☀️Grundet ferieafvikling, kan der forekomme længere svartider på mail og tlf.☀️

☀️Grundet ferieafvikling, kan der forekomme længere svartider på mail og tlf.☀️

☀️Grundet ferieafvikling, kan der forekomme længere svartider på mail og tlf.☀️

☀️Grundet ferieafvikling, kan der forekomme længere svartider på mail og tlf.☀️

  • Solid brancheerfaring

    Solid brancheerfaring

    WellMore tilbyder nok Danmarks bedste produktprogram indenfor bad- og wellnessløsninger til hverdag og ferie. Vi forhandler til hele Danmark, og vi udvikler og designer selv produkterne.

    • Mere end 15 års brancheerfaring.
    • Forhandler af udespa, indespa, badekar, infrarød sauna, vildmarksbad, vildmarkssauna, koldtvandskar, pool, tilbehør og wellnessprodukter til udlejningshuse.
    • Showroom i Egtved og Ringsted.
  • Montering & service

    Montering & service

    Dit behov er det vigtigte, og vores fornemmeste opgave er at hjælpe dig til den rette løsning, og vi slipper dig ikke, før alt er afklaret og du er tilfreds.

    • Egen serviceafdeling.
    • Få hjælp til montering og opstart.
    • 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti.
  • Levering

    Levering

    Ønskes levering af varer inden for indendørs spa, badekar, infrarød sauna og koldtvandskar koster dette 1.000 kr. inkl. moms. Udendørs spa, udendørs infrarød sauna og vildmarksbad koster 1.500 kr. inkl. moms. Varerne leveres til kantsten og leveres på højkant på en palle.

    Ved køb af svømmespa, minipool eller udendørs sauna, så er prisen afhængig af flere faktorer. Blandt andet leveringssted og kranlængde. Forhør nærmere hos WellMore på 75 55 17 00 eller [email protected].

    OBS

    WellMore leverer kun til brofaste øer, og levering sker ved første kantsten nærmest muligt din bolig. Det er muligt at tilkøbe ekstra fragtservices såsom kranbil, hvis dit produkt skal hejses over en bygning eller lignende.


Ingen resultater matchede din søgning.

Kategorier

Produkter

Udespa til haven – 38° udendørs forkælelse 365 dage om året


Med en udespa i haven får du fri adgang til udendørs wellness hele året rundt. Et udendørs spabad står altid med opvarmet vand, klar til at forkæle dig med blikstille varme eller dejligt insisterende massagedyser og -jets, der drager omsorg for kroppens ømme punkter. 38° forkælelse og wellness for både du og familien, men også et attraktivt, hyggeligt indslag, når vennerne kommer på besøg. 

Spa til haven – hvad koster det?

Et spabad til haven fås i flere forskellige prisklasser alt efter størrelse, hvor meget udstyr og wellness, du ønsker. Startpriserne ligger fra kr. 39.900,- klik videre og gå på opdagelse i Wellmores brede sortiment af udespa.

Et lækkert standardspa i de store størrelser vil som tommelfingerregel koste omkring 6-8000. kr. årligt i strøm, afhængigt af placering, brug og vejr. Du kan læse meget mere om brug, vedligehold og udgifter i vores store guide og vejledning om udespa.

Udendørs spabad i haven – det skal du forberede

Der forekommer ikke de store forberedelser, når haven skal klargøres til et udendørs spabad. Ens for alle modeller er, at der skal fremføres 400V 16A udendørs strømstik – hvori din elektriker skal tilkoble spaen. Påfyldning af vand vil oftest foregå via en vandslange, man i forvejen har i haven. Dertil skal spaen stå på en plan og jævn overflade, som er veldrænet, så der ikke kan stå vand omkring spaen.

5 gode grunde til spa i haven

Der findes mange gode grunde til at vælge et spa til haven. Nedenstående grunde er, hvad vi oftest får af tilbagemeldinger fra glade udespakunder.

  1. Du kan nyde wellness under åben himmel – hele året rundt – og endda på daglig basis
  2. Du kan holde det samme vand i spaen i lang tid ( 2-5 måneder)
  3. Det er et perfekt samlingssted for familien og vennerne
  4. Ingen forstyrrende skærme, kun samvær og stjernestunder
  5. Massagen i spaen er gavnligt for både krop og sjæl

Spa til haven – inspiration til dit projekt

Der findes mange løsninger, når haven skal beriges med et udendørs spabad og næsten kun fantasien sætter grænser. Følg eventuelt Wellmore på Instagram og se spændende havedesigns med udespa. Uagtet dit ønske til havedesignet er det dog, at spaen skal være tilgængelig hele vejen rundt for evt. service eller reparation. Vælger du at bygge spaen ind i en terrasse, skal man altså kunne komme til hele vejen rundt.

Mød holdet bag Wellmores salgs- og rådgivningsteam

Har du brug for personlig rådgivning omkring valg af udespa, er du altid velkommen i vores showroom i Egtved. Vi har god kaffe/kakao på kanden og står klar til at fremvise vort brede sortiment og give råd og vejledning omkring dit kommende udendørs spabad. Bemærk venligst, at Ringsted-udstillingen er ubemandet, uden kaffeautomat og ikke har udespamodeller udstillet. Til gengæld har du mulighed for at booke en sælger i Egtved til næste gang, du er i området – ring, skriv eller stik blot forbi.

Fra venstre: Anders, Mads og Mette.

Anders:  Sælger, ansat siden 2021 med fokus på salg og rådgivning til privat og engros – er at finde i Wellmore showroom i Egtved.

Mads: Salgschef, Wellmore Bad. Ansat siden 2016 med fokus på salg og rådgivning til privat og engros – er at finde i Wellmore showroom i Egtved.

Mette: Sælger, ansat siden 2020 fokus på salg og rådgivning til privat og engros – er at finde i Wellmore showroom i Egtved.

Charlotte: Direktør / ejer – varetager primært vores swimmingpool-afdeling, men er også at finde i Wellmore showroom i Egtved.

Uforpligtende rådgivning

    Skriv direkte til os

    Kender du Livsnyderhaven?


    | Samarbejde med @livsnyderhaven |

    I en villahave i Aalborg finder du et ganske enestående havemiljø skabt af Maria Lundvald. Maria er havemenneske, livsnyder og æstetiker til fingerspidserne. Og via hendes mange platforme er Maria blevet en stor inspirationskilde for mange mennesker. De fjerlette, nærmest poetisk visuelle udtryk har sikret hende en trofast fanskare bl.a. på de sociale medier. Alene på Instagram følges hun i skrivende stund af 164tusinde+ følgere – heriblandt os fra Wellmore.

    Maria havde gennem flere år drømt at få et udespa i sit havemiljø – opvarmet og klar til nydelse og wellness, når krop og sind trænger til ekstra forkælelse. Et rum, der fortjener navnet livsnyderhaven.

    I 2020 gav vi Maria mulighed for med rabat at erhverve et luksuriøst MaXXwell TAHITI LUX udespa – et energirigtigt og kompakt luksusspa til den kræsne livs-nyder.

    Har du lyst til at følge med i Marias meget personlige indretning af terrassens wellnessoase eller læse nærmere om de elementer, livsnyderhaven mener man bør overveje, inden man anskaffer udespa, så læs med her… Maria har fine overvejelser både i forhold til placering og adgang, men også æstetiske inputs:

    • Hvordan integrerer man sin kommende spa i et eksisterende havemiljø?
    • Størrelse og indretning af spa?
    • Udebruser?

    Drømmer du om en udespa med samme grad af luksus som Marias? Vi har luksusmodeller i flere størrelser – se den samlede oversigt her eller gå direkte til Marias foretrukne valg: https://wellmore.dk/vare/tahiti-udespa-3-pers/

    Tjek @livsnyderhaven, hvis du har lyst til æstetiske bolsjeinput i hverdagen eller tjek vores hjemmeside, hvis du har lyst til forkælende wellness-/massageinput til din matrikel 💙

    4-dobbelt isolering sikrer lave driftsomkostninger


    Det er dyrt at købe for billigt! BUM! …

    Okay, måske en lidt unuanceret påstand, for i bund og grund ligger det vel i os alle sammen, at vi elsker at gøre en god handel.Men hvad er egentlig en god handel, når det drejer sig om en udendørs spa til haven?

    Det første vi som kunder umiddelbart støder på, er anskaffelsesprisen – og her kan der virkelig være store differencer. Det siger sig selv, at prisen som udgangspunkt afspejler, hvor meget du får for pengene. Tal er taknemmelige og målbare – derfor er det for en trænet forbruger heller ikke svært at skelne mellem to spabade, der i beskrivelsen karakteriseres med følgende ord:

    62 stk. massagejets versus 49 jets

    2 X 3 HK Whirlpool massagepumper versus 2 X 2,50 HK Massagepumpe

    2×3 kW varmelege versus 1×3 kW varmelegeme

    Men hvad betyder forskellene i praksis?

    Tallene ligger ganske tæt op ad hinanden, så betyder det overhovedet noget i praksis???

    Det korte, men præcise svar: Ja!

    En ganske betydelig faktor i din glæde ved at bruge spabadet er helt lavpraktisk, om du kan holde varmen i karret. Når låget lige er taget af, og vandet byder dig velkommen til sin 38-39° forkælelse, så føles begge kar uden tvivl FANTASTISKE. Men det er under lange badesessioner og i årets lange kolde perioder, kvaliteten af spabadet rigtigt skal vise sit værd. For der sker naturligvis en fordampning og nedkøling ovenfra fra det øjeblik, hvor låget tages af. Og hvis dit 5-personers spabad kun har et 3 kWs varmelegeme, så vil den ret hurtigt få besvær med at holde temperaturen oppe. Og det sætter altså begrænsning i spapartyglæden, hvis først man begynder at fryse.

    Derfor anbefaler vi ved Wellmore altid et 6kWs ( dvs.2x3kw) varmelegeme til spabade beregnet for mere end 3 personer. Let at huske, men især let at mærke 😊 Og ja, et dobbelt så stort varmelegeme koster naturligvis lidt mere…  Men helt ærligt også et lidt ærgerligt sted at gå på kompromis.   

    4-dobbelt isolering sikrer lave driftsomkostninger

    At ’nørde’ lidt i isolering bør også have en høj prioritet, når du er på jagt efter dit kommende udendørs spabad. En god isolering sikrer dig de bedste betingelser for at holde på varmen – både i karret og i pengepungen. Og da vi ved Wellmore værner om god kvalitet og langtidsholdbare wellnessløsninger – går vi derfor heller ikke på kompromis med isoleringselementerne, når design- og produktionsprocessen sættes i gang. Faktisk har vi udviklet en effektiv 4-trins-isolering, der sikrer dig de lavest mulige energi- og økonomiomkostninger – isolering, som karret er født med – dvs. intet tilkøb.

    1. Isolering på kabinettets inderside
    2. Tykt lag isolerende skum på undersiden af hele karret
    3. Alu-isolerende bund i kabinettet
    4. Skræddersyet topcover, der spændes fast på spaen og danner vakuum.

    Du kan i videoen herunder se hvordan vores udespabade er isoleret således, at driftomkostninger holdes på et minimum.

    Et førsteklassesisolerende topcover – en afgørende faktor i hverdagen

    Til hver af vores udespa-modeller følger et topcover. Vel at mærke ikke en ’skrabet’ udgave, hvor du så mod en merpris kan opgradere. Men et førsteklassesisolerende skræddersyet topcover med massiv kerne af PUR-skum. Overfladen er i vinyl med læderstruktur og vindstop og kan ved flere modeller vælges enten i sort eller grå. Coveret ’klipses’ fast på spaen og vil derfor danne en vakuumeffekt – nærmest som låget på en termokande. Derfor vil du også kunne opleve, at der ligger sne ovenpå coveret, mens spaen stadig holder sine 38-39° – men det gør bestemt ikke luksusfornemmelsen mindre, når man kan børste sneen væk og derned glide ned i 1000-1500 liter ren omsluttende forkælelse 😉 

    Hvorfor udespa fra Wellmore?

    Tal er én ting – service noget andet. Så udover det brede og stærke spa-sortiment, hvordan udmærker vi os så ellers ved Wellmore? I Jantelovens hjemstavn skal man naturligvis være varsom med at tage emblemer på skulderen eller at hænge dem på væggen. Men for vores kunder har nedenstående faktorer ofte haft en afgørende betydning for, at de valgte at opsøge netop vores showroom eller webshop:

    • Eget design. Vi kender – og har selv udvalgt – hver eneste komponent i vores produkter.
    • Egen serviceafdeling som også kender hvert et produkt
    • God rådgivning før, under og efter køb – din tilfredshed med produktet er vores drivkraft.
    • Trustpilot-anmeldelser, der konkretiserer vores veludviklede servicegen 😊
    • 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti.

    Det er dyrt at købe for billigt! BUM! …

    Med det lidt flabede postulat fra indledningen, vil vi afrunde indlægget her med at opfordre til, at du, som kommende udespakunde, giver dig tid til at undersøge de sammenlignelige forskelle mellem spabadene. Søg viden og forståelse – vi er gerne behjælpelige med tekniske specifikationer på vores bade og generel vejledning. Så kan du – på en oplyst baggrund, med åbne øjne træffe til-/fravalg i forhold til teknologier, komponenter. For en udespa er mere, end blot en pris på fakturaen.

    Så kig forbi, prøv karkomforten i vores mange modeller, se isoleringen med selvsyn og gå på opdagelse i begreberne zonemassage, akumassage og punktmassage og meget meget mere.

    Wellness i hjemmet ér en prioritering – En prioritering i samvær, afslapning og skønne oplevelser. Men at prioritere langtidsholdbare og energioptimerede wellnessløsninger – dét er sund fornuft.

    Udespa fra Wellmore – en wellnessløsning, der forkæler år efter år


    “Der har aldrig været noget med spaen, ikke engang små ting. Efter 15 år, blev vi nødt til at udskifte nakkestøtterne, det er kun pga. alm slitage, samtidig valgte vi at få et nyt cover. 
     
    Det er imponerende at der stadig findes dele til en spa, der ikke er i produktion” 
     
    Den slags kundetilbagemeldinger varmer helt ind i Wellmores hjertekule. Så er vores kerneopgave lykkedes: Vi har formået at forene kundens ønsker og behov med en langtidsholdbar produktløsning – og vel at mærke en løsning, der fortsat bliver flittigt brugt.  

    At investere i en kvalitetsspa 

    Når vi ved Wellmore vælger at stille høje krav til vores produkters robusthed, energieffektivitet og langtidsholdbarhed, så er det en bevidst strategi, der tjener flere formål: 

    Værdi for kunden: 

    • Et wellnessprodukt, der fungerer og forkæler mange år frem 
    • Et wellnessprodukt, hvor kvaliteten af komponenter sikrer stabil drift og energieffektvitet – og dermed en økonomisk besparelse på lang bane. 
    • Det er let at få hjælp og ”de ved, hvad de snakker om”. For Wellmore udvikler selv produkterne og har egen landsdækkende serviceafdeling. 
    • Wellmore tilbyder hjælper til montering og opstart. 
    • Wellmore giver 2 års fuld produktgaranti og 8 års suppleringsgaranti. 

    Værdi for Wellmore: 

    • Vores produkter giver glæde og forløser kundens wellnessbehov  
    • Vi kan med stolthed vise spaudvalget og produktfinesserne frem i showroomet 
    • Vi kender vores produkter ud og ind og vælger selv komponenter og materialer 
    • Det grundlæggende kendskab til produkterne, gør det let for os at vejlede kunden før, under og efter et salg. 
    • Vi har eget serviceteam og kan derfor yde optimal service – endda over hele landet 
    • Vores 4-trinsisolering holder på varmen i spaen og dermed i kundernes pengepung 
    • Ovenstående værdier giver glade kunder – og glade kunder lever vi af.

    Nice to have … eller rettere VERY nice to have 

    Hvis snakken går på, om et udespa er ’nice to have’ eller ’need to have’, så må vi nok tilstå, at wellness ikke kan betegnes som et primært behov – altså et behov, som SKAL opfyldes. For kendere hersker der dog ingen tvivl om, at et udespa på egen matrikel er VERY NICE to have… 😊 En hverdagsluksus, som kan gøre en stor forskel i det daglige. Måske endda betyde, at behovet for at rejse verden rundt efter tyrkisblåt vand, mindskes lidt. Den tilbagemelding får vi faktisk oftere, end man måske kunne forestille sig. At kunderne føler, at hydromassage og udendørs stjernestunder med varmt omsluttende vand på hverdagsaftner og i hjemmeferier, betyder meget i det store velvære- og afslapningsregnskab. Små ferier i dagligdagen – små hverdags-sydlandsture året rundt… også i de kolde og triste måneder, hvor kroppen måske trænger ekstra til omsorg og opmærksomhed.    

    Et udespa – set i det store perspektiv  

    At tænke langsigtede og langtidsholdbare løsninger er sund fornuft – også når det gælder velvære og wellnessprodukter. Men ressourcemæssigt og økonomisk har vi brug for at tænke produkter med lang levetid, produkter, hvor komponenter kan genbruges og produkter, hvor energiforbruget og driftsbudgettet holdes nede på et absolut minimum. Derfor sætter vi en ære i at arbejde med gedigne og vedligeholdelsesvenlige produkter, som kan drives og serviceres år efter år. For os er kvalitetsstemplingen af vores produkter en fremtidssikring. Vores verden har ikke brug for ’døgnflueprodukter’, som ryger ud få måneder efter indkøb, fordi det ikke holder, hvad det lover. Spaprodukter, der ikke kan holdes hygiejniske og indbydende, men hvor glæden ved den nyindkøbte spa falmer med naturen. Faktisk tværtimod… det er jo i de mørke og kolde måneder, at kvalitetsspabade viser deres værd! 

    Har du lyst til ved selvsyn at se vores kunder, der nyder deres spainvesteringer også i de iskolde perioder? Følg os på instagram eller facebook og se wellnessstunder, der følger årets gang. Men pas på, de frister …. 😉  

    MaXXwell udespa – det sikre køb i det lange løb 

    Vi tillader os lige at dvæle ved indgangssætningen igen: 

    “Der har aldrig været noget med spaen, ikke engang små ting.” 

    Med stærke kundetilbagemeldinger – eller rettere stor kundetilfredshed – skal Wellmore fortsat bygges!  

    Ses vi…?

    Egenomsorg – Passer du godt nok på dig selv?


    Nothing in nature blooms all year…

    STooooOOOp – Kender du typen her?

    • Typen, der hellere sørger for indbydende næringsrige madpakker til børnene, mens egen madpakke begrænser sig til en banan og en rugbrødsklapper?
    • Typen, der kæmper for at få familielogistikkens ender til at nå sammen dag efter dag:
    • Koordinerer legeaftaler, kagebagning til loppemarked, vasker sportstøj, finder biblioteksbøger og agerer kaospilot i køkkenalrummets kommandocentral?

    Kender du den type? 🙄…. Eller ER du den type? 😉

    Hvornår har du sidst taget dig et seriøst pusterum og tilladt dig selv NYDELSE og NÆRVÆR? Og her taler vi ikke bare nydelse i form af et par minutters sporadiske solstråler på en bænk, mens du tålmodigt har ladet ynglets ønske om en tur på legepladsen eller skaterbanen fylde endnu en eftermiddag?

    Vi taler heller ikke om den nydelse, du oplever, når du tillader dig den ’luksus’ at klaske sammen i sofaen med en aftensnack, mens du tjekker Aula eller bestiller regntøj og gummistøvler inden weekendens festlige ’vi-maler-redskabsskure-og-legehuse-arrangement’ i børnehaven?

    Nej, vi taler ÆGTE N Y D E L S E. Ren nydelse… Kun for dig. En ’her-og-nu-gave’ til DIN krop og DIT sind?

    Selfcare skal være en selvfølgelighed

    For måske er det på tide at skænke noget af din generøsitet til dig selv – og ikke kun til børn, partner, venner og kolleger. Måske er det på tide at sige ”ikke lige i dag” eller ”om lidt” (underforstået, når jeg har fået et pusterum og ladet batterierne op og har passet på mig selv). Mon ikke det på høje tid at trække stikket ud og skabe dit eget frirum for en stund – ikke som far eller mor, men som DIG!

    For der er noget om snakken, når stewardessen, inden flyafgang viser, at du først skal tage iltmasken på dig selv, før du hjælper dit barn. I flyet forstås iltmasker ganske bogstaveligt – men ved Wellmore tænker vi også iltmasker i overført betydning: små luftlommer og iltrige åndehuller. For sidstnævnte er vores spidskompetence: Produkter til private hjem, til nydelse og nærvær for husets beboere… sammen eller hver for sig, præcis som de lyster. Lykkelommer – sansestunder – og blid restitution til krop og sind.

    Uden mad og drikke (og pauser) – dur helten ikke 💆🏻‍♀️💆🏻‍♂️

    Hvis du – præcis som mange andre – glemmer dig selv i hverdagen, er det måske på tide at gøre noget nyt. At vælge gode pauser til. Trække vejret, gå en tur, læse en bog, give dig selv et frikvarter og et nærende mellemmåltid eller andet, din krop vil have glæde af. Pauser er nødvendige – for uden dem bliver du dårligere til dit arbejde (også det ’ulønnede’ arbejde i hjemmet og familien)

    Når wellnessprodukter til private hjem er blevet så populært ved netop familier, så skyldes det, at wellnesszonen giver den gode pause et fysisk rum. En pause, hvor du faktisk ikke kan ret meget andet end at dvæle i ’frikvarteret’. Bare nyde, sanse og være til. Et fysisk rum i hjemmet, der kan ses og respekteres af dine omgivelser i langt højere grad, end hvis du sidder med benene oppe i sofaen og ræser videoer på telefonen. For du kan faktisk ikke lige smøre en madpakke eller vaske teenagerens yndlingsbukser, mens du ’behandler’ dine nakkemyoser med spabadets insisterende forkælelsesdyser. I en spa eller sauna behøver du heller ikke aktivt arbejde med den gode vejrtrækning, det sker instinktivt. Dyb afslapning – dybe vejrtrækninger. Let krop – lettere tankere. Wellness frisætter – og tvinger dig kærligt til at mærke nuet. Og mon ikke familien overlever dit frikvarter alligevel (og måske endda opdager, at de er selvhjulpne imens 😊) Og vigtigt: din nyfundne glæde og lethed spreder sig som ringe i vandet… for en glad og mentalt lettere forælder er en bedre forælder!

    Mange veje at gå – indendørszone eller under himlen blå?

    Hvis du personligt skulle vælge wellness som selfcare til, hvilket wellnessprodukt ville så være dit foretrukne valg?

    Er du til vand eller varme? Til indendørs eller udendørs nydningsstunder? Til autentiske vildmarksstunder eller til max gas på luksuspedalen?

    Lad os hjælpe dig i din søgning – der er flere veje at gå for målet at nå 😊

    🔥 Søger du mulighed for at svede alle tanker ud, lade affaldsstoffer og bekymringer brænde ud, mens roen indtager hver en celle i din krop? Så kig med – Vi leverer saunaer over hele landet. Udendørs brændefyrede saunaer eller infrarøde sundhedskabiner til indendørs eller udendørs brug?

    💦 Eller du mere til vand og at overlade kroppen til et omsluttende helle for krop og psyke? Til stille brændeopvarmet vand i et vildmarksbad eller brusende boblehav og hydromassage i et spabad til indendørs eller udendørs forkælelse?

    Besøg os i showroomet og se alle produkter ved selvsyn eller kontakt os til en dialog om, hvilke produkter, der bedst kan opfylde dine ønsker og drømme. Hvis vi selv skal sige det, er vi ret skarpe i at realisere wellnessdrømme, faktisk så skarpe, så vi har gjort det til vores levevej. 😉

    Glæde spreder glæde

    Det er nemlig de færreste kunder, der fortryder at have valgt sig selv mere til. Tværtimod får vi mange positive tilbagemeldinger, når kunderne oplever den forløsende glæde ved egenomsorg og sjælero.  Og glæde spreder sig som ringe i vandet… også i badevandet 😊 En her-og-nu-gave til dig – men også til alle dem, der holder af dig og er omkring dig i hverdagen. Lethed og glæde, der kan mærkes… både før, under og efter din wellnessseance.

    At vælge sig selv til og drage omsorg for sig selv giver faktisk yderst sjældent bagslag – altså medmindre man helt glemmer at hente børnene i institutionen eller give dem madpakke med på skoleudflugten. 😉

    Be patient with yourself – Nothing in nature blooms all year…

    Og ingenting kan blomstre, hvis ikke det får lys, vand og næring.

    Pas på dig selv – også før du passer på alle andre.

    Vi ses på wellmore.dk 😊👋🏻