltagerne gennem de infrarøde behandlinger en reduktion i deres kropsfedt på 0,5 % pr. uge – dvs. 4% reduktion i deres fedtmasse på blot 8 uger! Så ved at øge det ugentlige antal af saunasessioner til 5 og ved at benytte saunaen efter klokken 15, opnåede disse deltagere samme vægttab på den halve tid – på 8 uger i stedet for 16. Forsøgets sidste del blev naturligvis sammenholdt med målinger fra en kontrolgruppe. Ved kontrolgruppens deltagere skete der ikke ændringer i personernes fedtprocent over de 8 uger, forløbet varede.

Infrarød sauna sætter gang i fedtforbrændingen

Forskning om vægtreduktion med infrarøde ståler

I en infrarød sauna arbejder dybdegående stråler med en generel opvarmning af kroppen indefra. Den hævede kropstemperatur er med til – udover at hjælpe kroppen af med ophobede affaldsstoffer – at øge forbrændingen, fordi kroppen skal arbejde hårdere for at køle sig ned. Faktisk har kliniske forsøg konkluderet, at man ved blot en halv times infrarød saunabehandling kan forbrænde 200 til 600 kalorier – og det endda, mens man sidder stille og nyder sin yndlingskrimi eller -podcast.

Det skal også nævnes, at man særligt i Østen benytter infrarøde saunabehandlinger aktivt i forhold til problematikker af kardiovaskulære karakter. Behandlingerne kan sammenlignes med en moderat træningsintensitet, med øget hjertefrekvens og blodgennemstrømning såvel i huden som rundt i kroppens organer og lemmer. Strålerne indvirker altså ikke alene på kropstemperaturen, men også på kroppens generelle hjerte-kar-processer, som så igen har betydning for kroppens evne til at forbrænde.

En ekstra indirekte gevinst ift. vægtreduktion

Mange sportsudøvere – både motionister og eliteudøvere – kender følelsen af en overanstrengt muskel eller krop. Også uvante arbejdsstillinger som havearbejde kan give smerter og ømhed i flere dage. Men uanset, om skaden bunder i havearbejde eller sport, så sætter den træning i bero for en periode. Og den manglende træning har en betydning i ugens kalorieregnskab. Den kan på lang sigt betyde en øget vægt, hvis ikke kalorieindtagelsen i samme periode sænkes tilsvarende.

Hvor vi ovenfor har skitseret den direkte kalorieforbrændende effekt af behandlingerne, så skal den mere indirekte effekt af behandlingerne ikke negligeres. For modsat en traditionel saunabehandling, så arbejder de infrarøde stråler sig langt dybere ind i vævet og opvarmer kroppen indefra. Musklerne bliver varme og mere afslappede, hvilket medfører en hurtigere restitution. På den måde kan du hurtigere vende tilbage til løbetøjet eller træningsprogrammet og forbrænde kalorier igen.

… og flere indirekte effekter

Kroppens mange processer er tæt forbundet. Der ligger derfor flere sundhedsfremmende effekter af infrarøde behandlinger, der kan have betydning for dit overskud til at gennemføre træningsprogrammet. Af indirekte virkninger af infrarøde saunabehandlinger kan bl.a. nævnes:

kortere indsovningsproces og god søvnkvalitet, så du er mere oplagt til at hoppe i træningstøjet næste dag.

en større udskilning af affaldsstoffer end ved traditionelle saunabehandlinger.

reduceret oxidativt stress.

øget velbefindende og dermed øget overskud til dagligdagens mange opgaver inklusiv træning.